Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Cajuela 169 Camlet blade, hvorefter de udføres, hovedsagelig over Macassar. Salget sker ikke efter Vægt, men efter Flasker, som imidlertid i Tidens Løb sta- dig bliver mindre. Den raa Olie, der lugter af Kamfer og Rosmarin og har en aromatisk, no- ^et bitter Smag, er grøn, hvilket skyldes et indhold af Kobber. Dette kan bortskaffes ved Omdestillation eller ved Rystning med en koncentreret Opløsning af Vinsyre, hvorved Olien bliver farveløs eller lysegul. Den raa Olie har en Vægtfylde = 0,920—0,930, den rektificerede har Vægtfylden 0,910—0,918 og Fig. 55. Destillation af Cajeputolie paa Ceram. Over Ildstedet er anbragt enjrntd Melaleucablade og Vand fyldt Tønde a, der er forsynet med en Metalhjælm b. Fra denne ledes Dampene til Tønden c, der tjener som Svale- apparat og forsynes med koldt Vand gennem et Bambusrør d, og fra denne flyder Blandingen af Olie o? Vand gennem en som Tragt anvendt Kokosskal ned i en Flaske, der staar i et med Vand fyldt Trug e. Flasken har forneden paa Siden et lille Hu!, gennem hvilket Vandet efterhaanden flyder bort, medens den lettere Olie fylder Flasken. er i alle Forhold opløselig i Alkohol. Caieput- olien forfalskes meget og eftergøres ligefrem med en grønfarvet Blanding af Rosmarinolie, Terpentinolie og Kamfer. En Opblanding med Alkohol kan let paavises, naar Olien rystes med Vand, idet dette da vil optage Alkohol, hvorved Oliens Rumfang formindskes betyde- ligt. Størstedelen af Olien bruges i Orienten i Medicinen, medens en ringere og som det synes stadig aftagende Mængde gaar til Eu- ropa over Amsterdam, Hamburg og London. Cajuela er et i Mellemamerika benyttet Maal for Korn, Kartofler o. I. = 2,22 1. Cakes se Biskuit-. Calabreservine fremkommer i meget for- skellige Arter og Kvaliteter. I Dalene og Lav- landene fremstilles saaledes især meget svære og fyldige mørke Vine, der navnlig bruges til Forskæring, medens der i de højere liggende Egne navnlig fremstilles meget buketrige Bord- vine. Særlig bekendt er ogsaa V i n o s a n t o og Muskatvinene, der hører til de aller- fineste af denne Art. Vinene benævnes ofte efter dc calabriske Provinser Catanzaro (Calabria citeriore) og Cosenza (Calabria u 11 e r i o r e). Calamachi, en Slags Silkeatlas, som navnlig fremstilles i Genova. Calamata, en Slags italiensk Raasilke, som navnlig forsendes fra Genova. Calambactræ se A1 o e t r æ. Calcaria = Kalk. — C. a n i m a 1 i s er den latinske Fællesbetegnelse for kalkholdige dy- riske Stoffer, saasom Østersskaller, Koraller, Krebsesten og liere andre. — Calcaria har iøvrigt i den farmaceutiske Terminologi samme Betydning som Calcium (s. d.). Calcavell, C ar ca r ell o s, er en sød por- tugisisk Vin med fin Muskatellersmag. Den faas fra Belem i Nærheden af Lissabon. Calcernier er en god Rødvin, som dyrkes, i Rhonedalen i Omegnen af Avignon. Calicot se Katun. Calcidum er en Opløsning af Kalciumclorid,. bestemt til Paastrygning af Vinduer for at hin- dre Tilfrysning. Calcium er den latinske Betegnelse for Me- tallet Kalcium. C. aceticum = Kalcium- acetat. — C. bisulfurosum — K.-t h i o s u 1- f a t. — C. carbonicum == K.-k arbonat. — C. chloratum = K.-k I o r i d. — C. fluoratum = K.-f 1 u o r i cl. — C. hydroxydatum = K.- h y d r o x y d. — C. hypophosphorosum = K.- h y p o f o s f i t. — C. jodatum = K.-j o d i d. — C. lacticum — K.-l a k t a t. — C. muriatieum = K.-k 1 o r i d. — C. oxy datum = K.-o x y d. —'C. phosphorieum — K.-f o s f a t. — C. sac- = S u k k c r k a 1 k. — C. salicyli- eum — K.-s a 1 i c y 1 a t. •— C. sulfuratum = K.-s u (iid. — C. sulfuricum - K.-s u 1 f a t. — sulfurosum. = K.-s u 1 f i t. £ Calculi Cancri se Krebsesten. . T^lewappen, C a 1 w a p, en Slags ostindiske Bomuldstøjer, som navnlig tidligere ofte kom til Europa. Caliche se Salpeter. Califig er en af Scnnesbælge og Figen med aromatiske Tilsætninger fremstillet Sirup, der anvendes som afførende Middel. Calon-Segur se Bordeauxvine. Calorit, en Legering af Nikkel, Tellur, Krom og Mangan, der smelter ved 1550° og bruges til Modstande i elektriske Opvarmningsappa- rater. Calquies kaldes en Slags ostindisk Taft. Caluce er en sædvanlig hvid, sød og stærk, italiensk Vin fra Provinsen Torino. Calve se Ramie. Calve-Croizet-Bages se Bordeauxvine. . Calvison er en hvid eller lyserød, meget velsmagende Bordvin fra Omegnen af Cette. Calwap se Ca 1 e w ap p en. Calx — Kalk. C. chlorata —- KI o r k a 1 k; — C. usta eller viva = Kalciumoxyd; — C. viennenses = Wienerkalk; — -C. zinci — Zinkoxyd. Calx brugtes tidligere i den latinske kemiske Terminologi i samme Betyd- ning som Calcium. Camarite er en meget tør og garvesyrerig Rødvin fra den græske 0 Santorino. Camarones, tørrede Hjorteskind, som ind- føres fra de oversøiske spanske Besiddelser. Camaieu kaldes de af Onyx og andre, af flere forskellige Lag bestaaende Sten ud- skaarne Relieffer. Cambajas, ostindiske Granater, som indføres til Europa fra Forindien. Cambaltræ se Camwood. Cambray se Batist. Cambresines, fine, tætte, batistagtige Bom- uldstøjer, som tidligere navnlig kom til Eu- ropa fra Ostindien, men som nu fremstilles i England. Cambrick se Batist. Camelotine se K a in e 1 o t. Camembert se Ost. Camensac se Bordeauxvine. Camlet se K am e lo t.