Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kinabark 513 Kinesisk Talg ker (in fragment is). Dens graabrune Yderflade, der ofte er besat med hvidgraa Pletter af Lavarter, har grove Længderynker og faatallige eller undertiden slet ingen Tvær- idser; Inderfladen er rødbrunlig, uregelmæs- sig længdestribet, Bruddet udvendig glat, men kortsplintret i Bastdelen. Smagen er bitter og sammensnærpende, Lugten svag. I Tvær- snittet ses ved Hjælp af Lupen en af fine Prik- ker dannet Harpiksring. Alkaloidindholdet, der mindst skal være 4 %, hvoraf en Fjerde- del Kinin, naar ikke sjældent op til 7—8 %. Ved Indkøb af Kinabark i pulveriseret Til- stand er man selvfølgelig i højere Grad udsat for Forvekslinger eller Forfalskninger end ved den hele Droge. Den mikroskopiske Under- søgelse gaar særlig ud paa Iagttagelse af Bast- cellerne, der viser afvigende Størrelse hos de forskellige Varer. Nedenfor er de gennemsnit- lige Maal angivne for de vigtigste Sorters Vedkommende. mm bred mm lang Ostindisk Succiruba .... Java Calisaya .......... Ubedækket Calisaya...... Loxa ................... Huanoco ................ 0,060 0,060 0,084 0,062 0,073 0,640 0,496 0,784 0,720 0,880 »Falsk Kinabark«, China cuprea, er Barken af Ladenbergia peduncu- 1 a t a, der af og til er forekommet som For- falskning, men hvis blanke, kobberfarvede Ydre dog afviger stærkt fra den ægtes; paa Grund af sit Indhold af Kinaalkaloider holder den den Graheske Prøve. Siden Kulturbark efterhaanden er bleven den herskende Vare, er denne Forfalskning næppe forekommet. Kinabarkens Værdi og terapeutiske Anven- delse beror, som berørt ovenfor, i særlig Grad paa dens Indhold af Alkaloiderne Kinin, Kinidin, Cinkonin og Cinkonidin (s. d.), som i størst Mængde findes i Rodbark, derefter i Stammebark og Grenbark, idet der, samtidig med at Barken paa de dyrkede Træer fornyes, som oftest sker en Forøgelse af Al- kaloidindholdet, naar Jordbundsforhold, Be- lysning, Klima (navnlig Luftens Fugtigheds- grad) og Beliggenhed over Havets Overflade er gunstige. I anden Række kommer Omhu og Forsigtighed ved Tørringen, og sidst, men ikke mindst en omhyggelig Opbevaring paa et tørt og luftigt Sted, da Fugtighed og især Skimmelsvampe i høj Grad kan virke øde- læggende paa disse Alkaloider. Desuden inde- holder Barken Kinagarvesyre, fremstil- let som en lysegul, i Vand opløselig Masse, der fælder Ferrioxydsalte med sortgrøn Farve, og som i Luften omdannes til K i n a r ø d t, endvidere Kinovasyre. der er uopløselig i Vand og Kloroform, opløselig i Æter og Al- kohol, og som i Luften omdanner sig til Kinova- rødt (Lignoin), samt Kinasyre (s d.), Alka- loiderne Homocinkonidin, Cinkotin, Kinamin, Conkinamin, Hydrokinin °- A. og Stivelse, Harpiks og Kalciumoxalat. Askemængden udgør fra 0,75 til 3,4 %. I Me- dicinen anvendes Kinabark paa flere Maader: } vandig Afkogning, Decoctum Chinæ, idet der undertiden tilsættes en ringe Mængde ^vovlsyre til Vandet, i hvilket Barken koges vU C. cum acido sulfuric o), som Eks- trakt, Ex t r a c tu m Chinæ, alkoholisk eller vinøst Udtræk, Kinadraaber, Kinavin, undertiden med Tilsætning af Gentianerod og Meyers Vareleksikon. Pomeransskaller, de s. k. Roboransdraa- b e r eller sammensatte Kinadraa- ber, Tinet ura Chinæ composita, og i pulveriseret Tilstand som Bestanddel af styr- kende Piller. Brugen af Kinabark synes dog at være noget i Aftagende, medens Kininet og Præparater af dette vinder større og større Udbredelse. Kinagræs se Ramie. Kinaolie se K i n o 1 i n. Kinarod (Pockenwurzel; China root; Souche de squine), Rhizoma (Ra- di x, Tu b e r) Chinæ, der tidligere ret ofte, men nu sjældnere, har været anvendt i Medi- cinen som Antisyfiliticum og vanddrivende Middel, faas af den i Østkina og navnlig om- kring Kanton voksende, klatrende Buskvækst, Smilax Chinæ. Den bestaar af uregel- mæssigt formede, knoldagtige, rødbrune Rod- stokdele og viser i Tværsnittet talrige spredte Karstrænge i et rødligt, noget svampet Væv. Den indeholder et krystallinsk Legeme, S mi- la c i n, der ikke er nærmere undersøgt, Sti- velse og Harpiks. Den mørkere og indvendig mere svampede Pseudokinarod af en sydamerikansk Smilaxart anvendes sjældent i Europa. Kinasyre, Acidum chinicum, der inde- holdes i Kinabark, af hvilken den fremstilles, og i Kaffebønner, Blaabærblade og Enghø, danner hvide, i Vand og Alkohol opløselige Krystaller af sur, men ikke bitter Smag, der smelter ved 160—462 °, og som i vandig Op- løsning drejer Polarisationsplanet til venstre. Den benyttes i Medicinen som Bestanddel af flere, mod urinsur Diatese anvendte Midler, f. Eks. S i d o n a 1, der er Piperazinkinikat, kina- surt Piperazin, U r o 1, Urinstofkinikat, kina- surt Urinstof, Urosin, Litiumkinikat, kina- surt Lition, o. fl. a. Kinasølv se Ny sø 1 v. Kindolo se B a t a t. Kinesisk Grønt, d. s. s. B1 æ r eg r ø n t, s. d. Kinesisk Rødt se C i n n o b e r. Kinesisk Talg, Plantetal g, S t i 1 lin- gi a t a 1 g, V e g e t a b i 1 s k T a 1 g, er en Slags Fedt, der faas af det kinesiske Talg- træ, Stillingia sebifera, der baade vokser vildt og dyrkes i Kina, og som nu er overført til Nordindien og Sydcarolina. Træet bærer sorte, hasselnødstore Kapsler, der inde- sluttet tre ægformede Frø, hvis Frøhvide in- deholder Olie, medens der paa Frøskallen fin- des afsat et haardt, hvidt Fedtlag. Undertiden fraskilles Frøskallerne, og det paa disse sid- dende faste Fedt udvindes for sig, undertiden knuses Frøene, hvorved den i disse indeholdte flydende Olie indblandes deri, og dette er Grunden til den Forskel, der kan være paa de forskellige, til Europa indførte Varer. Som Regel fremkommer det som en hvid til grøn- liggul, temmelig haard Masse, der smelter ved 32—52°, og som i Europa særlig bruges til Fremstilling af Stearin og Sæbe. Det kommer i Handelen i Form af 50—60 kg svære Styk- ker, sædvanlig omviklede med Risstraa. — Den af Frøkærnerne alene udpressede Olie, Stillingiaolie, Tallowseed oil. er en mørkegul, godt tørrende Olie, der egner sig til Fernis og Sæbe, men som endnu ikke , er kommen i den europæiske Handel. Kinesisk Talg bruges i stor Mængde i England til Frem- stilling af Lys og Sæbe og er i de senere Aar ogsaa kommet i Brug paa Kontinentet. 33