Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Neubeuerner Marmor 705 Nikkel Neubeuerner Marmor, der ogsaa gaar under Navn af Neubeuerner Granit, er en Kiselkalksten, der kan modtage en meget smuk Politur og brydes ved Rohrdorf og Sin- ningen i Omegnen af Neubeuern i Bayern; den anvendes mest til Gravmonumenter. Neuchatellervine. Neuenburgervine, se Schweiziske Vine. Veurotica er den latinske Betegnelse for Midler, der anvendes mod Nervelidelser. Neutral lard se Svinefedt. feutralrødt og Neutralviolet er Tjære- farvestoffer (Azinfarvestoffer), der gaar i Handelen som sortgrønne Pulvere, der er op- løselige i Vand med violet Farve, og som bruges til at farve tanninbejdset Bomuld vio- let eller rødbrun. Neutralviolet se Neutralrødt. Neuwiederblaat se Bjergblaat. Neuwiedergrønt se Bjerggrønt og Schweinfurthergrønt. Newtons Metal se D’Arc et s Metal. Nexø Sandsten er en svagt rødlig Sandsten, der paa den sydlige Del af Bornholm stræk- ker sig langs. Qranitens Sydgrænse fra Nexø og næsten til Rønne. Den er afsondret i vandrette Bænke og er af ganske god Kvali- tet, dog er de øverste Partier forvitrede og teknisk ubrugelige. Den blev tidligere brudt i »Frederiks Stenbrud«, tæt N. f. Nexø, der anlagdes af Staten 1754, men ødelagdes under Stormfloden 1872 og siden har staaet vand- fyldt uden at drives. Stenen førtes især til København og er f. Eks. benytte* til Opførelse af Frihedsstøtten paa Vesterbro. Den sam- lede Mængde Sten, der blev brudt, anslaas til 0- 17 300 m3 eller mindre end den aarlige Gra- nitproduktion omkring Aaret 1900.. Sandste- nen er i det hele kun dækket af ubetydelige Jordmasser, men det hele Sandstensterræn er iladt og lavtliggende, og Brydningen af den værdifuldere Sten vil derfor være besværlig øg kostbar. Paa enkelte Steder er der dog i den sidste Tid lejlighedsvis brudt Sandsten til tfygningsbrug. Ngaikamfer se Borneo. at er den kemiske Betegnelse for Metallet Nikkel. Nicaraguatræ se R ø cl t r æ. ' Nibs kaldes de enkelte Kimblade i Kakao- bønner, se Kakao. Niello kaldes en Forsiring af Sølv- og Guld- arbejder, der kun sjældnere anvendes paa Ar- bejder af uædle Metaller, og som fremstilles Paa den Maade, at der i Metallet indgraveres 'eiier præges Fordybninger, som udfyldes med en sort Masse, der ogsaa for sig kaldes Niello, S som fremstilles ved Sammensmeltning af , ®lv’ Kobber, Bly, Svovl og Borax. Den saa- . es fremstillede Masse pulveriseres og ud- Jives med Vand og lidt Salmiak, hvorefter den ægges i Fordybningerne og smeltes fast i '^sse- Den overflødige Niello bliver siden ’Pra^M-°K af,, hvorefter det hele pole- \es- Niello fremstilledes allerede i det 15. ■artl- i Italien, gik senere i Glemsel, men TTHms"i ? nu navnlig i Kaukasus ved M Vaaben og i Tula til alle Slags ta ar,.^er- I Wien har der uddannet sig Ninnær Teknik paa dette Omraade, idet „i.' ?enr forbindes med en Indlægning af for- SKelhg farvet Guld. lersteiner se Rhinhessiske Vine. 