Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Harpikssæber 384 Hatte bevares paa et tørt og luftigt Sted og ikke for nær ved stærkt lugtende Stoffer, da de let antager fremmed Lugt. Hasselnødtræ er det rødlighvide,. meget seje, temmelig bløde Ved af den almindelige Hassel. Stammevedet benyttes i ringe Mæng- de til Træskærearbejder, medens.de retvok- sede, slanke Rodskud benyttes til Hammer- skafter, Spadserestokke, Tækkekæppe ogTøn- debaand, til sidstnævnte Brug altid med Bar- ken paa, da denne vanskelig fraskilles, hvil- ket imidlertid har til Følge, at de er stærkt udsatte for Ormeangreb. Vedet giver ogsaa et til Krudtfabrikationen godt egnet Trækul. Naar man taler om Nøddetræ uden videre Til- føjelse, menes dog ikke Hasselnødtræ, men altid Valnødtræ, se Nøddetræ. Hasselurt, Asarum europæum, er en i Mellemeuropas Bjergskove voksende urte- agtig Plante, hvis uregelmæssig firkantede, loddede, graabrune, paa Undersiden med Bi- rødder besatte Rodstok, Hasselrod (Ha- se 1 w u r z; Haselwort; Racine de cabaret; Radix eller Rhizoma Asa- ri), har haft Anvendelse i Medicinen som Brækmiddel. I Frankrig bruges undertiden Bladene i samme Øjemed. Roden indeholder en mørk, æterisk Olie, der lugter aromatisk og smager brændende, og som ved Henstand udskiller Krystaller af A s ar o n, der virker som Brækmiddel. Af en nordamerikansk Asa- rumart (A. c an a den se) vindes en vellug- tende, æterisk Olie, Snakerootoil, der indeholder Asar o 1 i Forbindelse med Ed- dike- og Valerianesyre, og som anvendes i Parfumerierne. Hata se S al v a r s an. Hatchettoiit se Tantalmineraler. Hatchetts Brunt, Berliner-, Bres- lau er-, Florentiner-, Kemisk-, Kob- ber-, Preussisk-brunt, er en smuk, men ikke meget holdbar Malerfarve af kanel- til mørkebrun Farve, som bestaar af Kupri- f er rocyanid og faas ved Fældning af en Op- løsning af Kuprisulfat med Kaliumferrocyania. Efter det indbyrdes Mængdeforhold mellem de to Salte faas Farven i forskellige Nuancer. Hatte (Hute; Hats; Chapeaux) frem- stilles af en Mængde forskellige Stoffer, saa- som Straa, Bast og Klæde, men Raamaterialet for den største Mængde Hatte danner dog Filt (s. d.), idet man hertil benytter Haar al Hare, Kanin, Ged, Bisamrotte, Bæverrotte, saakaldt Abehaar, samt Affald fra Uld- og Linnedfabrikkerne o. a., hvilket blandes paa passende Maade efter Hattens Kvalitet, un- dertiden saaledes, at man anvender en rle - tering, Overtrækning med et tyndt Lag rilt ai finere Haar. Til Fremstilling af Hatte bliver Ha arene først sorterede, hvilket ofte sker ved Biæsning, hvorved Støv og altfor lette Haar blæses bort, hvorefter følger forskellige ror- arbejder førend den egentlige Filtning. L>e vigtigste af disse er Pakningen, der har w Hensigt at faa Haarene til at svulme op og gribe noget ind i hverandre. Dette sker vea Hjælp af en saakaldt Fakbue, en c. 2 m lang Bue med en Tarmstræng, som ved den ene Ende er ophængt i en Snor, og som ved.bia^ rued korte Træstykker sættes i Svingninger og derpaa føres ind i de, i en Bunke anbrag Haar. Disse ordnes derefter i Fakstykker ai en saadan Form, at to tilsammen kan danne en Hat. Haandarbejdet bliver nu dog ofte er- Nærstaaende er den saakaldte K i 6 n o 1 i e, der faas ved Destillation af Fyrretrætjære. Den er farveløs eller svagt gullig, har en ube- hagelig, empyreumatisk Lugt og benyttes sær- lig til Fernisser. Harpikssæber se Resinater. Harrasgarn se U1 d g a r n Hartspiritus kaldes Alkohol, som sædvanlig ved Tilsætning af Sæbe er bragt i »fast« Form, saa den let kan transporteres og be- nyttes f. Eks. til Opvarmning af Konserves o. i. - . ,. , Haschisch se H a mp, in d i sk. Hasselnødder (Haselniisse; Hazel- nuts; Noisettes eller Av el lin es) er Nøderne af den i næsten hele Europa, Nord- afrika, det sydvestlige Asien og Nordamerika dels vildtvoksende, dels dyrkede Hasselfa- milie i forskellige Arter og Varieteter. Af disse kan nævnes den almindelige Has- sel. Corylus avellana, der giver modne Frugter lige til 67 0 56 nordlig Bredde i Norge. Den blomstrer i Danmark og Norge i Marts eller Begyndelsen af April, let kende- lig paa sine lange, lysebrune Hanrakler og sine smaa, skinnende dybrøde Hunblomster. Lambertsn'ødder, C. tubulosa, der naar en Højde af.7—10 m, og som vokser vildt i Sydeuropa, dyrkes i en Mængde Varieteter, ojisaa i Danmark og i Norge, langs Kysten indtil Trondhjem. Desi udmærker sig ved sine store, indtil 3.cm lange Nødder, der er fuld- stændigt indesluttet i den lange, ovenover Nødden sWtiiensnørede Hase. Den tyrki- s 1, C. c o 1 u r n a, der vokser vildt i det sydøstlige Europa, og som kan naa en Højde af indtil 16 m, har smaa, af Hasen helt indesluttede Nødder og dyrkes mindre for ■disses Skyld end for Vedets eller som Pryd- plante. Af de talrige dyrkede Sorter kan næv- nes den hollandske Kæmpenød med Haser, der omtrent har samme Længde som Nødden, Hvid Filbert, hos hvilken Ha- sen er dobbelt saa lang som Nødden, Hvid La m b e r t s, hos hvilken Hasen knap er dob- belt saa lang, som Nødden, Rød Lam- berts der i Udseende ligner foregaaende, men hos hvilken Kærnen er omgiven af en mørkerød Frøhinde, og Blodnødden, der i Størrelse og Udseende ligner den alminde- lige Nød, men hvis Blade og Haser er dybt rødbrune. Nødderne udgør navnlig i Sydeu- ropa, især Italien, Frankrig, Spanien og Le- vanten en ikke ubetydelig Handelsartikel, hvad der i Handelen gaar under Navn af span- ske Nødder fra Spanien, Portugal, Syd-Frank- rig og Norditalien faas af den almindelige <1 s s c 1 Foruden til Spisebrug benyttes Nødderne ogsaa til Indvinding af den i dem indeholdte lede Olie, Hasselnødolien. Denne, der hører til de ikke tørrende Olier, findes i Frø- ene i en Mængde af 60—80 % og faas ved kold Presning som en lysegul, velsmagende Olie, der bruges til Madolie og til Forfalsk- ning af Mandelolie, og ved varm Presning som en mørkere Olie, der bruges i Sæbela- brikationen. Ved Nøddeolie (s. d.) forstaas imidlertid i Handelen ikke denne Olie, men altid Valnødolie. Hasselnødder, der skal gemmes, bør være afplukkede i fuldmoden Tilstand, da de ellers ikke faar en tilstrækkelig fin Smag og er let- tere tilbøjelige til at fordærves. De maa op-