Blaa Mandag
Eller Fri-Mandag

73 bere, Korrekturlæsere og Bogbindere — til at tage sig fri fra Arbejdet for at styrke sig ved et Drikke- lag, og disse følger gærne Opfordringen. Sangén, der stammer fra Nürnberg, er skreven af Jörg Busch og findes første Gang trykt i E. Rotenbuchers „Berg- kreyen“, 1551. I en „Formatbog“ af Georg Wolffger, der udkom i Graz 1672, hedder det bl. a. med tydelig Adresse paa „Fri-Mandagen“: Entgegen da an Feyertag, der Drucker je nicht drucken mag, der Setzer mit Discretion, was er versaumbt einbringen kan, ein jeder muss besonders lern, arbeiten doch bey einem Herrn, vnd brauchen der Instrument so viel, daz ich kein Kunst verachten wil. Man find auch wol manche Persohn, welcher Setzn und Drucken zugleich kan. Selvfølgelig har ogsaa Mester-Sangeren Hans Sachs tumlet sin Pegasus paa dette Omraade. Det er et moralsk Digt om „Fri-Mandagens“ Misbrug, men af Digtet fremgaar det tydeligt nok, hvor almindelig denne Fridag var den Gang. Digteren, som i dette særlige Tilfælde vel har anlagt den moralske Sko- magermesters Synspunkt paa Sagen, forestiller sig den „gode Mandag“ som et forskrækkeligt sexbenet Dyr. Han synger saaledes: Der gute Montag sprach: „Ich bin geschäftig in Märkten und Städten überall. Die Handwerksburschen mit Ueberschwall Hab’ ich alle unter meinen Fahnen,