Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lerjord
595
Lervarer
fast;, de almindelige Lerarter er derimod kun
undtagelsesvis ildfaste, og de smelter des let-
tere, jo mere de indeholder af Jærnoxyder,
Alkalier og alkaliske Jordarter. Indeholder
Leret Kalciumkarbonat i større Mængde, kal-
des det Mergel (s. d.), og er det impræg-
neret med Jærnspat, opstaar der Ler i ær n-
s t e n. Er Leret meget finkornet og plastisk,
kaldes det fedt; grove Indblandinger, Sand
o. 1. gør det magert.
I de fleste Tilfælde er Leraflejringerne ikke
beliggende paa Dannelsestedet, men er flyt-
tede og paany afsatte sorn Slemmeprodukter,
dels i Saltvand, dels i Ferskvand. Ved en
atter og atter foregaaet Omlejring er der af-
sat Ler under alle de geologiske Perioder.
De æl'dste Lerlag i Skandinavien er Jur a-
(Rhæt-Lias-) 1 e r i Skaane og langs Vest- og
Sydvestkysten af Bornholm. Det er sammen-
hørende med Kuldannelserne paa disse to Ste-
der og er Ferskvandsler. Det er udmærkede
Lerarter, der benyttes til finere Terrakotta-
genstande, ildfaste Sten og Klinker. Fra Ter-
tiærtiden har man i Danmark anselige Ler-
aflejringer, dels Glimmerleret (s. d.),
som navnlig findes i det vestlige og sydlige
Jylland og anvendes meget som Teglsværks-
ler, dels det plastiske Ler, der forekom-
mer som et smalt Bælte fra Hobro, forbi Aar-
hus til Fredericia og paa Røsnæs. Begge disse
og beslægtede Lerarter er meget udbredte i
det nordlige Tyskland; de er afsatte i Hav-
vand. Saltvandsler af senere Oprindelse fin-
des i Vendsyssel (Yoldialer) og i Norge og
Sverige, navnlig i Kystegnene. Det er I s-
h a v s 1 e r, afsat under Afslutningen af Isti-
den, medens Skandinavien laa lavere end nu
og de paagældende Dele af Landet var dæk-
kede af Hav. Det danner Grundlaget for
mange Teglværker. Ler af denne Art findes
ikke i Nordtyskland og den sydlige Del af
Danmark, hvortil det nævnte ’ Havomraade
ikke strakte sig. Derimod finder man mange
Steder i Danmark Ferskvandsler, der er af-
sat under dette samme Tidsrum, og som bæ-
rer en stor Del af den danske Teglværksin-
(iustri. Dette Ler, Dry asler, er afsat i
mindre og større Bassiner, der undertiden
har været afdæmmede af selve Isen og der-
ved faaet Bassinformen, medens denne ikke
altid nu er tydelig tilsyne. Ler af denne Art
findes ved Stenstrup paa Fyen, Knabstrup,
Allerød o. fl. paa Sjælland og mange andre
Steder. De Lerarter, der er yngre end, eller
samtidige med Istiden, er udslemmede af M o-
rænel e r (s. d.), der er afsat direkte af Isen.
-- Ler anvendes hovedsagelig til alle Slags
Lervarer, Cement og til Modellering. For
Landbruget spiller Leret en stor Rolle paa
Grund af sin Ævne til at fastholde Vand.
Lerjord se Aluminiumoxyd.
Lerjordnatron se Natriumaluminat.
Lerjærnsten se B r un j æ r ns t en.
Lerskifer er en tæt, forskelligt farvet Sten-
art, der er opstaaet af Ler og ved Forvitring
isen omdannes til Ler. Haardheden er 2,
Vægtfylden 2,6—3,5. Ved Tryk er Stenens
^kifrighed opstaaet, og falder denne sammen
Pæd Lagene, er de Plader, som Stenen skal
kløves i, ikke saa stærke, som naar Skifrig-
neden er uafhængig af Lagfladerne og dan-
ner en Vinkel med disse. Lerskifer anvendes
som Tagskifer og Tavleskifer (s. d.).
