Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Materialprøvning 642 Materialprøvning Stukkeprøver foretages hovedsagelig kun med Materiale, som skal anvendes til Bolte og Nitter, altsaa nærmest Rundjærn. Til- dannelsen foregaar derfor oftest ganske sirti- pelt ved en Afsavning og derpaa følgende Af- retning af Savfladerne, og man faar paa denne Maade cylindriske Prøvestykker. Højden af disse gøres i Reglen lig det dobbelte af Dia- meteren. Disse Prøvestykker nedstukkes der- paa i kold eller rødvarm Tilstand til en Højde, som er en bestemt Brøkdel af den oprinde- lige. og efter denne Behandling maa der da ikke være fremkommet Revner eller Ridser. Nedstukningen foretages bedst under en Damp- hammer, men gøres dog ofte med en For- hammer. De tyske »Normalbedingungen« forlanger saa- vel for Svejsejærn som for blødt Staal til Nit- ter, at et Prøvestykke med Længde lig den dobbelte Diameter i Rødvarme (den Varme, hvormed Materialet skal anvendes) skal kunne taale at nedstukkes til en Tredjedel af den op- rindelige Længde uden at faa Revner. I de engelske Betingelser fordres ingen Stukke- prøver. Udsmedningsprøver og Lokke- prøver foretages nærmest med blødt Staal og Svejsejærn. Ved Udsmednirigsprøverne bli- ver Prøvestykker af en bestemt Bredde i rød- varm Tilstand udsmedede med Hammerpen- nen til en bestemt Bredde. Ifølge de tyske »Normalbedingungen« forlanges det saaledes for Svejsejærn, at 30 å 50 mm brede Prøve- stykker af L-jærn, Fladjærn og Plader i Rød- varme skal kunne udsmedes vinkelret paa Valseretnin^en til en Bredde lig 1,5 Gange den oprindelige, uden at Jærnet viser Tegn til Udrivningen. Lokkeprøverne foretages li- geledes oftest i rødvarm Tilstand. Ifølge de nævnte tyske Betingelser skal Prøvestykker af blødt Staal, som i Rødvarme er udsmedet til en Bredde af 40 mm og en Tykkelse af 6 mm, i Rødvarme kunne lokkes i Midten med et keglestubformet Stempel, der er 80 mm langt og har en Diameter af 20 mm ved den tynde Ende og 30 mm ved den tykke Ende, hvorefter Stemplet skal kunne drives helt igennem Prøvestykket, uden at der opstaar Revner i dette. Svejseprøver udføres som Regel paa den Maade, at man af vedkommende Materiale tildanner Prøvestænger ved Sammensvejsning af to korte Stænger. De saaledes frembragte Prøvestænger faar altsaa en Svejsning paa Midten, og man sørger for ved Stukning, at Tværsnittet paa Svejsestedet er det samme som paa den øvrige Del af Stangen. Med de saaledes frembragte Prøvestænger foretager man da som Regel Trækprøver og Bøjeprøver og sammenligner Resultaterne med Resulta- terne fra de samme Prøver med usvejsede Prøvestænger. Da Resultaterne er i høj Qrad afhængige af den Omhu, hvormed Svejsningen er udført, og derfor ofte meget uensartede, foretages saadanne Prøver kun sjældent. Slagprøver anvendes i den senere Tid ret almindeligt, navnlig ved Materialer, der som f. Eks. Jærnbanehjul, Jærnbaneskinner og Aksler i Praksis ofte bliver udsatte for Stød og Rystelser. Slagprøverne udføres i de saa- kaldte Faldværker, der bestaar af en Klods eller Hammer, som, styret ved lodrette Skin- ner, fra forskellig Højde falder ned paa Prøve- stykket. Prøvestykket kan da anbringes paa forskellig Maade. saaledes at det ved Ham- merens Fald bliver paavirket til Træk, Tryk eller Bøjning. Til Slagprøverne kan anvendes færdige Genstande, saaledes prøves ofte fær- dige Jærnbanehjul, eller særlig tildannede Prøvestænger; i de senere Aar er man ogsaa begyndt at udføre Slagprøver med indkær- vede Prøvestænger. Disse sidste Prøver har vist sig at være af stor Nytte til Afgørelse af,, om Materialet er skørt, hvilket ikke tilstræk- kelig sikkert kan afgøres ved Træk- og Bøje- prøver, og man har derfor i de senere Aar foretaget en stor Mængde Undersøgelser af denne Prøvemetode, men den er dog ikke end- nu saa gennemarbejdet, at man kan optage Prøverne i almindelige Leveringsbetingelser. For Kobbers Vedkommende er de mest anvendte Prøver Trækprøver og Bøjeprøver. Hvad Udtagelsen og Tildannelsen af Prøve- stykkerne, Trækprøverne og Bøjeprøverne (i kold og varm Tilstand) angaar, gælder væ- sentlig det samme, som er omtalt ved Jærn. I nedenstaaende Tabel V er opført nogle Re- sultater af Bestemmelse af Brudstyrken for Træk ved Kobber i de forskellige Former,, hvori det forekommer. tabel v. Brudgrænse kg pr. mm2 Forlængelse °/o Støbt 10—18 — Plade, valset — overhamret 20-23 35-40 — ell. koldtvals. 23—32 35—12 — udglødet ... 20-22 35-50 Rundstænger, Bolte 22—23 35-40 Traad, haard 40-50 — — blød 25-30 — De Prøver, som foretages med an dr e Me- tal ler og Metallegeringer, retter sig efter den Anvendelse, de er bestemte for; som Regel er det Trækprøver eller Trykprøver og Bøjeprøver. I Tabel VI findes eksempelvis opført Trækstyrken for forskellige Metaller.. TABEL VI. Metallets Art Brudgrænse kg pr. mm2 Aluminium, støbt — valset Zink, valset Tin • 10-13 indtil 25 16-20 4 For at danne sig et Skøn over Materialet,, der er anvendt til Fabrikation af M e t a 1 r 0 r> udtager man Prøvestænger af Rørene, og mea disse foretages da de almindelige Prøvei, i- Eks. Trækprøver og Bøjeprøver; saaledes skal ifølge Dansk Ingeniørforenings Betingel- ser for Levering af Rør af smedeligt Jærn ti Damp-, Gas- og Vandledninger Materialet vise en Brudgrænse af mindst 33 kg pr. og en Forlængelse af mindst 12 % maalt Pac 200 mm. Men foruden disse Prøver foretages cn Del Prøver med de færdige Rør, af hvilK her kun skal nævnes de Prøver, som fore- tages med Dampkedelrør af Jærn efter o tyske »Wiirzburger Normen«, nemlig følgena Udvid'ningsprøver ell. Opdornings- prøver. Rørenden udvides koldt ved nai