Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Potet 787 Primavera Den i Handelen gaaende Potaske er sæd- vanlig en sammensintret, blæret Saltmasse, der er hvid eller gul (af Kulpartikler), blaalig eller grønlig (af Kaliummanganat) eller rødlig (af Kupri- eller Ferrioxyd), og som iøvrigt med Hensyn til Opløselighedsforhold etc. for- holder sig som det ovenfor nævnte rensede Kaliumkarbonat. Handelsvarens Værdi afhænger hovedsage- lig af dens Indhold af Kaliumkarbonat, i nogle Tilfælde af dens Indhold af Kaliforbindelser overhovedet. Nogle Potaskesorter, navnlig den amerikanske Perleaske og ame- rikanske Stenaske, indeholder ofte be- tydelige Mængder Kaliumhydroxyd, og iøvrigt udgøres de fremmede Bestanddele hovedsa- gelig af Natriumkarbonat, Kaliumsulfat og -klorid, Vand og uopløselige Stoffer. Potaske benyttes i Glasfabrikationen og til Fremstil- ling af blød Sæbe, til Fremstilling af Kalisal- peter, Kaliumkromat, Kaliumferro- og -ferri- cyanic!, Kalivandglas og Kaliumhydroxyd. De renere Produkter benyttes som nævnt i Ke- mien og Medicinen. Den største Mængde Potaske, nemlig c. 50 000 t aarligt, fremstilles nu til Dags af Roe- bærme i Nordfrankrig, Belgien, Tyskland, Bøhmen og Ungarn, og denne Fabrikation er i stadig Stigning. Derefter følger Potaske af naturligt forekommende Kalisalte, der aarligt giver c. 18 000 t, og Uldsvedasken, som giver c. 1000 t aarligt, og som nu til Dags fremstil- les i alle store Uldvaskerier, saaledes navnlig ved Dohren i Hannover, i Chemnitz, Frankrig og Belgien. Potet se Kartofler. Potio er den latinske Betegnelse for Drik og benyttes i den farmaceutiske Nomenklatur for enkelte Miksturer eller Opløsninger til indvendig Brug. Potkæs kaldes en Blanding af gammel eller halvraadden Ost, der er udreven med Vin, Kognak eller Rom, og som danner en blød, brunlig Masse. Potlot kaldes en Slags uren Grafit, se Bly- ant, der benyttes som Kakkelovnssværte. Pottemagervarer er Lervarer med en porøs, sædvanlig rød, gul eller sort, uigennemsigtig Grundmasse og en gennemsigtig Blyglasur, der dog undertiden kan være saa stærkt far- vet, at den næsten bliver uigennemsigtig. Som Raavare anvendes almindeligt Ler blan- det med Sand eller magert Ler, og Glasuren bestaar af en Blanding af Blyglans ell. Mønje, Ler og Sand, der males med Vand til en Væl- ling. Brændingen af Massen og Paabrændingen af Glasuren sker paa en Gang ved en temme- lig lav Varmegrad. Herhen hører ogsaa de almindelige Jydepotter, der ikke glase- res, men farves sorte ved en særlig ledet Brænding. Naar Pottemagervarer skal bruges til Husholdningsbrug, maa Glasuren ikke inde- holde for meget Bly, og navnlig maa den være saa godt smeltet, at den ikke afgiver Bly til fortyndede Syrer, f. Eks. Eddike. I de senere Aar benyttes Pottemagervarer meget til for- skellige kunstindustrielle Genstande, men den gennemsigtige Glasur erstattes da ofte helt eller delvis med en uigennemsigtig farvet Emalje. Pottie er et engelsk Hulmaal = 0,5 Gallon = 2,272 1. Poudre de Riz se Pudder. Poudrette er en Handelsgødning, der be- staar af indtørrede, fint malede Ekskrementer, undertiden blandede med Aske, Tørv e. a. Pøudrette har været fremstillet ved Indtør- ring af Ekskrementerne alene eller blandede med Kalk, men paa begge disse Maader gaar en betydelig Del af det værdifulde Kvælstof tabt, og naar dette skal bevares, sker Frem- stillingen af Poudrette efter Podewils Metode, idet Ekskrementerne først omhyggeligt blan- des med saa meget Svovlsyre, at denne er i Stand til at binde den ved Forraadnelse af de kvælstofholdige Stoffer dannede Ammoniak, hvorpaa Massen indtørres ved Hjælp af Damp i store roterende Tromler. Poudretten inde- holder baade Fosforsyre, Kvælstof og Kali, men har, navnlig efter Indførelsen al Vand- klosetter, tabt meget i Betydning. Poujet se Bordeauxvine. Pound se Pund. Pounxa se Boraks. Prager Stene kaldes en Art fine bøhmiske Slibesten af gulbrun Farve, som er skaarne i c. 30 cm lange, tynde Stænger, der er til- spidsede ved Enderne. De benyttes især af Guld- og Selvarbejdere til Polering. Prasem er Navnet paa krystalliseret eller djærv Kvarts, som er saa stærkt iblandet med mikroskopisk smaa Naale af Straalsten (s. d.), at den er næsten uigennemskinnelig og af løggrøn Farve. Den antager en smuk Politur, der dog efter nogen Tids Forløb bliver mat. Naar den lægges i Vand eller paa et fugtigt Sted, bliver den mørkere, og da den mørkt- farvede staar højest i Pris, opbevarer man den sædvanlig paa denne Maade. Prasem sli- bes til Ring- • og Naalsten, Daaser og andre smaa Luksusgenstande og anvendes ogsaa til Mosaikarbejder. Som Smykkesten giver man den i Almindelighed en rund Form, og ved Ind- fatning; lægger man den paa Guldfolie for at hæve Farven. Skønt Prasem ikke betales med nogen høj Pris, lader man Rubin indfatte sam- men med den, fordi de to Stenes Farver hæver hinanden. Findesteder for Prasem er de sachsiske Erzgebirge, Habachdalen i Salz- burger-Alperne, Finland, Skotland og De for- enede Stater. I Handelen gaar Prasem under- tiden under Navn af Smaragdmoder, fordi man tidligere ansaa den for at være den ædle Smaragds Modersten. Préaux se Bourgognevine. Prehnit er et grønligt Mineral, bestaaende af vandholdigt Kaliummagniumsilikat, der fin- des i Alperne, Pyrenæerne og Sydafrika, og som bruges til kunstindustrielle Genstande. En blaaliggrøn Varietet, Klorastrolit, findes som Klurrrper ved Isle Royal og Green Store Island. Den slibes »en cabochon« og vurderes ret højt, særlig i Amerika. Preignac se Bordeauxvine. Premeaux se Bourgognevine. Premier Jus se O 1 e o og T a 1 g. Presgær se Gær. Pressespaan se G1 an sp ap. Preussiskblaat se Berlinerblaat. Preussiskbrunt d. s. s. Hattchets Brunt (s. d.). Preussiskrødt se Engelskrødt. Prexillas se Flanderske Lærreder. Primavera, en fra Centralamerika stam- mende, i Møbelindustrien anvendt Træsort, der er lys hvidlig- til brunliggul, temmelig haard og vanskelig spaltelig. Den har navnlig paa Længdesnit en meget stærk Silkeglans, 50*