Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

331 saaledes, at til visse Tider Cylinderreret kan ligge deri, og paa Enderne have en hver Næse, der kaldes Skråaplanen, øgsom er bestemt til, som siden nærmere vil sees, til visse Tider at fore Cylinderen. Alle Spidser af Skraaplanerne ligge paa samme Periferie, der gaaer igjennem Uroens ideelle Omdrejningsaxe; Cylinderen har, fom Fig. B biser, paa det Sted, hvor Ganghjulet gaaer igjennem den, Formen afen Halvcylinder, der har den ene Læbe ffaaretffraat af, og den anden afrundet. I Fig.K er viist dens for- ftjellige successive Stillinger mod enhver Tand, saa at B, C, D o. s.v., er den samme Cylinder, der er i Forbindelse med successivt forffjellige Tænder. Man vil da deraf see, at E er en Skraaplan, der trykker paa den afrundede Læbe af Cylinderen, saaledes, som sees ved B 1 og drejer derved denne om. Naar Tanden E har drevet Cylinderen, og derved er kommet ind, drejer denne sig om og vender, saaledes som fees 2, sin Concavitcet med den; paa denne, der er concentriff, kan altsaa Tandens Spidse hvile og glide saalænge, indtil Uroen har gjort sit Sving, saaledes som sees ved 2 og 3, hvilken Tid altsaa for Ganghjulet er en Hvileperiode. Saasnart Uroen svinger tilbage, vil igjen Skraaplanen kunne gaae ud, saaledes, fom sees ved 4, og derved gjentage sin Virkning. Ved Enden af denne Virkning vil den folgende Tand ftode mod Cylindrens ydre Convexitæt saaledes, som sees ved Z og 6 og hvile d'erpaa saalænge indtil den, fom sees ved 7, flipper ind. Anmærkning 1. Med Hensyn til Detaillet af denne Gangs Construction kan mærkes, 1) At Cylinderens udvendige Størrelse er saa stor, som Afstanden mellem Spids og Hæl af to hinanden folgende Tænder, eller ab Fig. D, og dens indvendige Vide saa stor, som Længden af en Skraaplan fra Spids ril Hæl eller cd. 2) Cylinderens Omkreds er i Almindelighed 200°, saa at 160° ere ffaarne bort. 3) Midten af Skraaplan bevæger sig i Cylinderens ideelle Axe. 4) Tandens Form bor være excentrisk, som Fig^ D viser, saa at Excentritæten er M'sr i Spidsen og mindst mod Hælen, fordi Modstanden af Spiralen er voxende. 5) Spiralfjedren maa være stillet saaledes- at der altid staaer ligemeget af Cylin- der,ens Læber frem for Tanden; thi ellers kan Uhret ikke sætte sig selv i Gang efter Stilstand. Anmærkning 2. Denne Gang har den Fordeel, at Uroens Udflag kan være be- tydeligt større, saa ak ydre Bevægelser meget mindre virke paa et Cylmderuhr end paa et Spindeluhr; men den har megen Friction og Slid, og kan ikke gaae uden Olie. (42*)