Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

353 hverandre med sig med mindre de paa een eller anden Maade ere forbundne. Dette ffeer ved Fjedre, der forbinde Armene G og g; F og f o.s. v., faaledes ar altsaa disse af Modstanden spændes, og man følgelig ved en Inddeling paa Hjulranden kan fee Trykt fet Dette Organ har den Fordeel, at Trykket deels virker i en længer Afstand fra Cem krum og altsaa er mindre ved samme Maskine, end om det havde været modtaget nærmere ved Centrum, og dernæst, at Trykket er fordeelt paa flere Fjedre. Jeg vilde imidlertid heller vælge Consiructioner af Fjedre, der kunde taale en storre Afvigelse, hvorved Trykket kunde angives tydeligere, og dernæst anbringe en Viser, der forøgede Udflagets Størrelse, hvilket neppe vilde være vanskeligt at anbringe; nemlig paa det ene Hjuls Periferie et Stykke Tandhjul, og paa det andet Hjul, et Drev med Viser og Gradebue, faaledes at denne kunde spille paa en Bue, der laae næsten heelt inde ved Axen og havde til Centrum et Punkt nær ved Periferien, eller, om man kunde ved en Snoer eller en Kjæde uden Ende forene Drevet med en Skive, der var frit drejelig om Apen, og forte en Viser, der havde samme Centrum fom det store Hjul, og spillede paa en Gradebue næsien nede mod Hjulets Nand. Det forste har den Fordeel, at man kommer til at observere paa et Sted, hvis Hastigheden ikke er sior; det andet, at man faaer den storst mulige Vue for Inddelingerne. Vel vilde her øpstaae nogen Bevægelsesmodstand; men det vilde dog let indsees, at denne kunde være saa ubetydelig i Forhold til de Kræfter, der virkede til dens Omdrejning, at den egentlig siet ikke kunde komme i Betragtning. 830. Ved lige Træk kan man natUrligbiis let maale Spændingen ved Hjælp af det sædvanlige Fjederdynomometer, øg det famine vilde og kunne anvendes til at maale Nemmes Spænding, hvis det lod sig gjore at faae det til uden Hinder at gaae over Nemstiverne; men dette lader sig naturligviis ikke gjore. Ved Hjælp af en Spænder tridse, der var anbragt i en tynd Nem over en Tridse, vil man imidlertid og ved en Kraftmaaler kunne bestemme Nemmens Spænding. Spændetridsen vil naturligviis frille sig i Ligevægt med Remmens Spænding, faaledes at Trækket efter den tyndere Nem vil være saa stort, fom Resultanten af Træk og Modstand paa Hovedremmen, saa at man altsaa knnde bestemme Remmens Spænding, naar man kjendte de Vinkler, som de forstjellige Nemsiykker gjore med hverandre; men dette lader sig og nogenledes bestemme, fljondt det er let at indsee, at de paa denne Maade gjorte Maalinger maatte være hojst usikkre. Lettere troer jeg, at man vilde komme til Maalet ved at lade t den tynde Nem over Tridsen hænge en bestemt Vægt lodret ned; under Forudsætning at Remmene ikke forandrede deres Længde, kunde man da ved at see hvormeget den hævede sig eller sank hvilket temmeligt nøjagtig kan sees, forud have beregnet hvilken Spænding af Hovedr (45)