Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Diatoméjord 212 Digitalisblade ding af forskellige Fermenter (s. d.), der findes meget udbredt baade i Plante- og Dyre- verdenen, og hvortil ogsaa saadanne Stoffer hører som Pepsin, Osteløbe og talrige i Dyrenes Fordøjelseskanal virkende Stoffer. An- gaaende disse Fermenters kemiske Natur og Virkemaade ved man kun meget lidt, men der er den Egenskab fælles for dem alle, at en meget ringe Del af et af dem er i Stand til at omdanne overordentlig store Mængder af det Stof, de virker paa. Saaledes er f. Eks. 1 Del Diastase i Stand til at omdanne mere end 200 000 D. Stivelse paa den anførte Maade. Diastasen danner et hvidt Pulver, der er op- løseligt i Vand, men uopløseligt i Alkohol, og som hurtigt mister sin Virkeævne, naar det i fugtig Tilstand opvarmes til over 85° og alle- rede svækkes i sin Virkning ved lavere Tem- peratur. I fuldstændig tør Tilstand taaler det derimod at opvarmes til over 100 0 uden at undergaa nogen Forandring. Jfr. Diastafor. Diatoméjord, Diatomékisel, Inf u so- ri e-J ord, Bjergmel, Kiselguhr, Dia- tom ép el it, er en løs Jordart, dannet af sammenhobede Skaller af Diatoméer (Kisel- alger). Snart danner den ganske løse, mel- lignende, snart noget fastere Masser, er af hvid eller svagt graalig eller brunlig Farve og klæber svagt ved Tungen. Diatoméjord kan indeholde 72—97 % Kiselsyreanhydrid, indtil 21 % Vand samt mindre Mængder Aluminium- oxyd (i Form af Ler), Ferrioxyd og under- tiden lidt Kalk og Magnesia. Lag af Diatomé- jord forekommer mange Steder, dels i Moser, men især i Aflejringer fra Tertiærtiden. I meget ren Tilstand forekommer Diatoméjord ved Oberohe ved Sydranden af Liineburger Haide i Hannover. Laget findes Vi m under Overfladen og er indtil 10 m mægtigt. Sam- mensætningen er 96,85 % Kiselsyre og 3,15 % Vand. Paa mange Steder i Europa (Bøhmen, Toscana, Auvergne o. fl.) forekommer Dia- toméjord, men den kendes kun i Amerika som Lag af meget stor Mægtighed. I Danmark forekommer Diatoméjord paa den nordlige Del af Mors, hvor den som mægtige Lag træder frem i Kystklinterne (Moler), samt flere Steder omkring Limfjordens vestlige Del. La- gene her hører til Tertiærformationen. Til Kvartærformationen hører Lag, der forekom- mer ved Mollerup og Vellev (i Nærheden af Langaa St.) og, i mindre Mængde, ved Trælle (ved Vejlefjord) og Fredericia. Diatoméjord anvendes som Paknings- og Isolationsmate- riale paa Grund af sin Lethed og ringe Varme- ledningsævne. Den meget rene Diamotékisel fra Oberohe, hvoraf 1 Del kan optage 5 D. Vand, anvendes ved Fremstillingen af Dyna- mit (s. d.). Moler benyttes til Mursten (s. d.). Disse er meget lette, smelter vanskeligt og finder derved Anvendelse paa forskellig Maade. Endvidere benyttes Moler til Indblanding i Cement og Kalk, hvorved dens Kiselsyre for- binder sig med Kalken og ogsaa med denne alene kan give en hydraulisk Mørtel, samt, blandet med Bindemidler til Støbeforme f. Eks. for Papmachéfigurer o. 1. Staaende meget nær ved Diatoméjord med Hensyn til Oprindelsen er Pol er sk if er (s. d.). — Navnet Infu- se r i e j o r d eller Infusoriekisel stam- mer fra, at man tidligere henregnede Kisel- algerne til »Infusionsdyrene«. Diazinblaat B B, Diazingrønt, Diazinsort se I n d o i n. Diazoblaat 3 R er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et mørkebrunt Pulver, der er opløseligt i Vand med rødligblaa Farve, og som bruges til Farvning af Bomuld i Forbin- delse med andre Farver. Se ogsaa Benzo- r e i n b 1 a a t. Diazobrillantsort se Diaminsort. Dibromgaliussyre se Gallobromat. Dichroit se C o r d i e r i t. Didier se Bourgognevine. Didym kaldtes oprindelig det ikke i fri Til- stand fremstillede Metal, der antoges at svare til en Forbindelse Didymoxyd, der forekom sammen med Cerium (s. d.) og andre sjældne Jordarters Metaller. Det har imidlertid ved fortsatte Undersøgelser vist sig, at Didym- oxyd ikke er nogen enkelt Forbindelse, men at det bestaar af én Blanding af mindst 2 Oxyder, saaledes at der altsaa heller ikke eksisterer noget enkelt Metal Didym, men at dette er en Blanding af mindst 2 andre Me- taller, Ne o dy m og Praseodym. Disse Forbindelser har for saa vidt teknisk Inter- esse, som der maa tages Hensyn til dem ved Fremstillingen af de til Gasglødenet benyttede Salte. Af Saltene bruges Neodymnitrat i Glasfabrikationen til Affarvning af Glasmas- sen. Didymsalicylat, Dymal, bruges som Antiseptikum ved Saarbehandling og Hud- sygdomme. Diesbacherblaat se B e r 1 i n e r b 1 a a t. Ditenylamin, F e n y 1 a n i 1 i n, danner farve- løse Krystaller, der er uopløselige i Vand, hvorimod de let opløses i Alkohol, Æter og Benzol, og som bruges til Fremstilling af for- skellige Ånilinfarver og i de kemiske Labora- torier som Reagens paa Salpetersyre og Sal- petersyrling. Diienylaminblaat er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et blaat Pulver, der er opløseligt i Vand med blaa Farve og benyttes til Farvning af Uld og Silke. Et nærstaaende Farvestof er Helvetiablaat, men begge disse spiller nu kun en underordnet Rolle. Difenylaminorange se Tr o p æ q lin. Difenylcitronin G er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et lyst, rødbrunt Pulver, der opløser sig i Vand med lysegul Farve, og som bruges til Gulfarvning af ubejdset Bomuld. Difenylgult er et Azofarvestof, der gaar i Handelen som et lyst, rødbrunt Pulver, der opløser sig i Vand med brungul Farve, og som bruges til at farve ubejdset Bomuld lysegul. Difteriserum se Serum. Digalen er en, med 25 % Glycerin tilsat van- dig Opløsning af amorft Digitoxin (se Digita- lisblade), hvoraf der findes 0,3 mg pr. cm3. Digallussyre = Garvesyre. Digestiva er den latinske Betegnelse for for- døjelsesstyrkende Lægemidler. Digestivsalt er en forældet Betegnelse for Kaliumklorid. Digisolvin se Digitalisblade. Digitalin se Digitalisblade. Digitalisblade, Fingerbølblade (F i n- gerhutblåtter; Foxgloveleaves; Feu illes de Digitale, Folia Digit a- 1 i s), er Bladene af den til Maskeblomstfami- iien hørende Digitalis purpurea, der er vildtvoksende i den sydlige Del af Norge indtil Trondhjem og i største Delen af Vest- europas Bjergskove, medens den i Danmark kun forekommer forvildet enkelte Steder. Planten, der er toaarig, har i det første Aar