Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Lerjord 595 Lervarer fast;, de almindelige Lerarter er derimod kun undtagelsesvis ildfaste, og de smelter des let- tere, jo mere de indeholder af Jærnoxyder, Alkalier og alkaliske Jordarter. Indeholder Leret Kalciumkarbonat i større Mængde, kal- des det Mergel (s. d.), og er det impræg- neret med Jærnspat, opstaar der Ler i ær n- s t e n. Er Leret meget finkornet og plastisk, kaldes det fedt; grove Indblandinger, Sand o. 1. gør det magert. I de fleste Tilfælde er Leraflejringerne ikke beliggende paa Dannelsestedet, men er flyt- tede og paany afsatte sorn Slemmeprodukter, dels i Saltvand, dels i Ferskvand. Ved en atter og atter foregaaet Omlejring er der af- sat Ler under alle de geologiske Perioder. De æl'dste Lerlag i Skandinavien er Jur a- (Rhæt-Lias-) 1 e r i Skaane og langs Vest- og Sydvestkysten af Bornholm. Det er sammen- hørende med Kuldannelserne paa disse to Ste- der og er Ferskvandsler. Det er udmærkede Lerarter, der benyttes til finere Terrakotta- genstande, ildfaste Sten og Klinker. Fra Ter- tiærtiden har man i Danmark anselige Ler- aflejringer, dels Glimmerleret (s. d.), som navnlig findes i det vestlige og sydlige Jylland og anvendes meget som Teglsværks- ler, dels det plastiske Ler, der forekom- mer som et smalt Bælte fra Hobro, forbi Aar- hus til Fredericia og paa Røsnæs. Begge disse og beslægtede Lerarter er meget udbredte i det nordlige Tyskland; de er afsatte i Hav- vand. Saltvandsler af senere Oprindelse fin- des i Vendsyssel (Yoldialer) og i Norge og Sverige, navnlig i Kystegnene. Det er I s- h a v s 1 e r, afsat under Afslutningen af Isti- den, medens Skandinavien laa lavere end nu og de paagældende Dele af Landet var dæk- kede af Hav. Det danner Grundlaget for mange Teglværker. Ler af denne Art findes ikke i Nordtyskland og den sydlige Del af Danmark, hvortil det nævnte ’ Havomraade ikke strakte sig. Derimod finder man mange Steder i Danmark Ferskvandsler, der er af- sat under dette samme Tidsrum, og som bæ- rer en stor Del af den danske Teglværksin- (iustri. Dette Ler, Dry asler, er afsat i mindre og større Bassiner, der undertiden har været afdæmmede af selve Isen og der- ved faaet Bassinformen, medens denne ikke altid nu er tydelig tilsyne. Ler af denne Art findes ved Stenstrup paa Fyen, Knabstrup, Allerød o. fl. paa Sjælland og mange andre Steder. De Lerarter, der er yngre end, eller samtidige med Istiden, er udslemmede af M o- rænel e r (s. d.), der er afsat direkte af Isen. -- Ler anvendes hovedsagelig til alle Slags Lervarer, Cement og til Modellering. For Landbruget spiller Leret en stor Rolle paa Grund af sin Ævne til at fastholde Vand. Lerjord se Aluminiumoxyd. Lerjordnatron se Natriumaluminat. Lerjærnsten se B r un j æ r ns t en. Lerskifer er en tæt, forskelligt farvet Sten- art, der er opstaaet af Ler og ved Forvitring isen omdannes til Ler. Haardheden er 2, Vægtfylden 2,6—3,5. Ved Tryk er Stenens ^kifrighed opstaaet, og falder denne sammen Pæd Lagene, er de Plader, som Stenen skal kløves i, ikke saa stærke, som naar Skifrig- neden er uafhængig af Lagfladerne og dan- ner en Vinkel med disse. Lerskifer anvendes som Tagskifer og Tavleskifer (s. d.). K^selskifer er ogsaa en Lerskifer. Mange saakaldteHvæsseskifre er tætte,kvarts- rige Lerskifre. Lerskifrene tilhører mange forskellige geologiske Formationer. Lervarer eller keramiske Varer kal- des alle saadanne Varer, der fremstilles ved Brænding af Ler, og som altsaa i Hovedsagen bestaar af Aluminiumsilikat med en større eller mindre Indblanding af Sand og de for- skellige i Leret forekommende Urenheder. De fremstilles alle hovedsagelig paa den Maade, at Leret enten alene eller blandet med Sand æltes med Vand til en plastisk Masse, af hvil- ken de forskellige Genstande formes og der- paa, efter en Tørring, brændes i særlige Ovne ved en højere eller lavere Temperatur. Kun naar Temperaturen er meget høj, kan man paa denne Maade fremstille de ganske tætte Lervarer, idet man i saa Fald kan faa de en- kelte Partikler til i ethvert Tilfælde paa Over- fladen at smelte sammen. Ellers bliver Ler- varerne ved Brændingen mere eller mindre porøse, og man maa derfor til forskelligt Brug overtrække dem med en Emalje eller Glasur (s. d.). Man har paa forskellig Maade søgt at klas- sificere de forskellige Lervarer, uden at det dog til fulde er lykkedes, da der findes talrige Overgange mellem de saaledes opstillede en- kelte Arter. Imidlertid kan man dog faa et nogenlunde Overblik over de forskellige Fa- brikater, naar man betragter følgende Ind- deling. A. Tætte Lervarer med en næsten glasagtig, ikke-porøs Grundmasse (»Skaar«), Grundmassen er paa et Brud tæt og glinsen- de, uigennemtrængelig for Vædske og klæber ikke ved Tungen. Den er saa haard, at den ikke ridses af Staal. Hertil hører: 1) Ægte eller ha ardt Por c ellæn. Skaaret er tæt sammensintret, staalhaardt, klingende, gennemskinneligt og hvidt og over- trækkes altid med en feldspatholdig Glasur, der smeltes paa Genstanden samtidig med, at denne brændes færdig. 2) Biscuit, ægte Porcellæn uden Glasur. 3) Fritteporcellæn, der igen kan ind- deles i engelsk, blødt Porcellæn, som i Grundmassen bestaar af Kaolin, plastisk Ler, Flint og kornisk Sten, Gips eller Benaske, og hvis Glasur, der indeholder kornisk Sten, Flint, Kridt og sædvanlig Blyoxyd og Bor- syre, paasmeltes efter Færdigbrændingen, og fransk, blødt Porcellæn, der har en niere glasagtig Masse med eller uden Tilsæt- ning af Ler og en blyholdig Glasur. 4) Parian, der ligner Biscuit, men hvis Masse er sammensat paa lignende Maade som Grundmassen i blødt, engelsk Porcellæn. 5) Stentøj har en hvid eller farvet Grund- masse, der er tæt, klingende, enten kun gen- nemskinnelig i Kanterne eller helt uigennem- sigtig. Det glaserede, porcellænsagtige Sten- tøj bestaar af plastisk Ler med Tilsætning af Feldspat og med en Boraxblyglasur. Til det hvide eller farvede, uglaserede, fine Stentøj hører bl. a. Wedgwood, Klinker og »Bunz- lauer Gut«, — det almindelige Stentøj er far- vet i Massen og forsynet med Saltglasur. 8. Porøse Lervarer har en porøs, graa Masse, der er gennemtrængelig forVand og Luft, og som paa en Brudflade er jordag- tig og hæfter ved Tungen. Hertil hører: 1) Fajance med en næsten hvid eller svagt graa eller gullig, uigennemsigtig Grund-