Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Kunstsmør 573 Kuprisulfat Traade, se Fig. 260, ligner i det ydre meget Silke, lader sig let farve og anvendes navnlig i Stedet for Silke til Islættraade. De er imid- lertid ikke nær saa stærke som ægte Silke, idet de kun har 30^-40 % af dennes Styrke, ligesom de er langt mindre elastiske, og navn- lig i fugtig Tilstand tager deres Styrke meget hurtigt af. Den her beskrevne Chardonnets Fremstillingsmaade er senere bleven modifice- ret paa forskellig Maade, saaledes ved den s. k. Lehner silke, ved hvis Fremstilling der som Opløsningsmiddel for Nitrocellulose benyttes Metylalkohol, og til denne Opløsning tilsættes en Opløsning af Silkeaffald i koncen- treret Eddikesyre. Foruden efter disse Frem- gangsmaader fremstilles Kunstsilke i det store navnlig af Viskose (s. cl.), af en Opløsning af Cellulose i Kuprioxydammoniak eller Zink- klorid (Paulysilke, Glansstof. Thiele- s i 1 k e), af hvilken Opløsning Cellulosen igen kan udfældes f. Eks. med Saltsyre, samt af Celluloseacetat, Acetatsilke, som bl. a. kan fremstilles ved Behandling af Cellulose med Eddikesyreanhydrid og Svovlsyre. Efter en nyere Frømgangsmaade anvendes i Stedet for Nitrocellulose en 66 % holdig Opløsning af Gelatine, af hvilken Traadene fremstilles paa samme Maade som beskrevet, hvorefter de ved Behandling med Formalin bliver gjort ^opløselige og samtidig antager en meget stærk Silkeglans (Gelatinesilke, Van- du r a s i 1 k e). Kunstsilke benyttes til Strikkegarn, Kniplin- ger, Gasglødenet, Besætningsartikler, Effekt- traade i Vestestoffer, Slips, Tæpper o. I., til Møbelstoffer, Kjoletøjer og Chinéstoffer. Til Stofvævning bruges Kunstsilke for Styrkens Skyld kun som en Islæt, medens .man som Kæde bruger Bomuld eller Uld. — Til Frem- stilling af kunstige Krølhaar bruges Kunst- silke paa den Maade, at flere Traade klæbes sammen straks efter Dannelsen, og paa lig- nende Maade fremstilles ogsaa kunstige Men- neskehaar. Urigtigt anvendes Betegnelsen Kunstsilke °£saa som Betegnelse for merceriseret Bom- uld (s. d.). — Smign. Viskose. Kunstsmør se M a r g a r i n. Kunststen bruges som Benævnelse for en uel til Bygningsbrug anvendte Sten i Mod- sætning til almindelige Mursten og naturligt icrekommende Stensorter. De sædvanligst iremstillede og de, der synes at skulle faa den største Betydning, er de s. k. Kalk s and- st e n (s. d.), men iøvrigt fremstilles osjsaa en fiængde Kunststen af Slagge, f. Eks. fra For- Diændingen af Dagrenovation, af forskellige olandinger af Cement med Skærver, Grus, o. a. Fyldstof og forskellige Mineralfar- , m e n t s t e n, ligesom Fastheden ofte Øges forøget ved Indblanding af eller Ned- JPning af de færdige Sten i en Vandglasop- vpsnVlg* Til Brug indvendig i Bygninger an- uacs °fte forskellige Gipskompositioner, se 'JPS- Kunststen har til alle Tider udgjort et ,ri^ dyrket Felt for Opfindervirksomheden, s aer eksisterer en utallig Mængde Opskrif- fremstillingen af saadanne Produkter, r> ,flvi • d°s kun yderst faa har faaet nogen K„SI!ins* ,Ogsaa atlaset Glas fremstilles s~e.n: ligesom af forskellige