Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Laxantia 593 Lemonade fineste kaldes Victoria-lawn, hvorefter kommer Bisho p’s-, Cobweb-, S i 1 e c i a- 1 a w n o. s. v. Laxantia se Afførende Midler. Laxerdrik, Wiener-, Infusum Sennæ compositum, Aqva laxativa wien- rensis, er et kraftigt Afføringsmiddel, der fremstilles ved at infundere Sennesblade, Koriander og Korender med Vand og i den afpressede Vædske at opløse Manna og Ka- liumtartrat. Den opbevares bedst i koncen- treret Form eller steriliseret. Lazulin se Stivelse (Kartoffelstivelse). Lazulit, B 1 a a s p a t, er et blaat Mineral, væsentlig bestaaende af Aluminiumfosfat, der undertiden slibes som Smykkesten. Det fin- des bl. a. i Salzburg og Kalifornien. Lb benyttes som en forkortet Betegnelse for det engelske Pund. Le, Lj a a (Sense; Scythe; Faux), er som bekendt et til Afskæring af Sæd og Græs benyttet Redskab. der bestaar af et Træskaft med et aftageligt, tilspidset Knivsblad med en konkav Æg og en konveks, forstærket Ryg. Lebladet skal fremstilles af særlig sejt Garvestaal og sammensættes sædvanlig af to sammensvejsede Stykker, af hvilke det, der danner Æggen, udgøres af det fineste Staal. Efter Udsmedningen hærdes Bladet ved at dyppes med Ryggen nedad i smeltet Talg, hvorefter det sædvanlig faar blaa Anløbning og slibes. Den største Mængde af de i den nordiske Handel gaaende Leer kommer fra Tyskland. Leathercloth se V o k s d u g. Lecce se Bomuld. Lecitin, Lecitol, er et fosfor- og kvæl- stofholdigt Fedtsyreglycerid, der i forskellige Former findes meget udbredt i Dyr og Plan- ter, bl. a. i Nervesubstansen, Bælgplanternes Frø og i Ægblomme. Af sistnævnte fremstil- les et urent Lecitin, der bruges som Tilsæt- ning til Margarine og forskellige diætiske Styrkningsmidler, enten ved Udkogning med Alkohol eller med Acetone, hvorved det op- løses og igen udskilles sammen med noget Fedt ved Afkøling af den varmt filtrerede Op- løsning, eller man ekstraherer Ægblomme med. Eddikeæter, hvorved Fedt og Kolesterin opløses, medens en paa Lecitin meget rig Rest bliver tilbage. Det danner en brunliggul, ved Luftens og Lysets Indvirkning efterhaanden npget mørkere Masse eller, fremstillet paa sidstnævnte Maade, ofte et gulligt Pulver, der æt opløses i Alkohol, Æter og Kloroform, me- dens den kun bulner ud i Vand. Lecitin frem- stilles ogsaa af Hjærnemasse. Lefse er den norske Betegnelse for en Slags nnt, blødt Fladbrød, se Brød. Legering kaldes Opløsninger af to eller flere i hinanden eller undertiden af Me- talloider, navnlig Kulstof, Silicium, Antimon J'.os^or’ i Metaller. Kun ganske enkelte Metaller benyttes i Tekniken i saa at sige ke- nnsk ren Tilstand, men i de allerfleste Til- lælde har man kun med Legeringer at gøre; Snaædes er f. Eks. alt, hvad man kalder Jærn eller Staal, Legeringer af Jærn og forskellige Mængder Kulstof, medens iøvrigt andre Le- geringer sædvanlig bærer særlige Navne. Man legerer Metallerne med hinanden af forskel- nfrj r™n^e> dels for Udseendets Skyld, dels ‘ 1 Jlshensyn og endelig hvad der er det sæd- eligste, fordi man i mange Tilfælde kun Meyers Vareleksikon paa denne Maade kan opnaa forskellige, sær-, lige Egenskaber, som Metallerne hver for sig ikke er i Besiddelse af. Saaledes legeres Sølv med Kobber, og Guld med Sølv eller Kobber, dels for at danne et billigere Produkt, dels fordi Guldet i ren Tilstand er saa blødt, at det vilde slides altfor hurtigt ved Brugen. Jærnet faar ved paa forskellig Maade at legeres med Kul en Række fuldstændigt forskellige Egenska- ber, smign. Jærn, ligesom man ved Legering af Jærnet med smaa Mængder Krom, Volfram o. a. kan opnaa et Produkt med særligt vær- difulde Egenskaber. Kobber legeres med Zink og Tin for derved at blive støbeligt, samt for Udseendets Skyld, smign. Bronze og Messing. Aluminium og Kobber giver tilsammen en smuk, guldlignende, let bearbejdelig Legering o. s. v. o. s. v. Som nævnt f. Eks. ved Jærn, kan ofte selv en yderst ringe Mængde af en af Legeringens Bestanddele være i høj Grad bestemmende for dennes Egenskaber, og man kan i det hele ved at variere Mængdeforhol- det mellem Bestanddelene opnaa at fremstille en hel Række af Legeringer med ofte ret af- vigende Egenskaber. Legeringer fremstilles som Regel ved Sammensmeltning af Metal- lerne, men mange Metaller kan dog ogsaa op- tage f. Eks. Kulstof, naar de blot er glødende, ligesom f. Eks. imiteret Quldtraad kan frem- stilles ved, at man udsætter Kobbertraad for Zinkdampe, hvorved den faar et guldlignende Overtræk af Messing. Undersøger man en glat poleret og med en Syre flygtigt ætset Le- gering under Mikroskopet, finder man, at Le- geringen ved Størkningen har spaltet sig i flere Dele, idet først og fremmest Overfladen og i det hele de Dele, der er først størknede, kommer til at bestaa af Legeringer med højere Smeltepunkt, medens der i Midten eller paa de Steder, der størkner sidst, har dannet sig Legeringer med lavere Smeltepunkt, og man kan i det hele ved denne mikroskopiske Un- dersøgelse af Legeringer ofte faa meget vær- difulde Oplysninger, idet Fejl i Sammensæt- ningen eller i Bearbejdelsen herved paa for- skellig Maade kan give sig til Kende. Angaa- ende de forskellige Legeringer henvises til de enkelte Metaller samt Artiklerne Bronze, Mes- sing etc. Legger se A r r a k. Legumin kaldes et i Bælgplanterne fore- kommende kvælstofholdigt Stof, der i flere Henseender staar nær ved Kasein (s. d.), men dog paa forskellig Maade adskiller sig fra dette. Det kan fremstilles af findelte Ærter eller Bønner, naar man udtrækker disse med koldt Vand, hvortil er sat en ganske ringe Mængde Natron, hvorved det opløses; ved Frafiltrering af Opløsningen og Tilsætning af ganske svag Eddikesyre faas det derpaa som et fnugget Bundfald, der i tør Tilstand dan- ner en sprød, hvid Masse. Det spiller en vig- tig Rolle, da det for en stor Del er dette Stof, der betinger Ærters og Bønners store Næ- ringsværdi (smign. Plantealbumin). Lehnersilke se Kunstsilke. Leiogomme se D e k s t r i n. Leipzigergult se Kromgult. Leistenvin se Frankervin. Lejemetaller se Antifriktionsmetal. Le Menil se Champagnevine. l emnisk Jord d. s. s. Bolus. Lemon, Li m o n, se Citron. Lemonade kaldes forskellige kølende Drik- 38