Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Magniumsalicylat 618
Mahogni
■en Opløsning, der faas ved Rystning af 1 g
Magesia med 20 g Vand og Filtrering. En Op-
løsning i fortyndet Saltsyre maa ikke foran-
dres ved Tilsætning af Svovlbrinte og maa
ikke blive blaa ved Tilsætning af en Opløsning
af Kaliumferrocyanid, hvilket vilde tyde paa
et Indhold af henholdsvis tunge Metaller eller
Jærn. Fremstilles Magniumoxyd ved Glød-
ning af almindelig Magniumkarbonat eller
-nitrat, faas det i Form af et tæt og tungt Pul-
ver, Magnesia ponderos a. Den tilsva-
rende vandholdige Forbindelse, Magnium-
hy dr oxyd, findes i Naturen som et sjæl-
dent Mineral, B r u c i t. og kan fremstilles som
et let, hvidt Bundfald ved Tilsætning af Na-
tronlud til en Opløsning af et Magniumsalt.
Til teknisk Brug fremstilles Magniumoxyd
ved Glødning af Magnesit og kaldes da ofte
brændt Magnesit eller fejlagtig »Mag-
nesit«. Dette bruges til Soreis Cement o. 1.
(se Cement), til forskellige Gulvbelægnings-
masser, ildfaste Digler og til ildfast Ovnforing.
Et Magniumoxyd med mere Ilt er M a gn i-
umperoxyd, der kan fremstilles ved Be-
handling af Magniumsulfat med Natriumper-
oxyd. Det anvendes til Blegning og i Medi-
cinen under Betegnelser som N o v o z o n,
Hopogan, Magnesiumperhydro 1.
Magniumsalicylat se Salicylsyre.
Magniumsuliat, Svovlsur Magnesia,
Engelsk Salt. Sedlitzer- eller Said-
schiitzersalt (Schwefelsaures
Magnesia; Sulfate of Magnesium;
Sulfate de M agn e s i e, Sei c at h år-
ti q u e a m e r; Sulfas magnesicus,
Magnesium sulf u r icum, Sal Epso-
m ens e), forekommer i Naturen som Epso-
mit (s. cl.) og ved Stassfurth som Bestanddel
af Kainit (s. d.) og som Kieserit (s. d.), der
dog indeholder mindre Krystalvand. Det
fremstilles af de sidstnævnte Forbindelser og
gaar navnlig i Handelen i Form af murstens-
lignende Stykker, bestaaende af Kieseritkry-
staller. Ved en meget langvarig Kogning med
Vand kan disse opløses, og ved stærk Ind-
dampning af Opløsningen udkrystalliserer da
det mere vandholdige Salt i Form af smaa,
farveløse Krystaller, der i Modsætning til
Kieseriten er yderst let opløselige i Vand, idet
de nemlig opløses i 1 Del koldt og i 0,5 D.
kogende Vand. Foruden i vandholdig Tilstand
gaar det ogsaa i Handelen i tørret Tilstand,
Sulfas magnesicus s i c c at u s, idet
det ved Ophedning til 150 0 er bragt til at af-
give 6/? af sit Krystalvand. Det benyttes dels
tii Fremstillins af andre Magniumforbindelser
og i Tekstilindustrien, dels, paa Grund af sine
stærkt afførende Virkninger, i Medicinen. Det
maa til dette Brug ikke indeholde tunge Me-
taller eller Klor, og en Opløsning maa derfor
ikke forandres eller give Bundfald ved Til-
ledning af Svovlbrinte eller Tilsætning af
Svovlammonium eller af en Opløsning af Sølv-
nitrat.
Magniumtartrat, Vinsur Magnesia.
Rademachers Salt, Tartras mag-
n e s i c u s, fremstilles ved Mætning af en Op-
løsning af Vinsyre med Magniumkarbonat og
Inddampning til Tørhed. Det danner et hvidt,
saltagtig smagende Pulver, opløseligt i 130
Dele Vand, og har været anvendt mod Syg-
domme i Milten. Foruden dette neutrale Salt
findes et surt Tartrat, der er lettere opløse-
ligt i Vand.