Blandinger af 1 , ’ idet sidstnævnte, der er meget let, Skill benyttes til Fremstilling af isolerende Kunstuld se Uld og Kosmosfibre. Kupreabark se K i n a b a r k. Kupriacetat, Eddikesurt Kobberoxyd, Kobberacetat, Acetas cupricus, danner smukke, i Vand let opløselige, grønne Krystaller, men har kun kemisk Interesse. Stor Betydning har derimod de tilsvarende basiske Salte, der dannes ved Indvirk- ning af Eddikesyre paa Kobber under Luftens Adgang, og som gaar i Handelen under Navn af Spanskgrønt (s. d.). Schweinfur- tb er grønt (s. d.), er en Dobbeltforbindelse af Kupriacetat og Kupriarsenit. Kuprikarbonat, kulsurt Kobberoxyd, Carbonas cupricus, Cuprum car- bo n i c u m, gaar aldrig i Handelen i ren Til- stand, men i Form af forskellige basiske Salte. Det kan fremstilles ved Fældning af Kobber- opløsninger med Soda, og danner alt efter Fældningsmaaden et lysere eller mørkere, rent grønt eller blaaligt, i Vand uopløseligt Pulver, der under Navn af B r e m e r-, Bruns- vi ge r g r øn t m. m. anvendes som Maler- farve, se de paagældende Artikler. Lignende Forbindelser forekommer ogsaa i Naturen som Malakit, Lazur (s. d.) o. å. Kupriklorid, Kobberklorid, Kobber- tveklor, Klorkobber, Chloretum cupricam, danner grønne, henflydende, vandholdige Krystaller, der fremstilles ved at opløse Kuprioxyd i Saltsyre eller Kobber i Kongevand, inddampe og udkrystallisere. Ved Ophedning til Jidt over 100 0 omdannes det til brunt, vandfrit Salt. Det anvendes som Bejdse, til Fremstilling af sympatetisk Blæk, sort Far- ve (Melanin) og som Desinfektionsmiddel ved Kvægpestepidemier. I Medicinen bruges det, om end sjældent, mod Hudsygdomme. Kuprinitrat, Salpetersurt Kobber, Kobbernitrat, Nitras cupricus, C u- P r u,m n i t r i c u m, fremstilles ved Opløsning af Kobber eller Kuprioxyd i Salpetersyre og Inddampning af Opløsningen til Krystallisation, hvorved det faas som gennemsigtige, mørke- blaa, meget giftige Krystaller, der er meget hygroskopiske og let opløselige i Vand og Al- kohol. Det benyttes i Farvefabrikationen og i Fyrværkeriet. Kuprioieat, Oliesurt Kobber, er en grønligblaa, i Æter opløselig, blød, sæbeagtig Masse, der benyttes i Medicinen som Antisep- tikum ved Saarbehandlingen og ved flere Hud- sygdomme. Kuprioxyd. Kobberoxyd, Kobber- t v e i 11 e og Kuprooxyd, Kobberoxydul, Kobberforilte, er Forbindelser af Kob- ber og Ilt (Surstof). Begge forekoimmer i Na- turen som forskellige Mineraler, førstnævnte er et sort, sidstnævnte et rødt Pulver. Kupri- oxydet benyttes, foruden paa kemiske Labo- ratorier, til Blaafarvning af Glas og Emaljer, Kuprooxydet navnlig til Fremstilling af Avan- turinglas. — Kuprioxydammoniak (un- dertiden betegnet C u p r o x a m) er en blaa Vædske, der faas ved Opløsning af Kuprioxyd eller den tilsvarende vandholdige Forbindelse. Kuprihydroxyd ell. Kobbertveilte- hydrat, i Ammoniak, og som udmærker sig ved at kunne opløse Cellulose, hvorfor den benyttes til Fremstilling af Kunstsilke (s. d.). Kuprisulfat, Kobbervitriol, Kobber- sulfat, svovlsurt Kobberilte, blaa Vitriol, Blaasten (Kupfervitriol, Blauer Qalitzenstein. Blauer, Cy-