'gerolie er en fed Olie, der faas ved Ud- Meyers Vareleksikon. presning af Frøene af den til de kurveblom- strede hørende Guizotia oleifera, der dyrkes i Abessinien og Ostindien, i de senere Aar ogsaa i tysk Østafrika og Vestindien. Det er en 70—150 cm høj Plante, se Fig. 307, med lancetformede, takkede Blade, gule Kurve og glatte, glinsende, sorte eller graasorte, 5 mm lange ,og 2—3 mm brede Frugter. Disse inde- holder 35—43 % Olie, derker gullig, har en nøddeagtig Smag og Lugt og har svagt tør- rende Egenskaber. Vægtfylden er 0,9242. Frugterne indføre^ under ‘ Navn af Niger- frø, Gingelly, Ramtillfr ø, Niger seeds, til Europa og benyttes navnlig i Eng- land og Tyskland til Indvinding af Olien. Denne benyttes i Indien som Madolie, i Eu- ropa i stor Mængde i Sæbefabrikationen, i mindre Mængde som Erstatning for Linolie. Niggerolie se Bomuldsfrøolie. Nigrosin se I n d u 1 i n e r. Nihilum Album se Z i n k o x y d. Nikkei se Kanel. Nikkel. N i c c o 1 u m, er et Metal, der fin- des i ringe Mængde i Naturen, i fri Tilstand i alt Meteorjærn, i større Mængde, navnlig i Forbindelse med Arsen og Svovl, som Mine- ralerne Arsennikkel eller Kobbernik- kel, Nikkelglans, Millerit, Garni e- r i t eller N u m e i t (hovedsagelig Nikkelsili- kat) o. fl. Det ledsages i disse Malme navnlig hyppigt af Kobolt, men ogsaa af Jærn og Kob- ber. Indvindingen af Nikkel i det store er. en ret indviklet Proces, der i Hovedsagen be- staar i, at man først koncentrerer Ertsen ved Smeltning, hvorved andre Metaller fjærnes som Slagge, hvorefter den saaledes fremstil- lede, s. k. Nikkelsten eller Nikkelspejse oxy- deres ved Ristning og enten oparbejdes videre ad tør eller vaad Vej, hvorved man tilsidst faar fremstillet Nikkeloxyd. Dette reduceres til Metal enten ved Blanding med Trækulpul- ver og Glødning i Digler, hvorved Metallet faas i Pulverform, eller man ælter det sam- men med Sirup i Form af smaa Tætninger med en Sidekant af 1—3 cm og tørrer og glø- der disse, hvorved Metallet bibeholder Tær- ningformen og bringes i Handelen i denne Skikkelse. Man kan ogsaa ved Hjælp af Kul- oxyd faa dannet en flygtig Forbindelse, Nik-, kelkarbonyl, der ved 150—180° spaltes til rent Nikkel og Kuloxyd, der igen kan bruges. Det er graahvidt med et svagt gulligt Skær, har en stærk Metalglans, kan let poleres, har om- trent samme Haardhed som Jærn og kan hamres, svejses og valses ligesom dette. Nik- kel staar sig godt i Luften og er meget mod- standsdygtigt overfor svage Syrer. Det smel- ter ved c. 15000 og hører saaledes til de tungt smeltelige Metaller. Vægtfylden varierer ef- ter Fremstillingsmaaden og Renheden fra 8,8 til 9,3. Det i Handelen gaaende Nikkel er al- drig helt rent, men indeholder dels noget Kul- stof, dels forskellige fremmede Metaller. Det anvendes i ren Tilstand dels til Fornikling af Jærngenstande og til Fremstilling af Skaale o. I. til Brug i Husholdningen og Laboratorier. Sin største Anvendelse finder Nikkel i Form af Legeringer. Saaledes bruges i Tysk- land, Østrig, Belgien, Schweiz og Nordame- rika en Legering af 25 Dele Nikkel og 75 D. Kobber til Fremstilling af Mønter, og denne Legerings sølvhvide Farve er et godt Eks- empel paa den uhyre Farvekraft, som Nikkel viser i sine Legeringer. Blandt disse er den 45