Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Cos d’Estournel 195 Creme katarrh og nervøse Brækninger. Det danner en olieagtig, næsten lugtfri Vædske, der koger ved 155 °, og som let opløses i Æter, Alkohol og Kloroform, men kun i ringe Grad i Vand. Cos d’Estournel se Bordeauxvine. Cosenza se Calabreservine. Cos Labory se Bordeauxvine. Cosmetica se Kosmetiske Midler. Costaricatræ se Rø d t r æ. C6te-de-Dannemoine se Bourgognevine. Cotes se Bordeauxvine. Cotignac, en fransk Kvædemarmelade. Cottonolie, Cottonstearin. se Bom- uldsfrøolie. Cotton Wood eller Cotton Tree kaldes Vedet af forskellige Slags Asp, navnlig af Populus Freemonti fra Californien og Tejas og P. ni o n i 1 i f e r a fra hele Nordame- rika, medens P. trichocarpa sammesteds fra giver det saakaldte Black cotton wood. Det er meget let og benyttes især til Fremstilling af Sukker- og Melfade o. 1. Undertiden bruges ogsaa den samme Beteg- nelse for Vedet af den ostindiske Bombax malab aricum, der finder samme Anven- delse, smign. Asp. Coturnis, brogede, ostindiske Tøjer med Kæde af Silke og Islæt af fint Bomuld. Samme Benævnelse bruges ogsaa om en Slags bro- gede ostindiske Sengetæpper. Coumarounatræ eller G a i a k t r æ kaldes Vedet af forskellige Arter af det til de ærte- blomstrede hørende Coumarounat-ræret anseligt Træ, der vokser i det nordlige Bra- silien og Guyana. Vedet er vellugtende og meget haardt og benyttes derfor bl. a. som Gavntræ i saadanne Tilfælde, hvor Tale om at udholde stærke Tryk. Noglé^af de samme Arter, som benyttes paa denne Maade, leverer ogsaa Tonkabønner (s. d.). Counterpanes se Sengetæpper. Couplers Blaat se I n d u 1 i n e r. Courbarilharpiks se Anime. Courtepointes se Sengetæpper. Cousso se Kosoblomster. Coutances kaldes nogle grove, umønstrede Drejler, som væves i Byen.af samme Navn i det franske Departement Manche. Couteline er en Slags simpelt, stærkt drejls- agtigt vævet Bomuldstøj, sædvanlig med Åv^e blaa Striber, der tidligere kom fra Ostindien, men nu ogsaa tilvirkes i Frankrig, England og Tyskland. Den samme Benæv- nelse bruges ogsaa om nogle finere, stribede Lærredsdrejler, som benyttes til Madrasser. Coutet se Bordeauxvine. Coutils eller C o u t i s kaldes forskellige af Hamp, Hør, Bomuld eller en Blanding af disse vævede, sildebensmønstrede Drejler, som især fremstilles i det nordlige Frankrig; tn Slags af disse, som fremstilles af Hamp, og som navnlig bruges til Melsække, kaldes r r e i 11 i e s. De grove, ublegede Coutils, som benyttes til det indvendige Betræk paa Møb- ler, kaldes Coutils debrin eller Grains grossiers. Coutils satinés kaldes en særlig fin Sort, som væves i Omegnen af royes og i Holland. I Lancashire væves disse Tøjer saavel af hel Bomuld som med Hørgarnsislæt, baade hvide og farvede, navn- lig til Korsettøjer og Dynebetræk. De finere,- halvlinnede Sorter fremstilles dog hovedsa- gelig i Coburg. Cowies Metal se Bronze. Coygang se Caban. Coymeres er en Rødvin fra Departementet Aveyron, der ofte henregnes til Bourgogne- vine. Coypuskind se Bæverrotteskind. Cr, den kemiske Benævnelse for Metallet Krom. Crabolie se Carapaolie. Cran er et engelsk Maal for Fisk, der for fersk Fisk er = 45 Imp. Gallons = 204,461 1, for saltede Fisk = 37,5 Imp. Gallons = 170,384 1. Crapodaille er Benævnelsen paa en Slags meget løst vævet, fint, fransk Silkeflor. Craquelé kaldes Porcellæns- og Fajance- varer, hvis Glasur er gennemforet af ganske fine Ridser. Dette er i Grunden en Fejl, der hidrører fra, at Glasuren ikke er saaledes sammensat, at den ved Brændingen og den derpaa følgende Afkøling udvider og sammen- trækker sig paa samme Maade som Grund- massen, men navnlig i Kina har man fra gammel Tid med Vilje benyttet dette Forhold især ved Fremstilling af Vaser, paa hvilke Craqueleringen undertiden kan være over- ordentlig fin og regelmæssig, i hvilket Til- fælde Varerne staar i meget høj Pris. Cras se Bourgognevine. Creas, Cres, Grues, kaldes en Slags tæt Lærred, vævet af Garn, der er bieget før Vævningen, hvorved Varens Holdbarhed bli- ver større. Undertiden bleges det endnu en Garig' efter at være vævet og kaldes da i de tyske Fabrikker »geklårt« i Modsætning til de som »ungeklårt« betegnede Varer, der kun er stivede og kalandrede efter Vævningen. Det til Islætten benyttede Garn er sædvanlig finere end Kædegarnet. Oprindelig kom Creas- lærrederne udelukkende fra Frankrig, men de faas nu hovedsagelig fra Tyskland, navn- lig fra Schlesien, Westfalen, Oberlausitz og Hannover samt fra Bøhmen og England. Fin- heden og Prisen retter sig efter Antallet af de saakaldte »Gang e« af 40 Kædetraade, som findes pr. m, og som varierer fra 34 i de simpleste til 92 ved de fineste Varer. Det bedste Creaslærred væves i Frankrig, navn- lig i Bretagne, hvorfra det forsendes over Brest, Morlaix, Landernois, St. Malo og flere Havne, men ogsaa i Schlesien findes Fabrik- ker, hvis Navne er verdensberømte paa Grund af deres Fabrikaters Fortrinlighed. Paa det nordiske Marked er de schlesiske Varer mest bekendte og mest søgte paa Grund af deres Billighed og Holdbarhed. De saakaldte Creas å la Morlaix er sædvanlig glit- tede paa Ydersiden, hvilket ikke bruges ved andre Arter Creas. De benyttes mest til Lagener, Undertøj o. 1. og fremkommer nu meget ofte blandede med Bomuld. De franske Creaslærreder inddeles sædvanlig i 3 Sorter: 1) brede, Creas larges, af hvilke de fine- ste benævnes E x t r a i t s, de middelfine f 1 e u r é s og de simpleste communes, 2) middelbrede, C. entrelarges, hvoraf ha- ves 4 forskellige Kvaliteter, og 3) smalle, C. é t r o i t e s. Smign. Dowlas. Credes Sølv se Argentum colloidale. Cremant se Champagnevine. Creme, den franske Betegnelse for Fløde, benyttes almindelig som Betegnelse for for- ekellige Stoffer af tyk, flødeagtig eller salvé- agtig Konsistens, saasom, foruden forskellige 13*