Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Mangostan 630 Manihot dette saaledes, at Frugten bliver mere eller mindre uspiselig. Mangostan, 1) se Mang o. — 2) Benæv- nelse for den overalt i Troperne dyrkede Garcinia Mangostan a, se Qarci- n i a t r æ. Mangrovebark, Barken af Mangrove- træet, Rhizophora Mangle, er i de senere Aar blevet indført i ret betydelige Mængder fra tysk Østafrika og anvendt som □arvemateriale. Det er en mørkebrun Bark uden Basttaver, og den lader sig derfor let formale til en hvilken som helst ønsket Fin- hed. Garvestofindholdet er omkring 40 %, hvorimod den af andre Ekstraktivstoffer kun indeholder 3—5 %. Den garver let og hurtigt, men giver, anvendt alene, Læderet en stærkt rødlig Farve omtrent som Valdivialæder; dog lader den røde Farve sig let ændre ved An- vendelse af andre Garvematerialer, navnlig Quebracho, i Kombination med Mangrove. Fra Bagindien og Vestindien, ogsaa fra de forhen dansk-vestindiske Øer, er forsøgt ind- nu medens de hænger paa Træet, og først falder af, naar Spirerne har naaet en Længde af omtrent 40 cm. Træet, der ogsaa kaldes Mankongo eller ligesom den følgende Sort ogsaa Mangle træ, udføres i store Blokke, der viser en tydelig Adskillelse mellem Splint og Kærneved. Sidstnævnte er mørkerødt eller brunrødt, overordentlig haardt og tungt og forsynet med tydelige mørke, ofte næsten ganske sorte Aarringe. Det er meget sprødt, kaster sig og springer let. naar det tørres, men hører dog til de holdbareste af alle Træ- sorter. Ogsaa Splinten er haard og tung, dog i mindre Grad end Kærnevedet, og har en lysegul Farve med tydelige, smalle, rødbrune Aarringe. Et ganske lignende Ved faas af Broughiera gymnorhiza, der vokser paa samme Steder som det foregaaende, er noget højere og ikke saa rigeligt forsynet med Luftrødder. Splinten er rødlig, blødere og let- tere, og Vedet, der ogsaa kaldes Mk ok. er noget lettere end det foregaaende. Vedet af nogle sydamerikanske Mangrovearter, navn- Fig. 269. Gren med Frugter og en gennemskaaret Frugt af Mangotræet, c. 1/2 nat. Størr. ført Mangrovebark, men den indeholder kun halvt saa meget Garvestof som den afrikan- ske, eller endnu mindre. Mangrovetræ kaldes forskellige Træsorter, der faas af en Del af de Træer, der udgør Mangrovevegetationen paa flere Steder i Troperne. Mangrove kaldes som bekendt Sumpe, der strækker sig fra de tropiske Ha- ves Kyster ind i Landet, og som er bevoksede med en ejendommelig tæt Vegetation, mest bestaaende af lave Buske og Træer, der me- get hyppig er forsynede med Luftrødder. Her- hen hører f. Eks. det til Skibsbygning benyt- tede .røde, haarde Ved af Ceriops Can- do 11 e a n a fra Afrika. Asien og Australien, det røde, meget smukt.tegnede og haarde Ved af Carallia integerrima fra Forindien og Ceylon, der benyttes til Bygningsbrug, Møbler og finere Snedkerarbejder, ligesom og- saa det paa Ceylon til Tekasser benyttede Ved af Anisophyllea ceylanica hører herhen. Vigtigere er Vedet af Rhizophora mucr on a t a, der danner Hovedbestand- delen af Mangrovevegetationen paa Zanzibar- kysten og Sechellerne, Madagaskar og hele det tropiske Asien og Australien. Det er et 8—12 m højt Træ, hvis Stamme er forsynet med talrige Luftrødder, og som iøvrigt er ejendommeligt ved, at Frugterne spirer, end- lig Rhizophora Mangle, ligner Heste- k 0 d t r æ (s. d.) og kommer undertiden i Han- delen under dette Navn. Manihot er en Slægt af Vortemælkfamilien, af hvilke flere Arter finder stor Anvendelse. Vigtigst er Maniok ell. Ka s s a v a b u s k en, Manihot utilissima, der har hjemme i det tropiske Amerika, men som nu dyrkes overalt i Troperne. Det er en indtil 2 m hø] Busk med langstilkede, oftest haandformet delte Blade og smaa. klasesfillede Blomster, der giver en trerummet, vinget Kapselfrugt, se Fig. 270. Dyrkningen er meget let, idet den udvoksede Plantes Stængel skæres i.Stykker paa c. 30 cm Længde, der nedstikkes i Jorden, og som efter 2—3 Ugers Forløb skyder Knop- per og dernæst vokser saa hurtigt, at man allerede efter 7 Maaneders Forløb kan be- gynde at høste Knoldene. Disse udvikles sta- dig paany, saa at Indhøstningen af _ en og samme Plante kan vedvare uafbrudt i Løbet af flere Maaneder. Knoldene, se Fig. 271, der kan naa en Længde af indtil 50 cm. indeholdet en meget betydelig Mængde Stivelse samt en Mælkesaft, der indeholder Blaasyre, og som en Følge deraf er meget giftig. Imidlertid har den den Egenskab, at dens Giftighed fuld- stændigt forsvinder ved Tørring, Kogning eller Ristning. Knoldene bliver derfor benyt-