Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Bomuld 121 Bomuld paa en Aksel, saaledes at de rækker lidt ind gennem et Gitter, paa hvis anden Side den raa Bomuld tilføres; idet de roterer c. 150 Gange i Minuttet, river de Haarene ud igen- nem Gitteret, medens Frøene bliver tilbage. En Børstevalse, der roterer noget hurtigere end Savene, trækker Haarene ud af disse og fører dem undertiden til en med Maskinen forbunden Rensemaskine. Denne bestaar af to gennemhullede, langsomt roterende Tromler, mellem hvilke Bomulden passerer, .medens Luften samtidig su- ges ud af dem og tager Støv, Haarstumper, Sand o. 1. med sig. Til den lange Bomuld, der let vilde ødelægges af Savene, bruges Valse- gr ener maskiner, der enten bestaar af to Valser, der kun lader Haarene pas- sere ud mellem sig, medens Frøene bliver tilbage, eller som kun har en læderbe- trukken Valse, der paa lig- nende Maade arbejder sam- men med en faststaaende og en hurtigt op- og nedad- gaaende flad Skinne. Den saaledes rensede Bomuld er nu Handelsvare og pakkes til Transport i Baller, til hvilke den for at spare Plads presses meget stærkt sammen, og som sædvanlig holdes sammen ved Jærn- baand. Man har ogsaa kon- strueret Maskiner, ved Hjælp af hvilke Bomulden presses saaledes sammen, at den lægger sig i Form af en i Midten gennemhullet Skrue, hvorved den bliver lettere at faa ud af Ballerne. Til en Høst af 10 Mill. Baller bruges saaledes c. 200 Mill, m Jærnbaand, der vejer c. 15 Mill. kg. Ballernes Vægt varierer fra 50 (Bahia) til 475 kg (langs Castellamare) men er nogenlunde kon- stant for hver Slags Bom- uld. Ved Egr enering og Rensning afgaar c. 73—80 % af Raavaren som Frø, Smuds og Affald. Handelsvarens Godhed be- ror paa dens Renhed og paa Haarenes Længde, Finhed, Styrke og Glans, af hvilke dens Anvendelig- hed til forskelligt Brug er afhængig, og en sær- lig Rolle spiller navnlig Haarenes ensartede Rolle spiller navnlig Haarenes ensartede Længde. For at bedømme den presser man en Haandfuld mellem begge Hænder og træk- ker den derpaa fra hinanden, hvorved Haare- nes Længde bliver synlig. Man skelner sæd- vanlig mellem langstaplet Bomuld, der er over 35 mm lang, mellemstaplet, c. 20—35 mm, og kortstaplet, der er under 20 mm. I Handelen benævner man de forskellige Sorter efter Proveniensen, idet hver Sort efter Kvaliteten igen inddeles i forskellige Klasser, for hvilke man sædvanlig bruger de engelske (Liver- pool) Betegnelser, nemlig for nordame- rikansk Bomuld: 1) ordinary, 2) good ordinary, 3) low middling, 4) middling, 5) good middling, 6) middling fair, 7) fair, idet middling er Gennemsnitskvaliteten, ordinary den simpleste og fair den bedste Sort. For ostindisk, og navnlig for de bedre Sor- ter Brasil- og ægyptisk Bomuld er 3. Fig. 37. Mikroskopisk Billede af Bom- uld. 7, 2, 3 og 4 enkelte Bomulds- haar, 5 Haar efter Spindingen, 6 et Haar behandlet med Kuprioxydam- moniak, 7 Enden af et Haar, 8 Tvær- snit. D Snoningssteder, Cr Ringe og; C/Trævler af den sprængte Overhud, L Hulrum, J dettes Begrænsning. \ND Klassifikationen: middling, 3) 1) middling, 2) good uiiuuiiiiK, u, middling fair, 4) fair. 5) good fair, 6) good, 7) fine, idet man yderligere danner Mellemklasser ved at til- føje strict for halve Grader, barely midt imellem strict og den paafølgende lavere Grad og fully midt imellem strict og den foregaa- cn.de højere Grad; dog finder man enkelte Afvigelser fra disse Betegnelser paa de for- skellige Børser. Undertiden, navnlig i Frank- rig, bruges ogsaa andre Betegnelser, saasom, regnet ovenfra nedefter: A, AB, B, BC, C, CD, D, DE, E, EF. Typeprøverne fastsættes aarligt af Mæglerne i Liverpool i Forbindelse med Agenterne fra Udskibningsstederne og