Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Italienske Vine
428
Ivaranchusa
og indeholder c. 8—10 % Alkohol. Vindyrk-
ningen i Venezia lider paa Grund af det
fugtige Klima i de senere Aar meget under for-
skellige Druesygdomme, og de Kvaliteter, der
kan eksporteres, indskrænker sig navnlig til
Vinene fra Va 1 p o 1 i c e 11 o. Fra L i g u r i e n,
hvis Vine, især de saakaldte Cinque Te r-
r e, tidligere havde et vist Ry paa sig, udføres
saa at sige intet.
I Mellemitalien skelner man mellem
Vindistrikterne Emilia, Umbria, Marche, Tos-
cana og Latium. Vinene fra Emilia kommer
navnlig fra Sletteegnene og har ingen synder-
lig Betydning. Rødvinene er meget stærkt
farvede og kan derfor maaske bruges til Op-
farvning af andre Vine. Særlig kan nævnes
Sanguiorece og Lambrusco, af hvilke
sidstnævnte er stærkt garvestofholdig og i
Besiddelse af en ejendommelig Aroma. Sær-
lig fortjener ogsaa at nævnes: Vin o Santo,
der fremstilles af hvide Druer, og som er me-
get rig paa Alkohol og Ekstrakt og meget
holdbar. I Umbria og Marche dyrkes
mest hvide Druer, der giver en sødlig, let Vin,
som imidlertid ikke er meget holdbar. For at
forøge Holdbarheden koger man undertiden
disse Vine, hvorved de faar en ejendommelig,
behagelig Bismag. En særlig Art er de smukt
farvede, let skummende, hvide Vine fra O r-
vieto og Montefiascone. Toska-
ne r v i n e n e egner sig bedst af alle italien-
ske Vine til Bordvine, saavel de almindelige
med 8—41 % Alkohol som de finere Kvaliteter
med 10—13 %. Den almindelige Toskanervin
har en let, pikant og behagelig Smag; de finere
Kvaliteter som Broglio, Chianti, Mon-
tepulciano og Pomino er udmærkede
Flaskevine, som, naar de har opnaaet tilstræk-
kelig Alder, staar paa Højde med Bordeux-
vine og sædvanlig er billigere end disse. Spe-
cialiteter er Al eo tico og toskansk Vin o
Santo, som fremstilles af halvtørrede hvide
og røde Muskatellerdruer, og som navnlig
gaar i Handelen som saakaldte Medicinal-
vine. Fra Latium, hvor der paa Bjergene
dyrkes meget gode og holdbare Vine, udføres
næsten intet.
I Sy di tal i en kan adskilles tre Vinegne,
nemlig den adriatiske Region, den joniske Re-
gion og Øerne Sicilien og Sardinien. Til den
adriatiske Region regnes Abruzzerne og Apu-
lien. Abruzzervinene er yderst forskel-
lige i Smag og Farve, men sædvanlig meget
holdbare og forholdsvis billige. Vindyrknin-
gen i Apulien, hvis tørre Klima gør Dru-
erne meget modstandsdygtige overfor Syg-
domme, er i stadig Tiltagen og Eksporten be-
tydelig. Der produceres navnlig Vine, som eg-
ner sig til Opblanding med svagere Vine, og
blandt hvilke kan nævnes B a r 1 e 11 e, B a r i,
Brindisi og Lecce. Ogsaa i de højere
liggende Egne, Qiojo del Colle, Alta-
mar e o. fl. St., fremstilles stærke Bordvine
med en meget fin Buket. De hvide Vine spil-
ler i Apulien kun en underordnet Rolle; dog
kan nævnes San S ev e ro og de hvide C er-
vi g n o 1 a v i n e. Den joniske Region
strækker sig fra Caserta til Sydspidsen af Ca-
labrien. Vindyrkningen her er ikke saa inten-
siv som i Apulien, men der fremstilles mang-
foldige Kvaliteter, og navnlig nyder Vinene
fra Vesuv, f. Eks. Lacryme Christi og
Vinene fra Capri og Ischia en velfortjent
Berømmelse. Vinene fra Omegnen af C a-
s e r t a er noget syrlige og lette. Bedre er
Vinene fra Højderne omkring Av el lino og
Potenza, men heller ikke disse egner sig
synderlig godt til Eksport. Calabrien
frembringer kun faa gode Vine, blandt hvilke
dog kan nævnes nogle fortrinlige- Muskatvine.