K^selskifer er ogsaa en Lerskifer. Mange
saakaldteHvæsseskifre er tætte,kvarts-
rige Lerskifre. Lerskifrene tilhører mange
forskellige geologiske Formationer.
Lervarer eller keramiske Varer kal-
des alle saadanne Varer, der fremstilles ved
Brænding af Ler, og som altsaa i Hovedsagen
bestaar af Aluminiumsilikat med en større
eller mindre Indblanding af Sand og de for-
skellige i Leret forekommende Urenheder. De
fremstilles alle hovedsagelig paa den Maade,
at Leret enten alene eller blandet med Sand
æltes med Vand til en plastisk Masse, af hvil-
ken de forskellige Genstande formes og der-
paa, efter en Tørring, brændes i særlige Ovne
ved en højere eller lavere Temperatur. Kun
naar Temperaturen er meget høj, kan man
paa denne Maade fremstille de ganske tætte
Lervarer, idet man i saa Fald kan faa de en-
kelte Partikler til i ethvert Tilfælde paa Over-
fladen at smelte sammen. Ellers bliver Ler-
varerne ved Brændingen mere eller mindre
porøse, og man maa derfor til forskelligt Brug
overtrække dem med en Emalje eller Glasur
(s. d.).
Man har paa forskellig Maade søgt at klas-
sificere de forskellige Lervarer, uden at det
dog til fulde er lykkedes, da der findes talrige
Overgange mellem de saaledes opstillede en-
kelte Arter. Imidlertid kan man dog faa et
nogenlunde Overblik over de forskellige Fa-
brikater, naar man betragter følgende Ind-
deling.
A. Tætte Lervarer med en næsten
glasagtig, ikke-porøs Grundmasse (»Skaar«),
Grundmassen er paa et Brud tæt og glinsen-
de, uigennemtrængelig for Vædske og klæber
ikke ved Tungen. Den er saa haard, at den
ikke ridses af Staal. Hertil hører:
1) Ægte eller ha ardt Por c ellæn.
Skaaret er tæt sammensintret, staalhaardt,
klingende, gennemskinneligt og hvidt og over-
trækkes altid med en feldspatholdig Glasur,
der smeltes paa Genstanden samtidig med,
at denne brændes færdig.
2) Biscuit, ægte Porcellæn uden Glasur.
3) Fritteporcellæn, der igen kan ind-
deles i engelsk, blødt Porcellæn, som
i Grundmassen bestaar af Kaolin, plastisk Ler,
Flint og kornisk Sten, Gips eller Benaske, og
hvis Glasur, der indeholder kornisk Sten,
Flint, Kridt og sædvanlig Blyoxyd og Bor-
syre, paasmeltes efter Færdigbrændingen, og
fransk, blødt Porcellæn, der har en
niere glasagtig Masse med eller uden Tilsæt-
ning af Ler og en blyholdig Glasur.
4) Parian, der ligner Biscuit, men hvis
Masse er sammensat paa lignende Maade som
Grundmassen i blødt, engelsk Porcellæn.
5) Stentøj har en hvid eller farvet Grund-
masse, der er tæt, klingende, enten kun gen-
nemskinnelig i Kanterne eller helt uigennem-
sigtig. Det glaserede, porcellænsagtige Sten-
tøj bestaar af plastisk Ler med Tilsætning af
Feldspat og med en Boraxblyglasur. Til det
hvide eller farvede, uglaserede, fine Stentøj
hører bl. a. Wedgwood, Klinker og »Bunz-
lauer Gut«, — det almindelige Stentøj er far-
vet i Massen og forsynet med Saltglasur.
8. Porøse Lervarer har en porøs,
graa Masse, der er gennemtrængelig forVand
og Luft, og som paa en Brudflade er jordag-
tig og hæfter ved Tungen. Hertil hører:
1) Fajance med en næsten hvid eller
svagt graa eller gullig, uigennemsigtig Grund-