Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Nikkelammoniumklorid ______ ______ 707 Nitrobenzol donien. Produktionen i Sverige og Norge an- drog ved Aar 1890 c. 100 t om Aaret, men er nu kun ganske ubetydelig. Nikkelammoniumklorid, Klornikke Is a 1- m i a k, K1 o r n i k k e 1 a m m o n i u m, er et Dobbeltsalt af Ammonium- og Nikkelklorid, som danner smaa, blaaliggrønne Krystaller, der er let opløselige i Vand. Opløsningen be- nyttes til galvanisk Fornikling af Jærngen- stande. Nikkelammoniumsulfat ligner det foregaa- ende Salt og benyttes som dette samt i Olie- hærdningsfabrikker. Nikkelblik bruges i daglig Tale baade som Betegnelse for virkeligt Nikkelblik, det vil altsaa sige tynde Nikkelplader, dels som Be- tegnelse for forniklet Jærn- eller Zinkblik. Nikkelbromid, Nicolum bromatum, danner gulgrønne, hygroskopiske Krystaller, der anvendes mod Epilepsi. Nikkelbronze se Ny sølv. ____UC1 1V1C- , Nikkelglans omfatter to Mineraler, hvoraf kommer i enkelte sjældnere Mineraler (se uet ene bestaar af Nikkel, Arsen og Svovl med rT' ' ’ ' ’ ' - - - - 35 % Nikkel, medens det andet i Stedet for Arsen indeholder Antimon. Arsenmineralet krystalliserer regulært, er af graa Farve og har omtrent Haardhed som Feldspat og Vægt- fylden omtrent 6. Det forekommer oftest i kornede, djærve Masser, der opløses af Sal- petersyre med grøn Farve under Udskillelse af Svovl og Arsensyrling. Det findes ved den nu nedlagte Koboltgrube Los Grufby i det vestlige Helsingland, hvorfra det Mineral kom, i hvilket Metallet Nikkel opdagedes i 1751. Ligeledes forekommer det enkelte Steder i Tyskland. Hvor Nikkelglans optræder i rige- ligere Mængde, benyttes den til Udvinding af Nikkel. Nikkelkis se M i 11 e r i t. Nikkelstaal se Jærn. Nikkelsulfat, Nikkelvitriol, danner mørkt smaragdgrønne eller blaaliggrønne Kry- staller, eftersom det indeholder mere eller mindre Krystalvand. Det anvendes til galva- ^Orriikling og i Oliehærdningsfabrikkerne. Nikotin er et giftigt, iltfrit Alkaloid, der1 dicinen i minimale Doser mod nervøse Hjærte- lidelser, undertiden i Form af Salte af Vinsyre, Salicylsyre eller Saltsyre, der alle er faste, krystallinske, i Vand let opløselige Legemer. I Handelen gaar Raanikotin, en brun, oliefly- dende Vædske, der indeholder c. 75 % Alka- loid, og som benyttes som Middel mod Blad- lus og Utøj hos Husdyr, f. Eks. blandet med Kamfer og Alkohol under Navn af Aphi- toxin. Nilblaat er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et bronzeglinsende Pulver, der er opløseligt i Vand og Alkohol med blaa Farve, og som bruges til Blaafarvning af tan- ninbejdset Bomuld og Silke. Nilgummi se Gummi arabicum. Nilhestetænder se Elfenben. Nilkisel. ægyptisk Jaspis, er brun Jaspis, der findes som Rullesten ved Nilen. Niob, Niobium, K o 1 u m b i u m, er et staalgraat, stærkt glinsende Metal, der fore- Tantalmineraler), navnlig i Sverige, Bayern og Nordamerika, sædvanlig sammen med. et me- get lignende Metal, Tantal. Hidtil spillede Niob ikke nogen teknisk Rolle, men forsøges nu anvendt i Legering med andre Metaller til Glødetraade i elektriske Lamper. Niobessens se