Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

310 vigtigste, ligeledes af Pendlets Længde, af de Dimensioner, som man for Styrke og Stivr heds, eller andre Aarsagers Skyld maa give Pendelstangen, da Lindsens Vægt for at bringe Oscillationscentret ned, maa være saameget sværere. Ved Taffelnhr? vejer Pendlet i det Hele ofte kun nogle Lod, ved Taarnuhre ofte flere hundrede ved astronomiske Pendeluhre 20—30 Ti. Et svært Pendel har naturligviis en langt siorre Magt over den øvrige Mechanisms, end et let; brugte man Pendlet som Regulator til Maskiner, der havde store Ujevnheder i Differentsen mellem positiv og negativ Actionsmængde, da maatte man af Grændserne for Ujevnheden og af Størrelsen af den Kraft, der som Maximum eller Minimum kunde meddeles Pendlet, bestemme den Masse, fom det maatte have, for at hindre Ujevnhederne i Maskinens Gang inden for visse Grændser. Anmærkning. Pladsen forbyder mig naturligviis her at indlade mig i nærmere Undersøgelse angaaende Pendlers rette Hastighed, Svingningsbuer, Vægt o.s.v., angaar ende hvilket de fleste Skrifter over Uhrmagerkunsten og Uhret som oftest kun handle hojst ufuldstændig, ja e»dog i bekjendte og roesre Skrifter finder man Gjenstanden neppe be- rort. De fuldstændigste og grundigste Undersøgelser desangaaende fiudcs i Berthouds oftciterede Essai etc. der hvor gammel den end er, og hvormeget Nyere, der ikke i den findes, dog i mange Henseender bliver et Hovedværk, som ingen nyere Bog hidtil har gjort undværlig, og som endnu kan være at ansee som et Monster paa Grundighed. 794. Hvad angaaer Pendlets F o r m og Stue tur, da maa særskilt betragtes Formen af Li nd sen eller Pendlets Hovedvægt, Stangen med eller uden Compenr sation, Ophængningen, Stilleskruer og Viseren. Pendellindsen soger scedvanlrgst at give en saadan Form, at den har en ringe Luftmodstand, og vælger derfor g jer ne, at give det Formen enten af to Kuglecalokter af samme Størrelse, af tø meget flade afstumpede Kegler ø. s. v.; der er imidlertid ingen Form, der er aldeles væsentlig vigtig, saasnart man blot ikke har Legemet fladt paa Kanten og ikke en for stor Gjeunemsnitsflade i Bevægelsens Retning. Ved Qviksolvpendler maa man, som siden vil sees, af andre Grunde, afvige en Deel fra disse, med Hensyn til Luftmodstandens heusigtsmæsigsie Former. Saavidt muligt bor Lindsens Tyngdepunkt ligge i Forlængelsen af Stangens Lcengdeaxe, for ikke at meddele Pendlet nogen Tendenz til anden Bevægelse, end i den Plan, der lodret ffjærer Omdrejningsaxen. 795. Stangen bliver naturligviis forffjellig efter de forffjellige øjemed, i hvilke den bruges. Er Stangen allene bestemt til ot fore Lindsen, da er den kun en flad Stang, der har nogenledes skarpe Kanter øg fut største Bredde i Bevægelsesretningen,