Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Magniumsalicylat 618 Mahogni ■en Opløsning, der faas ved Rystning af 1 g Magesia med 20 g Vand og Filtrering. En Op- løsning i fortyndet Saltsyre maa ikke foran- dres ved Tilsætning af Svovlbrinte og maa ikke blive blaa ved Tilsætning af en Opløsning af Kaliumferrocyanid, hvilket vilde tyde paa et Indhold af henholdsvis tunge Metaller eller Jærn. Fremstilles Magniumoxyd ved Glød- ning af almindelig Magniumkarbonat eller -nitrat, faas det i Form af et tæt og tungt Pul- ver, Magnesia ponderos a. Den tilsva- rende vandholdige Forbindelse, Magnium- hy dr oxyd, findes i Naturen som et sjæl- dent Mineral, B r u c i t. og kan fremstilles som et let, hvidt Bundfald ved Tilsætning af Na- tronlud til en Opløsning af et Magniumsalt. Til teknisk Brug fremstilles Magniumoxyd ved Glødning af Magnesit og kaldes da ofte brændt Magnesit eller fejlagtig »Mag- nesit«. Dette bruges til Soreis Cement o. 1. (se Cement), til forskellige Gulvbelægnings- masser, ildfaste Digler og til ildfast Ovnforing. Et Magniumoxyd med mere Ilt er M a gn i- umperoxyd, der kan fremstilles ved Be- handling af Magniumsulfat med Natriumper- oxyd. Det anvendes til Blegning og i Medi- cinen under Betegnelser som N o v o z o n, Hopogan, Magnesiumperhydro 1. Magniumsalicylat se Salicylsyre. Magniumsuliat, Svovlsur Magnesia, Engelsk Salt. Sedlitzer- eller Said- schiitzersalt (Schwefelsaures Magnesia; Sulfate of Magnesium; Sulfate de M agn e s i e, Sei c at h år- ti q u e a m e r; Sulfas magnesicus, Magnesium sulf u r icum, Sal Epso- m ens e), forekommer i Naturen som Epso- mit (s. cl.) og ved Stassfurth som Bestanddel af Kainit (s. d.) og som Kieserit (s. d.), der dog indeholder mindre Krystalvand. Det fremstilles af de sidstnævnte Forbindelser og gaar navnlig i Handelen i Form af murstens- lignende Stykker, bestaaende af Kieseritkry- staller. Ved en meget langvarig Kogning med Vand kan disse opløses, og ved stærk Ind- dampning af Opløsningen udkrystalliserer da det mere vandholdige Salt i Form af smaa, farveløse Krystaller, der i Modsætning til Kieseriten er yderst let opløselige i Vand, idet de nemlig opløses i 1 Del koldt og i 0,5 D. kogende Vand. Foruden i vandholdig Tilstand gaar det ogsaa i Handelen i tørret Tilstand, Sulfas magnesicus s i c c at u s, idet det ved Ophedning til 150 0 er bragt til at af- give 6/? af sit Krystalvand. Det benyttes dels tii Fremstillins af andre Magniumforbindelser og i Tekstilindustrien, dels, paa Grund af sine stærkt afførende Virkninger, i Medicinen. Det maa til dette Brug ikke indeholde tunge Me- taller eller Klor, og en Opløsning maa derfor ikke forandres eller give Bundfald ved Til- ledning af Svovlbrinte eller Tilsætning af Svovlammonium eller af en Opløsning af Sølv- nitrat. Magniumtartrat, Vinsur Magnesia. Rademachers Salt, Tartras mag- n e s i c u s, fremstilles ved Mætning af en Op- løsning af Vinsyre med Magniumkarbonat og Inddampning til Tørhed. Det danner et hvidt, saltagtig smagende Pulver, opløseligt i 130 Dele Vand, og har været anvendt mod Syg- domme i Milten. Foruden dette neutrale Salt findes et surt