Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole II

- I UWWWW WWW-Mr 8 168 WWWW WW W W ------ W 52 nisme ved nogle af sine Chronometre, for at kunne fritage Observator for ved Tids- maalinger at have Øje med Secundviseren. Han har, for ikke at standse Uhret, valgt, at lade Secundevi'seren til en bestemt vilkaarlig Tid, der afhænger af Observator, gjore et Mærke paa Skiven; man kan da ved at lade Secnndviseren marqvere ved Begyndelsen og Enden af det Phcenomen, fom man observerer siden nøjagtigt see hvad Tid det har med, taget. Han lader til den Ende, som Fig. 290 A viser, paa Enden af Secundviseren AB være anbragt en lille Skaal, der indeholder en gandffe ringe Mængde Bogtrykker, sværte; oven paa Viseren ligger en lille Fjeder m n, hvis ene Ende har en lille Stift e, der ligger lige over et Hjul i Vunden paa Skaalen og hvis anden Ende i er gjort fast paa Viseren. Til Fjederen gaaer tillige et lille Ror, der gaaer uden om Viser rAxen, og ved P har et Bryst, paa hvilket virker en lille Vægtstang, der ved den Mechanisme, der ret strap vil blive beskrevet, kan sættes i Bevægelse, og derved trykke Stiften ned i gjennem Hullet i Bunden af Skaalen, saa at den gjor en lille Plet paa Skiven, samt sirax efter igjen løfte den op. Denne Bevægelse steer da paa folgende Maade; et sædvanligt Fjederhuus med Fjeder, har udvendigt et Takhjul, i hvilket indgriber en kløftet Spær- hage C D E, der drejer sig om D, naar Mechanismen er i Roe, og kun griber ind med sin ene Hage C; denne Hage hindrer da Fjederhuset fra, naar den griber ind, at gaae om, selv om Fjederen er trukket op; saasnart man derimod har trykket paa Knappen H, der gaaer igjennem Kassen og dens Bojle, vil der loses ud og derved da den nært mest liggende Tand p ffyde Nokken o tilside og dreje en Vcegtsiang, der har sit Om, drejningspunkt ved Q. Denne Bevægelse er det, der meddeles Brystet P og saaledes trykkes Stiften n ned. Saasnart imidlertid Spærhjulet er gaaet en Takke frem, vil Hagen E igjen have stoppet den, og Fjederen oven paa Viseren igjen have loftet Spidsen op fra Skiven. Da alt øvrigt i Uhret forresten er som ved et andet Uhr, og da den her beskrevne Bevægelse ikke virker paa Uhrets øvrige Gang, saa kan altsaa et Chronometer tillige anvendes som Tæller, hvilket t flere Tilfælde kan være særdeles beqvemt. Er Secundviseren noget lang, kan man meget godt observere Breksecunder. 608. Noget mere sammensatte, end det ovenfor beffrevne Spærhjul med to Hager, thi dertil refererer sig i Hovedsagen det ovenfor omtalte Organ, ere de Or- ganer, hvis Bestemmelse ere regelmæssigt pariodifl at hindre og tillade en Bevægelse; disse bruges en heel Deel i Uhre, ved den Deel af Uhret, der kaldes Echappementet eller Gangen, og sætter Hjnlværket i Forbindelse med Pendlet eller Uroen. Da imid- lertid i saa Fald disse Mechanismers egentlige Bestemmelse altsaa er, at regulere Gangen eller frembringe en jevn bestemt Hastighed, saa vil jeg forst omtale de til denne sWWWDWDWWWWWWWWWW^WW