Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Italienske Vine 428 Ivaranchusa og indeholder c. 8—10 % Alkohol. Vindyrk- ningen i Venezia lider paa Grund af det fugtige Klima i de senere Aar meget under for- skellige Druesygdomme, og de Kvaliteter, der kan eksporteres, indskrænker sig navnlig til Vinene fra Va 1 p o 1 i c e 11 o. Fra L i g u r i e n, hvis Vine, især de saakaldte Cinque Te r- r e, tidligere havde et vist Ry paa sig, udføres saa at sige intet. I Mellemitalien skelner man mellem Vindistrikterne Emilia, Umbria, Marche, Tos- cana og Latium. Vinene fra Emilia kommer navnlig fra Sletteegnene og har ingen synder- lig Betydning. Rødvinene er meget stærkt farvede og kan derfor maaske bruges til Op- farvning af andre Vine. Særlig kan nævnes Sanguiorece og Lambrusco, af hvilke sidstnævnte er stærkt garvestofholdig og i Besiddelse af en ejendommelig Aroma. Sær- lig fortjener ogsaa at nævnes: Vin o Santo, der fremstilles af hvide Druer, og som er me- get rig paa Alkohol og Ekstrakt og meget holdbar. I Umbria og Marche dyrkes mest hvide Druer, der giver en sødlig, let Vin, som imidlertid ikke er meget holdbar. For at forøge Holdbarheden koger man undertiden disse Vine, hvorved de faar en ejendommelig, behagelig Bismag. En særlig Art er de smukt farvede, let skummende, hvide Vine fra O r- vieto og Montefiascone. Toska- ne r v i n e n e egner sig bedst af alle italien- ske Vine til Bordvine, saavel de almindelige med 8—41 % Alkohol som de finere Kvaliteter med 10—13 %. Den almindelige Toskanervin har en let, pikant og behagelig Smag; de finere Kvaliteter som Broglio, Chianti, Mon- tepulciano og Pomino er udmærkede Flaskevine, som, naar de har opnaaet tilstræk- kelig Alder, staar paa Højde med Bordeux- vine og sædvanlig er billigere end disse. Spe- cialiteter er Al eo tico og toskansk Vin o Santo, som fremstilles af halvtørrede hvide og røde Muskatellerdruer, og som navnlig gaar i Handelen som saakaldte Medicinal- vine. Fra Latium, hvor der paa Bjergene dyrkes meget gode og holdbare Vine, udføres næsten intet. I Sy di tal i en kan adskilles tre Vinegne, nemlig den adriatiske Region, den joniske Re- gion og Øerne Sicilien og Sardinien. Til den adriatiske Region regnes Abruzzerne og Apu- lien. Abruzzervinene er yderst forskel- lige i Smag og Farve, men sædvanlig meget holdbare og forholdsvis billige. Vindyrknin- gen i Apulien, hvis tørre Klima gør Dru- erne meget modstandsdygtige overfor Syg- domme, er i stadig Tiltagen og Eksporten be- tydelig. Der produceres navnlig Vine, som eg- ner sig til Opblanding med svagere Vine, og blandt hvilke kan nævnes B a r 1 e 11 e, B a r i, Brindisi og Lecce. Ogsaa i de højere liggende Egne, Qiojo del Colle, Alta- mar e o. fl. St., fremstilles stærke Bordvine med en meget fin Buket. De hvide Vine spil- ler i Apulien kun en underordnet Rolle; dog kan nævnes San S ev e ro og de hvide C er- vi g n o 1 a v i n e. Den joniske Region strækker sig fra Caserta til Sydspidsen af Ca- labrien. Vindyrkningen her er ikke saa inten- siv som i Apulien, men der fremstilles mang- foldige Kvaliteter, og navnlig nyder Vinene fra Vesuv, f. Eks. Lacryme Christi og Vinene fra Capri og Ischia en velfortjent Berømmelse. Vinene fra Omegnen af C a- s e r t a er noget syrlige og lette. Bedre er Vinene fra Højderne omkring Av el lino og Potenza, men heller ikke disse egner sig synderlig godt til Eksport. Calabrien frembringer kun faa gode Vine, blandt hvilke dog kan nævnes nogle fortrinlige- Muskatvine. Sicilien er stærkt vindyrkende, og Eks- perten herfra er fra gammel Tid ret betydelig. Vinene udmærker sig navnlig fremfor andre italienske Vine ved en betydelig Ensartethed fra Aar til Aar, hvilket letter Eksportforret- ningen. Særlig bekendte er Ætnavinene, lyserøde Bordvine med en meget behagelig Smag. Alle de hvide Vine fra Ætna kommer i Handelen over Riposto under Navn af »Vino bianco«, der er tynd, af en hvidgul til grønlig- gul Farve og har en tør og behagelig Smag. ar s al a er en guldgul, madeiralignende, halvtør Vin med en fin Buket, der forsendes over hele Verden. løvrigt produceres paa Si- cilien fortrinlige Muskat- og Malvasirvine. Sardiniens Vinproduktion ligner Calabri- ens, dog er de røde Vine særlig stærke og tørre og udmærker sig derfor ved en ret be- tydelig Holdbarhed. Hvidvinene er noget stramme og benyttes navnlig til Fabrikation af Vermouth o. 1. De røde Bordvine. C a m- p i dan i, udmærker sig ved en fortrinlig Smag og Buket. Særlig bekendt er Øen for sine Likørvine, stærkt alkoholholdige og søde Vine som Ver nan in, Muskateller, M a 1 v a s i r, N o s e o, Monica o. fl. Tidligere er kun de færreste af de italien- ske Vine blevet ordentlig behandlede, men i de senere Aar er der ved Oprettelsen af sær- lige ønotekniske Stationer og ved andre For- holdsregler gjort Forsøg paa at hæve Vinpro- duktionen til et saadant Standpunkt, som den ifølge Druernes gennemgaaende fortrinlige Beskaffenhed i Virkeligheden burde indtage, og en betydelig Forbedring af Fabrikationen, os som Følge deraf af Eksporten, er ogsaa allerede at spore. Dog er det endnu ikke sjæl- dent, at der fra Italien udføres temmelig lidet holdbare Vine, som derfor faar en Tilsætning af Salicylsyre eller af Asaprol. Italienskgrønt er et Tjærefarvestof (Vidal- Sulfinfarvestof), der gaar i Handelen som en sort Masse, der er opløselig i Vand med grøn Farve, og som bruges til Grønfarvning af ubejdset Bomuld. Italiensk Jord se- B o 1 u s og G r ø n j o r d. Itrol, Sølvcitrat, Citras argen ti- c ti s, Argentum c i t r i c u m. er et hvidt, vægtfyldigt Pulver, der opløses i c. 4000 Dele Vand og som anvendes i Medicinen som Anti- septikum. Det dannes ved Omsætning mellem Opløsninger af Natriumcitrat og Sølvnitrat, hvorefter det fremkomne Bundfald tørres paa porøse Porcellænsplader under Udelukkelse af Dagslyset. Ivaolie er en æterisk Olie, der faas af en i Alperne voksende Art Røllike, Achillea moschata. Den er grønblaa eller mørke- blaa, har en kraftig aromatisk Lugt og Smag og en Vægtfylde = 0,932—0,934. Den indehol- der Cineol og benyttes til Fremstilling af en i Mellemeuropa meget yndet Likør, I v a 1 i k 0 f. Ivaranchusa se V e t i v e r r o cl.