Magnoliametal er en Legering, der bestaar
af c. 78 % Bly, c. 16 % Antimon og c. 6 %
Tin samt Spor af Kobber. Jærn, Arsen og Fos-
for. Den bruges som Antifriktionsmetal (s. d.)
til Aksellejer o. 1.
Magnoliatræ kaldes Vedet af forskellige Ar-
ter Magnolia, navnlig af den i Nordame-
rika voksende Magnolia grandiflora.
Træet, der kan naa en Højde af 24 m, er
stedsegrønt med indtil 30 cm lange, glatte og
glinsende Blade og med stærkt duftende, ind-
til 25 cm store Blomster. Vedet er tungt,
haardt, tæt, med et silkeagtigt Udseende, let
at bearbejde, kan modtage en smuk Politur,
men er ikke særlig stærkt. Farven varierer
fra flødehvid til lysebrun, medens den tungere
Splint næsten er hvid. Ogsaa det lyse Ved af
den, ligeledes i Nordamerika voksende og i
Skandinavien lige indtil Arendal dyrkede
Magnolia acuminata, Cucumber
tree, benyttes en Del til Møbler o. 1. og for-
veksles undertiden med Vedet af det til samme
Familie hørende Tulipantræ (s. d.), ligesom
Vedet af den japanske M. hypoleuca,
H o n o k i.
Magueygummi seChagualgummi.
Mahaleb-Kirsebærtræ, d. s. s. W e i c h s e 1-
træ, se Kirsebærtræ.
Mahogni (Mahagoni; Mahogany;
Acajou) er Vedet af den i Ostindien, det
sydlige Mellemamerika. Mexico og det sydlige
Florida voksende Swietenia Mahagoni.
Den naar en Højde af 30 m med et Stamme-
gennemsnit af 2 m, og Stammen kan derved
være næsten lige og helt uden. Grene indtil
en Højde af 12 m. Bladene er fjerdelte, om-
trent som Askeblade, glatte og glinsende, og
Fremkomsten af nye Blade sker saa hurtigt
og til saa forskellige Tider, at Træet næsten
synes stedsegrønt. De i Klaser ordnede smaa
Blomster er hvide, grønliggule, undertiden
rødlige, og Frugten er en træagtig Kapsel,
omtrent af Størrelse som et Kalkunæg. Bar-
ken er mørk og benyttes af Indianerne som
feberstillende Middel. Skønt dette Træ. der
anses for det smukkeste tropiske Træ, først
naar den til Fældningen fornødne Modning,
efter at det er blevet 100 Aar gammelt, og
skønt det har været udbyttet i mere end 150
Aar, er Bestanden dog de fleste Steder ret
rigelig. Vedet er tungt, haardt, meget stærkt,
sprødt, tæt og modtager en smuk Politur. Den
forholdsvis tynde Splint er gul, Kærnevedet
rødbrunt i forskellige Skatteringer, undertiden
gulbrunt, ofte med mørke Aarer eller Pletter,
og med Alderen tiltager Farvens Dybde. De
talrige Marvstraaler er tynde og næsten usyn-
lige, Aarringene meget utydelige. Det er gan-
ske uden Lugt, og Smag, skrumper kun ube-
tydeligt ind ved Tørring og er mindre tilbøje-
ligt til at kaste sig eller faa Revner end de
fleste andre benyttede Vedsorter. Naar det
holdes tørt, er det meget holdbart, hvorimod
det ikke er synderlig modstandsdygtigt over-
for Atmosfærilierne. Det benyttes hovedsage-
lig i Snedkeriet og Drejeriet, i ringere Mængde
i Skibsbygningen, og er indsat i anden Klasse
i Lloyds Liste over Skibsbygningstømrnei.
Vedet er iøvrigt ret forskelligt efter Vokse-
stederne, og man plejer derfor at inddele det
i to Hovedgrupper: spansk Mahogni og non-
durasmahogni.
Spansk Mahogni omfatter de rigt far-
vede, tætte, tunge Sorter, der kan antage en