Sicilien er stærkt vindyrkende, og Eks-
perten herfra er fra gammel Tid ret betydelig.
Vinene udmærker sig navnlig fremfor andre
italienske Vine ved en betydelig Ensartethed
fra Aar til Aar, hvilket letter Eksportforret-
ningen. Særlig bekendte er Ætnavinene,
lyserøde Bordvine med en meget behagelig
Smag. Alle de hvide Vine fra Ætna kommer i
Handelen over Riposto under Navn af »Vino
bianco«, der er tynd, af en hvidgul til grønlig-
gul Farve og har en tør og behagelig Smag.
ar s al a er en guldgul, madeiralignende,
halvtør Vin med en fin Buket, der forsendes
over hele Verden. løvrigt produceres paa Si-
cilien fortrinlige Muskat- og Malvasirvine.
Sardiniens Vinproduktion ligner Calabri-
ens, dog er de røde Vine særlig stærke og
tørre og udmærker sig derfor ved en ret be-
tydelig Holdbarhed. Hvidvinene er noget
stramme og benyttes navnlig til Fabrikation
af Vermouth o. 1. De røde Bordvine. C a m-
p i dan i, udmærker sig ved en fortrinlig
Smag og Buket. Særlig bekendt er Øen for
sine Likørvine, stærkt alkoholholdige og søde
Vine som Ver nan in, Muskateller,
M a 1 v a s i r, N o s e o, Monica o. fl.
Tidligere er kun de færreste af de italien-
ske Vine blevet ordentlig behandlede, men i
de senere Aar er der ved Oprettelsen af sær-
lige ønotekniske Stationer og ved andre For-
holdsregler gjort Forsøg paa at hæve Vinpro-
duktionen til et saadant Standpunkt, som den
ifølge Druernes gennemgaaende fortrinlige
Beskaffenhed i Virkeligheden burde indtage,
og en betydelig Forbedring af Fabrikationen,
os som Følge deraf af Eksporten, er ogsaa
allerede at spore. Dog er det endnu ikke sjæl-
dent, at der fra Italien udføres temmelig lidet
holdbare Vine, som derfor faar en Tilsætning
af Salicylsyre eller af Asaprol.
Italienskgrønt er et Tjærefarvestof (Vidal-
Sulfinfarvestof), der gaar i Handelen som en
sort Masse, der er opløselig i Vand med grøn
Farve, og som bruges til Grønfarvning af
ubejdset Bomuld.
Italiensk Jord se- B o 1 u s og G r ø n j o r d.
Itrol, Sølvcitrat, Citras argen ti-
c ti s, Argentum c i t r i c u m. er et hvidt,
vægtfyldigt Pulver, der opløses i c. 4000 Dele
Vand og som anvendes i Medicinen som Anti-
septikum. Det dannes ved Omsætning mellem
Opløsninger af Natriumcitrat og Sølvnitrat,
hvorefter det fremkomne Bundfald tørres paa
porøse Porcellænsplader under Udelukkelse af
Dagslyset.
Ivaolie er en æterisk Olie, der faas af en i
Alperne voksende Art Røllike, Achillea
moschata. Den er grønblaa eller mørke-
blaa, har en kraftig aromatisk Lugt og Smag
og en Vægtfylde = 0,932—0,934. Den indehol-
der Cineol og benyttes til Fremstilling af en i
Mellemeuropa meget yndet Likør, I v a 1 i k 0 f.
Ivaranchusa se V e t i v e r r o cl.