Benzoesyre. Nippel kaldes et kort_ Rørstykke, der ud- vendig er forsynet med benyttes til indvendig Rørstykker. Nirts se Nørz. Nise se Marsvin. Nitragln, A1 i n i t, er __ _________________ for Renkulturer af de Bakterier, der hos for- skellige Bælgplanter fremkalder Dannelsen af Rodknolde, som sætter disse Planter i Stand til at tilgodegøre sig Luftens Kvælstof, og som derfor maa tilføres Jorden paa saadanne Ste- der, hvor de ikke forud findes. Man har sær- lige Nitraginer for de forskellige Arter, f. Eks. for Lupiner, Ærter o. s. v. Den samme Virk- -- ----------1 ning kan, oftest endnu sikrere, opnaas ved et giftigt, iltfrit Alkaloid, der! Tilførsel af Jord fra en Mark, hvor man ved, Skruegænger, og som Forbindelse af de to en Handelsbetegnelse findes i Tobaksplantens Frø og Blade. Unge Diade og Bladene af Planter, der ikke kappes memlig for at sætte Frugt), indeholder for- holdsvis ringe Mængder af Alkaloidet, der optræder rigeligt ved Indvirkning af rigeligt Lys og Varme. Habana Tobak indeholder c. 0,6—1,9 %, Portorico c. 1,20 %, Cuba c. 1 %, badensisk c. 3,3 %, bayrisk c. 1,3 %. Ved To- baksbladenes Fermentation sker et Tab af Nikotin, hvorfor tørrede, men ikke fermente- iede Blade udgør det bedste Materiale til ri emstillingen af Alkaloidet, der nu ogsaa trernstilles syntetisk af Pyridin. Det danner i liistand en farveløs, tyndflydende Væd- o r’r ^er efterhaanden ved Indvirkning af Lys og Luft bliver brunlig og olieagtig; Lugten er Karpt tobaksagtig, og Smagen brændende og Vedholdende. Det destrueres let ved v jdning, men kan destilleres sammen med anddampe. Det opløses i Vand i alle Forhold ,a,nit 1 Alkohol, Æter, Kloroform, Petroleums- ær og fede Olier; det drejer det polariserede ys til yenstre. Sætter man Jod til en æterisk Pløsning af Nikotin, dannes et i Begyndelsen Slksag?igt’ senere krystallinsk Bundfald, i. er’s Vædsken efterhaanden udskiller ru- e Krystaller, der i paafaldende Lys vi- olaa Fluorescens. Nikotin anvendes i Me- at de paagældende Planter trives godt. Nitras er den latinske Betegnelse for et N i- trat, salpetersurt Salt (Azotat). N. amido hydrargyricus cum hydrargyro = Merkuriamidonitrat. — N. ammonicus = Ammoniumnitrat. — N. argenticus — Sølvnitrat. — N. baricus == Baryum- nitrat — N. bismuthicus = Vismutni- trat. — N. cupricus = Kuprinitrat. — N. hydrargyricus — Merkurinitrat. — N. hydrargyrosus = Merkuronitrat. — N. kalicus = Kaliumnitrat. — N. natri- cus = N a t r i u m n i t r a t. — N. plumbicus = Blynitrat. — N. stronticus = Stron- t i u m n i t r a t. — N. uranicus = Ur ann i- t r a t. — N. zincicus = Zinknitrat. Nitris er den latinske Betegnelse for et N i- t r i t, s a 1 p e t e r s y r 1 i g t S a 11. — N. amy- licus — Amylnitrit. — N. natricus = Na- t r i u m n i t r i t. Nitrobenzol er et Stof, der faas ved Behand- ling af Benzol med en Blanding af koncentre- ret Salpetersyre og koncentreret Svovlsyre. I det store fremstilles det paa den Maade, at man i et med Røreværk og Køleanordning for- synet Jærnkar blander 100 Dele Benzol med en Blanding af 115 D. koncentreret Salpeter- syre og 160 D. koncentreret Svovlsyre. Efter 45*