Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Klapholt 519 Klor ster, der anvendes som fordelende Middel og er officinelt i den danske Farmakopé som E m- plastrum Minii camphor atum (Em- p lastrum Kiongii). Klapholt, B o r d i 11 o n, bruges undertiden som Benævnelse for udsøgte og med særlig Omhu forarbejdede Pibestaver til større Vin- fade. Klapmydser se Sælskind. Klaret kaldes i daglig Tale, sædvanlig med Tonen paa sidste Stavelse, almindeligt renset og afklaret Fedt. Klaringsmidler kaldes forskellige Stoffer, der benyttes til at klare Vædsker med,, idet de har den Egenskab at tiltrække og indhylle de Smaadele, der holder sig svævende i Vædsken og gør denne uklar; enten trækker de disse Smaadele med sig til Bunds, eller de fasthol- der dem, saaledes at de let kan frafiltreres. Paa denne Maade bruges forskellige porøse Stoffer, f. Eks. Papirmasse, Kaolin, Valkejord, spansk Jord, Benkul, Trækul, brændt Gips o. 1. samt, navnlig til 01, Spaaner, der er skaarne saaledes af Bøg eller Hassel, at de paa den ene Side er svagt brækkede, hvorved de frem- byder en stor porøs Overflade. Som Stoffer, der virker paa den Maade, at de efter at være blandede med Vædsken bringes til rent me- kanisk at omslutte Urenhederne, anvendes navnlig Æggehvide, enten i Form af Hønse- æggehvide. skummet Mælk eller Okseblod, der tilsættes til den kolde Vædske og blandes godt dermed, hvorefter Vædsken opvarmes saa stærkt, at Æggehviden koagulerer, hvorved den river de faste Uklarheder med sig og of- test svømmer op, saaledes at den kan skum- mes fra, eller den fjærnes, ved Filtrering. Ved syrlige Vædsker. f. Eks. ved forskellige Slags Likører, kan man ogsaa bruge Mælk uden Op- varmning, idet Kaseinets Koagulering i saa Fald bevirkes af Syren. Ved Klaring af garve- stofholdige Vædsker, som f. Eks. Vin, anven- der man ofte en Opløsning af Husblas, Gela- tine eller Æggehvide, hvilke Stoffer med Gar- vesyren indgaar uopløselige Forbindelser, der river Urenhederne med sig til Bunds. Man kan naturligvis ogsaa omvendt benytte en Op- losning af Garvesyre til Klaring af æggehvide- heldige Vædsker. Man kan ogsaa ofte bevirke en Klaring ved Tilsætning af to Stoffer, der ved Indvirkning paa hinanden danner fyldige, uopløselige Bundfald. Saadanne Stoffer gaar undertiden i Handelen under Navn af . »Eks- presklaring« e. 1., af hvilke en ret almindelig benyttet bestaar af en Opløsning af Zinksulfat og en Opløsning af Kaliumferrocyanid. De be- nyttes navnlig til Vin og da paa den Maade, at man først blander den ene af Opløsningerne med Vinen, hvorefter den anden tilsættes, og der udskilles derved et meget voluminøst Bund- fald af Zinkferrocyanid, der hurtigt sætter sig til Bunds, medtagende Uklarhederne; samtidig dannes Kaliumsulfat, der bliver tilbage i Væd- sken, men sædvanlig kun i ringe Mængde, da man kun behøver at benytte meget s.maa Mængder al Klaringsmidlet. Da begge de nævnte Stoffer imidlertid er giftige, maa man Passe paa, at de anvendes nøjagtigt i de For- hold, i hvilke de forbinder sig med hinanden, fordi der ellers bliver et Overskud af det ene eller det andet tilbage. Til Klaring af Olier, Fernisser o. 1. kan man ofte med Fordel an- vende en Tilsætning af brændt Alun eller brændt Gips, der bl. a. virker ved at indsuge Vand. Kleanka se Brand. Kleinsølv se Bladmetaller. Kletten se B r o d f r ø. Klid (Kleie; Bran; Son) kaldes de ved Mel- og Grynfabrikationen fraskilte Skaldele, der efter den ved Fabrikationen benyttede Fremgangsmaade indeholder en større eller mindre Mængde af den yderste Del af Frø- hviden. Paa Grund af deres betydelige Ind- hold af kvælstofholdige Stoffer benyttes navn- lig Hvede-, Rug- og Bygklid i betydelig Mæng- de som Kraftfoder til Køer og Svin. I størst Mængde benyttes H v e d e k 1 i d, der navnlig bruges til Malkekøer, og R u g k 1 i d, der især benyttes til Fedekvæg og til Heste. Byg- klid, ogsaa kaldet S vinem el, Pillemel eller Dyst, faas som Affald fra Grynfabrika- tionen og benyttes navnlig til Fedning ligesom R i s k 1 i d (Risfodermel) og M a i s k 1 i d, medens Boghvedeklid baade benyttes til Fedning og til Malkekvæg. Klidenes Værdi er foruden af deres Næringsstoffer i høj Grad af- hængig af deres Renhed dg Friskhed.. Som rene Varer skal kun forstaas Klidene, saaledes som de fremkommer ved Formalingen af fuld- stændig renset Korn, og de bør derfor ved saadanne Kornsorter, ved hvilke Avnerne ikke er sammenvoksede med Frøskallerne, slet ikke indeholde Avner. I mindre gode Varer træffes foruden de værdiløse Avner ogsaa ofte Ukrudts- frø o. 1. samt navnlig i Hvedeklid det s. k. Spidsmel, der navnlig bestaar af Hvede- kornets Stncjs. med de derpaa siddende talrige, fine Haar Ogde ved disse altid i stor Mængde hæftende Svampesporer. En direkte Forfalsk- i riihg finder undertiden Sted ved Tilsætning af malede Risskaller, Kaffeskaller o. 1., og bl. a. paa Grund af, at saadanne Tilsætninger lettere opdages, jo større de enkelte Klidstumper, er, staar sædvanlig de s. k. grove Hvedeklid i højere Pris end de fine. Ved en mindré om- hyggelig Lagring bliver Klidene let angrebne af Svampe og Midder, hvorved de antager en ubehagelig dump Lugt og tilsidst bager sam- men i Klumper. Foruden som Foderstoffer an- vendes Klidene ogsaa paa flere Maader i In- dustrien, navnlig i Farverier og Garverier. Klimfolie se Muskatnød. Klingsten se F o n o 1 i t. Klinker se Mursten. Klinte, A g r o s t e ni m a G i t h a g o, er en til Nellikefamilien hørende Plante, der med sine rødviolette Blomster er et almindeligt bekendt Ukrudt i Vintersæden. Frøene, der er c. 3 mm lange og 2 mm brede med en Fordybning paa den ene Side, sorte med en meget stærkt vor- tet Overflade, indeholder et giftigt Alkaloid, Saponin (se Frø, Fig. 102). Klipfisk se Fisk. Klodsforme se Blokforme. Klokkemetal se B r o n z e. Klor (Chlor; Chlorine; Chlor e; Cl) er et Grundstof, der i Naturen aldrig forekom- mer i fri Tilstand, men kun bundet til forskel- lige Metaller, f. Eks. som Natriumklorid eller almindeligt Salt, Sølvklorid eller Hornsølv, Blyklorid eller Hornbly, Kupriklorid, Ataka- mit, Magnium- og Kaliumklorid, Carnallit og Sylvin, ligesom mindre Mængder Klor fore- kommer i forskellige andre Mineraler. Da de fleste Klorider er meget let opløselige i Vand,