Tartrat, der er lettere opløse- ligt i Vand. Magnoliametal er en Legering, der bestaar af c. 78 % Bly, c. 16 % Antimon og c. 6 % Tin samt Spor af Kobber. Jærn, Arsen og Fos- for. Den bruges som Antifriktionsmetal (s. d.) til Aksellejer o. 1. Magnoliatræ kaldes Vedet af forskellige Ar- ter Magnolia, navnlig af den i Nordame- rika voksende Magnolia grandiflora. Træet, der kan naa en Højde af 24 m, er stedsegrønt med indtil 30 cm lange, glatte og glinsende Blade og med stærkt duftende, ind- til 25 cm store Blomster. Vedet er tungt, haardt, tæt, med et silkeagtigt Udseende, let at bearbejde, kan modtage en smuk Politur, men er ikke særlig stærkt. Farven varierer fra flødehvid til lysebrun, medens den tungere Splint næsten er hvid. Ogsaa det lyse Ved af den, ligeledes i Nordamerika voksende og i Skandinavien lige indtil Arendal dyrkede Magnolia acuminata, Cucumber tree, benyttes en Del til Møbler o. 1. og for- veksles undertiden med Vedet af det til samme Familie hørende Tulipantræ (s. d.), ligesom Vedet af den japanske M. hypoleuca, H o n o k i. Magueygummi seChagualgummi. Mahaleb-Kirsebærtræ, d. s. s. W e i c h s e 1- træ, se Kirsebærtræ. Mahogni (Mahagoni; Mahogany; Acajou) er Vedet af den i Ostindien, det sydlige Mellemamerika. Mexico og det sydlige Florida voksende Swietenia Mahagoni. Den naar en Højde af 30 m med et Stamme- gennemsnit af 2 m, og Stammen kan derved være næsten lige og helt uden. Grene indtil en Højde af 12 m. Bladene er fjerdelte, om- trent som Askeblade, glatte og glinsende, og Fremkomsten af nye Blade sker saa hurtigt og til saa forskellige Tider, at Træet næsten synes stedsegrønt. De i Klaser ordnede smaa Blomster er hvide, grønliggule, undertiden rødlige, og Frugten er en træagtig Kapsel, omtrent af Størrelse som et Kalkunæg. Bar- ken er mørk og benyttes af Indianerne som feberstillende Middel. Skønt dette Træ. der anses for det smukkeste tropiske Træ, først naar den til Fældningen fornødne Modning, efter at det er blevet 100 Aar gammelt, og skønt det har været udbyttet i mere end 150 Aar, er Bestanden dog de fleste Steder ret rigelig. Vedet er tungt, haardt, meget stærkt, sprødt, tæt og modtager en smuk Politur. Den forholdsvis tynde Splint er gul, Kærnevedet rødbrunt i forskellige Skatteringer, undertiden gulbrunt, ofte med mørke Aarer eller Pletter, og med Alderen tiltager Farvens Dybde. De talrige Marvstraaler er tynde og næsten usyn- lige, Aarringene meget utydelige. Det er gan- ske uden Lugt, og Smag, skrumper kun ube- tydeligt ind ved Tørring og er mindre tilbøje- ligt til at kaste sig eller faa Revner end de fleste andre benyttede Vedsorter. Naar det holdes tørt, er det meget holdbart, hvorimod det ikke er synderlig modstandsdygtigt over- for Atmosfærilierne. Det benyttes hovedsage- lig i Snedkeriet og Drejeriet, i ringere Mængde i Skibsbygningen, og er indsat i anden Klasse i Lloyds Liste over Skibsbygningstømrnei. Vedet er iøvrigt ret forskelligt efter Vokse- stederne, og man plejer derfor at inddele det i to Hovedgrupper: spansk Mahogni og non- durasmahogni. Spansk Mahogni omfatter de rigt far- vede, tætte, tunge Sorter, der kan antage en