Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Papir 748 Papir skrælles ved et skrueformet Snit. Papiret be- staar altid kun af et enkelt Stykke og er al- drig sammenlimet af flere. Det er snehvidt o_g bestaar af et nogenlunde tæt Væv af ret store, sædvanlig sekssidede Celler (se Fig. 320). Undersøgelsen af Papir gaar dels ud paa at bestemme dets Art, og dels paa at bestemme der Træmasse eller ikke, og dette kan da ske- ved, at man befugter Papiret med en saltsyre- holdig Opløsning af Floroglucin, der vil frem- bringe en rød Plet, dersom der er Træmasse til Stede. Med Hensyn til Sammensætningen inddeler man derefter sædvanlig Papirerne i 4 Klasser med følgende Egenskaber. 1. Klasse Fig. 320. Rispapir, a forstørret 25 Gange, b forstørretJ90 Gange. dets Styrke. Førstnævnte Undersøgelse er atter dels af kemisk Natur, idet man bestem- mer Mængden af Papirets Indhold af Mineral- stof (Aske) ved forsigtig Glødning af en af- vejet Mængde Papir, dels mikroskopisk, idet Fig. 321. Kar af Naaletræ. m Midterstykke, e Ende, h Po- rer i Cellevæggen, f Karrets Forkant man paa denne Maade kommer til Kundskab om de anvendte Raastoffers Natur. Angaa- ende de ved. disse Undersøgelser fremkomne Billeder henvises til Fig. 321—325, dels til Ar- tiklerne Bomuld, Hør, Hamp, Jute samt Papir- morbærtræet. Undertiden kommer det kun an paa at paavise, om et forelagt Papir indehol- skal være fremstillet af Klude, af Hør, Hamp, eller Bomuld og indeholde højst 2 % Mineral- stoffer. 2. Klasse maa indeholde indtil 25 % Cellulose og højst 5 % Mineralstoffer. 3. Klasse kan indeholde hvilke som helst Træv- Fig. 322. Almindeligt Straastof. pa Marvceller, e Overhuds- celler, f lange Celler, g og G Kar, gr en enkelt Ring af et_saadant, h Haar, s korte Celler. Forstørr. 300 Gange. I lestoffer men ikke Træmasse, og maa inde- holde indtil 15 % Mineralstoffer. 4. Klasse om- fatter alle andre Papirsorter. Den mekaniske Undersøgelse af Papiret gaar ud paa at bestemme dets Modstands- ævne overfor Træk og overfor Sammenkrøl- ning, idet man i førstnævnte Henseende be- stemmer Bristningslængden og Udvidelsen; ved Bristningslængden forstaas den (tænkte) Længde af en overalt lige bred Strimmel, der vilde briste ved sin egen Vægt, dersom den ophængtes ved sin ene Ende. Den bestem- mes ved Hjælp af en særlig Maskine, i hvilken Papirstrimlen er fastspændt ved sin ene Ende, medens den anden Ende udsættes for et Træk af stadig voksende Styrke, der kan maales i det Øjeblik, Strimlen gaar itu. Maskinen er ogsaa saaledes indrettet, at den Udvidelse,, som Papirstrimlen har lidt ved Trækket, kan maales i samme Øjeblik den brister. Udvidel- sen angives altid i % af den oprindelige Læng- de. Til. at bestemme Modstandsævnen ved Krølning har man ogsaa konstrueret Maski- ner, der imidlertid ikke giver mere paalidelige Resultater end dem, man ved Øvelse kan op- naa ved at krølle Papiret sammen til en Kugle.