Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

Det er jo meget naturligt, — man kunde være fristet til at sige: selvfølgeligt, — at den „blaa Mandag“ har givet Anledning til en Mængde Haand- værkersange, særligt i Tyskland, — Sange, der paa en ypperlig Maade illustrerer Livet under Lavstiden. Ogsaa paa det dramatiske Omraade har den „blaa Mandag“ været inspirerende, i det f. Ex. Typograf Oskar Persson i Malmö 1890 skrev et lille Lystspil „En måndag på tryckeriet“ (i 1 Akt), der opførtes ved den derværende typografiske Forenings Aarsfest. Og i Tyskland har Typograf L.Weis skrevet et Sang- spil „Blauer Montag oder Die Kneipe Zum verroste- ten Löffel“1 (i 1 Akt). Og der findes maaske flere dramatiske Arbejder, hvor denne Fridag spiller en Rolle som Motiv. Af danske Sange fra Lavstiden, der forherliger Livet paa Lavs-Kroen — og her tages særlig Sigte paa Mandagslivet dér —, gengives i det efterfølgende et Par Stykker. Af disse Sange vil man se, at de stadig vender tilbage til og forherliger „Livet paa Lavs-Kroen“. Det var nemlig her, at Lavsmestrene mødtes efter Fyraften og drøftede, hvad der vedrørte Haandværket; her drøftede man dog ikke alene Stan- 1 „Blaa Mandag eller Knejpen Den rustne Ske“.