Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

312 velser af en stor Mængde forffjellkge Pendler. Fkg. 461 viser et Qviksolvpendel udfort af Neid for Observatoriet i Edinburgh; ecf er en nøjagtig udstedet og udvendig afflebet Glascylinder af 8| engelske Tommers Længde og 2,037 Tommer indvendig Diameter, i hvilken er 87600 Gran Troy Vægt (omtrent 13 danske A) Qüiksolv, der optage i Cylin- deren 7,4- Tommers Hojde. Cylinderen, der har en Bund i samme Stykke af Glas, staaer paa en Staalplade, i hvilken er uddrejet nøjagtigt et Hul for den, og har foroven et tæt- sluttende tilflebet Laag, i hvilket kun er et lille flint Hul. Til Bunden h ere befæstede to Staalstænger, der tillige gaae gjennem Randen af Laaget for at holde det uforandret paa sit Sted, Bunden tillige med Tværstangen ere igjen befæstede i to andre opstaaende Staat- stænger, der forneden ere fastnietede i et sværere Tværsiykke, hvorpaa og Viseren g er anbragt, og foroven ved c fastskruede til et Tværsiykke, paa hvilket er fastgjort en stiv Gaffel i eet Stykke med Pendelstangen, der ligeledes er af Staal, og for at Gaflen skal være stivere, er indsat en Staalplade imellem dens Grene. Skruen s med dens svære Hoved tjener til at flytte Oscillatiønscentret ved Regulationen af Pendlet; Høvedstangen er i Tomme tyk, de andre omtrent Z; hele Længden fra Suspensionen ued til Stan- gen h er 43 Tommer. Ved at beregne Udvidelsen efter de i Physiken givne Regler vil da sees, at Pendelets Oscillationscenter ikke vil flytte sig mærkeligt. Anmærkning. Qviksolvpendlet synes vel ikke i alle Henseender at kunne erstatte Nist- pendlet; men det er simplere; det bruges vel ikke just hyppigt; men naar Jürgensen*) angiver, at det er aldeles forladt, faa er dette ikke gandske rigtigt; tvertimod er det i den nyere Tid igjen af flere Kunstnere brugt med Fordeel. Neid angiver Gangen af det her beskrevne Pendel efter flere Aars Forjog, som fuldkommen fyldestgjorende; Zürgensen selv synes i sine sildigere Afhandlinger, at have faaet bedre Tanker om Qviksolvpendlet, der med alle sine Mangler dog og har adskillige Fuldkommenheder. 797. Til Nistpendler brugde man i ældre Tider Messing og Staal, i den senere Tid synes derimod efter Arnolds Forflag Zink og Staal overalt at gives Fortrin; da imidlertid Pendler af Messing og Staal endnu hyppigt træffes, vil jeg dog give en Afbildning af et saadant, hvilket er steet i Fig. 462, med Hensyn til hvilken Figur kan bemærkes, at de mørkest anlagte Stykker ere Staal; de lysere Messing. Det vi! da sees, at Pendelstangen bestaacr af en Ramme A BCD af Staal, der forlænget gaaer ned i Lindsen T; inden i denne er anbragt paa Understykket CD to opretsiaaende Messingr ) Reglerne for TidenS Udmaaling ved Uhre, p. 40.