Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Papir 746 Papir Alt efter Formens Art skelner man mellem ribbet Papir og Velin, idet det først- nævnte er fremstillet paa en af tynde, paral- lelt liggende Messingtraade bestaaende Form, medens Formen til Velin bestaar af fint Metal- traadsvæv. Maskinpapir er altid Velin, men Ribning eftergøres ofte deri paa lignende Maade, som Vandmærket fremstilles. Efter at Papiret har forladt Maskinen, bli- ver det undertiden glittet eller satineret, bli- ver derpaa ofte glattet, idet Arkene flere sam- men indlægges mellem polerede Metalplader og underkastes et kraftigt Tryk, eller de bli- ver glittede og satinerede ved at føres ind mellem to Valser, af hvilke den ene løber hur- tigere end den anden, saaledes at man opnaar ligesom en Strygning af Papiret. Papiret gaar i Handelen enten i store Ruller, navnlig Tryk- papir til Rotationspresser og Tegnepapir, eller efter først at være tilskaaret i Ark af forskel- jig Størrelse, idet man herefter skelner mel- lem forskellige Papirformater. I daglig Tale kaldes sædvanlig almindelig Brevpapir- format Oktav, uden at der hermed forbindes bestemte Størrelsesforhold, eller Kv art, der er dobbelt saa stort. De større Formater har fra gammel Tid en Del vilkaarlige Navne, af hvilke kan nævnes Bikube, der er 366 X 457 mm i ufalset Tilstand, og Pr op at ri a, der er 340 X 419 mm. Endnu større er de for- skellige Slags Median, Royal, Super- royal, Imperial, Columbier og Ele- fant. Man har i de senere Aar søgt at er- statte disse ganske vilkaarlige Formater med bestemte normale Formater, nemlig: Nr .. 1 2 3 4 5 6 Højde ... .. 33 34 36 38 40 42 cm Bredde .. .. 42 43 45 48 50 53 •— Nr .. 7 8 9 10 11 12 Højde ... .. 44 46 48 50 54 57 cm Bredde .. .. 56 59 64 65 68 78 — der bl. a. er officielt indført i Tyskland. Det færdige Produkt kan inddeles i to Ho- vedgrupper, nemlig Pap og de øvrige Papir- sorter. Ved Pap forstaas i Almindelighed Papir med en Tykkelse fra 0,5 til 10 mm. Da Udse- endet, naar undtages ganske enkelte Papsor- ter, ikke spiller en saa stor Rolle ved Pap som ved de andre Papirsorter, og da Pap meget ofte for Udseendets Skyld dog forsynes med et eller andet Overtræk, kan der ved Papfabri- kationen med Fordel benyttes billigere Raa- materiale, ligesom dette ikke behøver at un- derkastes en saa omhyggelig Behandling. De tykkere Sorter fremstilles ikke paa en Gang, rnen saaledes, at flere tyndere Lag anbringes ovenpaa hverandre og presses eller klæbes sammen. Ved Haandarbejde lægges flere Ark lige fra Formen ovenpaa hverandre uden Filt imellem, indtil det samlede Ark har faaet den fornødne Tykkelse, hvorefter det presses og tørres som et enkelt Ark. Ved Maskinarbejde bruges sædvanlig de omtalte Cylindermaski- ner, fra hvis Forme de enkelte Ark da føres hen over en større Valse i det til Opnaaelsen af den fornødne Tykkelse nødvendige Antal. Det s. k. limede Pap fremstilles ved Sam- menlimning af enkelte Ark for Haanden eller ved Maskinarbejde paa den Maade, at flere Lag endeløst Papir, forsynede med et eller andet Klæbestof samtidig føres ind mellem Valser, der presser dem sammen. Af de forskellige Slags Pap kan nævnes Ci 1 a n s p a p, der benyttes i Klædefabrikatio- nen ved Presning af Klæde, og som fremstilles af temmelig rent og stærkt Raamateriale, navnlig Hør, Hamp og Manilahamp, og som fa ar en særlig høj Glans ved Polering med Agat eller med en belastet Staalrulle. — Ra apap, der benyttes i Tagøapfabrikatio- nen, og Gulvpap, der navnlig bruges til Underlag for Gulvtæpper, er graa, bløde Pap- sorter, fremstillede hovedsagelig af Klude og Makulaturer. — Træpap er fremstillet af Træmasse. Det bliver, naar denne har været dampet, brunt og kaldes da ofte Læderpap, hvilken Benævnelse dog særlig benyttes, naar saadant Pap, efter at være blevet tørt, i endnu varm Tilstand er imprægneret med Linolie- fernis e. 1., hvorefter det benyttes som en Slags Surrogat for Læder, f. Eks. til Bindsaa- ler. Læderpap fremstilles ogsaa af en Blan- ding af Papirstof og sønderdelt Læder, hvor- efter det undertiden gøres vandtæt ved Be- handling med en Opløsning af 2—5 % Alumi- niumacetat. -— Straapap fremstilles af Straa, der koges under Tryk med Kalk og der- paa finmales. — Karton eller Kartonpa- pir er den fineste Slags Pap og fremstilles ved Sammenlimning af færdige Papirark. De tyndeste Sorter benyttes til Visitkort o. L, un- dertiden behandlede som Kridtpapir eller kril deret Papir (s. d.), og herhen hører ogsaa det til Brevkort benyttede Karton, der er frem- stillet under Anvendelse af Træslib og stærkt limet. En særlig fin Slags Karton er Isabay- papir eller Bristolpapir (s. d.). — As- bestpapir, der hovedsagelig anvendes til Pakninger og Tætning ved meget varme Ma- skindele samt som Isoleringsmateriale, frem- stilles af korttrævlede Asbestsorter, som ma- les i en Hollænder under Tilsætning af noget Vandglas og undertiden med Tilsætning al 10 -—20 % Klude. Af den derved fremkomne Masse fremstilles enten Bøttepapir, eller man benytter en Cylindermaskine, der giver større Ark. Disse bliver derpaa afvekslende med fine Metaltraadsnet underkastede et stærkt hydraulisk Tryk og er da efter en sidste Tør- ring haarde og stive paa Grund af Indholdet af Vandglas. I mange Tilfælde bliver dette derfor ogsaa erstattet med andre Bindemidler. — Bølgepap, der benyttes til Indpakning og undertiden som Tagdækningsmateriale, fremstilles ved, at man lader det færdige Pap passere mellem to kanellerede Valser. For at Bølgerne skal holde sig. gaar man bedst frem paa den Maade, at to Papark sammenlimes, saaledes at de bliver kanelierede endnu, inden Limen er stivnet. — Angaaende Tagpap (s. d.). Blandt de forskellige Papirsorter kan føl- gende nævnes: Kinesisk Papir, som ud- mærker sig ved en stor Styrke, Finhed, Let- hed og Blødhed, fremstilles sædvanlig umid- delbart af Plantetrævler og kun yderst sjæl- dent under Tilsætning af Klude. Som Raama- teriale anvendes mest Trævler af Bambus- røret, Basten af Papirmorbærtræet samt Ham- pe-; Hvede- og Risstraa. Af Bambusrøret an- vendes de unge Skud, som skæres itu og ned- lægges i Gruber afvekslende med Kalk, hvor- efter Gruben fyldes med Vand. Derpaa følger en Tærskning med Jærnplejler og en Afskal-