Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

64 kunde hævde — lad være med vexlende Held — deres Ret til Fri-Mandagene, trods den Modstand dette Krav mødte hos Regeringerne. Den paa dette Omraade særlig kyndige svenske Forfatter J. Lundeli skriver om dette Æmne bl. a.1: „Naar f. Ex. en Svend, med eller uden Grund, blev misfornøjet med sin Mester og denne ikke strax til- fredsstillede ham, saa erklæredes Mesterens Værk- sted for uærligt, o: alle Svendene og saaledes ogsaa de, som ikke personligt havde nogen Del i Tvisten, forlod Værkstedet og forbød nu alle andre Svende at arbejde hos den saaledes for uærlig erklærede Lavsmester, indtil Sagen var bleven undersøgt og For- lig indgaaet indenfor Lavet. Den Svend, som ikke efterkom et saadant Forbud, blev ligeledes erklæ- ret for uærlig. Under Tiden fik Misforholdene en langt større og betænkeligere Udstrækning, ja end- ogsaa en politisk Betydning, i det et helt Embede (Lav) eller en hel By paa samme Maade erklæredes for uærlig, hvis f. Ex. Lavsmestrene i Fællesskab eller ogsaa Magistraten havde fattet en for Svendene ube- hagelig Beslutning. Kunde man ikke forliges med det gode, saa forlod Svendene Værkstederne, drog i Masse ud af Byen og skrev til Broderskaberne i andre Byer, at ingen Svend maatte antage Arbejde i den forladte By. Herved blev Lavsmestrene ofte tvungne til i nærliggende Byer at underhandle med de udvandrede Svende om deres Tilbagevendende og om Interdictets Ophævelse.“ Hvor Nutiden dog i mangt og meget ligner Fortiden! 1 J. Lundeil: Om handtverksskråer, näringsfrihet och arbetets organisation.