Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Salvieolie 847 Sandeltræ mat graagrøn. De varierer meget i Form, endog paa samme Plante, fra ægformede til lancetformede; Længden overstiger sjældent 10 cm. Lugten er kraftig aromatisk, Smagen bitter og sammensnerpende. De indeholder æterisk Olie (se Salvieolie), 1,4 % i tyske dyrkede og 1,7 % i italienske vildtvoksende Blade, desuden Harpiks,. Qarvestof. Kali- og Kalksalte. Salvieblade har tidligere været be- nyttede som Køkkenurt, hvilket endnu er Til- fældet i England, men dyrkes iøvrigt nu kun til medicinsk Brug; de benyttes som Gurgie- middel ved Hals- og Svælgkatarrh og mod Nattesved. Et vandigt Destillat, S al vie- vand, Aqva Salvi æ, benyttes som Til- sætning til Mundvand. Salvieolie (Salbeioel; Oil of sage; Essence de sange: Æter oleum S a 1- v i æ) faas ved Destillation med Vanddamp af Bladene af Salvie (se Salvieblade), hoved- sagelig af den i Dalmatien vildtvoksende Urt, der kommer i Handelen i stærkt sammenpres- sede, med Jærnbaand omsnoede Baller, og som indeholder 1,3—2,5 % Olie. Denne er gullig eller grønliggul og har samme ejendom- melige Lugt som Urten, samtidig mindende om Kamfer om Rejnfan. Den har en Vægtfylde = 0,915—0,925, er opløselig i 2 Dele 80 % holdig Alkohol og anvendes navnlig til Par- fumering af forskellige Slags Mundvand og Tandpulver. En anden Slags Salvieolie, fed Salvie- o 1 i e, kan faas ved Presning dier Ekstraktion af Frøene af forskellige Salviearter. særlig af de i Abessinien dyrkede Arter, Ab ah a de r a og E n t a t i e V a 11 a h a. Olien egner sig for- trinlig til Fernis og Sæbe. Salzburgervitriol se Admontervitriol. Samarka se Egernskind. Samarskit er et Mineral, der bestaar af Niobater og Tantalater af Yttrium, Cerium o. a. sjældne Metaller. Mineralet, der bl. a. fin- des i Nordamerika, anvendes ligesom Monazit o. a. ved Fremstillingen af Glødenet til Auer- Brændere. Sambatella se Silke. Sambucus er det latinske botaniske Navn for Hyldeslægten, se Hyld. Samosvine se Græske Vine. Sanatogen se K a s e i n. Sand er pulveriserede Bjergartsstykker, hvis Størrelse, regnet efter Kornenes Diame- ter, ligger imellem 2 mm og 0,05 mm. Korn, hvis Diameter er over 2 mm, kaldes Grus, medens Pulver, der er finere end Sandets mindste Kornstørrelse, er Støv eller Ler. San- dets væsentligste Bestanddele er først og fremmest Kvarts samt Feldspat og Glimmer, hvortil kommer vekslende Bestanddele af andre Mineraler efter Sandets Oprindelse. I Danmark er der i Sandet ofte indblandet en betydelig Mængde af Kalkbestanddele, især Brudstykker af Bryozostængler, som er op- tagne fra Landets egen Kalkundergrund. I Danmark forekommer Sandlag, der hører til Tertiærtiden og navnlig indeholder Kvarts og Glimmerblade, hvorefter det kaldes G1 i m- mersand. Istidssand, som er frembragt af Gletscherelve, forekommer i stor Mængde, navnlig i de bakkede Egne, baade i Jylland or paa Øerne. Medens Istidssandet ofte inde- holder baade grovere og finere Bestanddele og sædvanlig er rigt paa Feldspat, er det yngre Havsand (Strandsand) og Fly- vesand renere Kvartssand og mere ens- artet i Størrelse. Sandets Farve er ulige: graa, gul og hvid. Det benyttes som Tilslag til Mørtel og Lervarer, som Støbesand, til Rensning af Vand ved Filtrering, som Slibe- materiale, Strøsand og paa flere andre Maa- der. Sandarak, Resina sandarac a, er en Harpiks, der faas af den til Naaletræerne (Cypresfamilien) hørende, i de nordvestafri- kanske Bjergegne voksende Callitris qua- dri val vis, ud af hvis Stamme den flyder som en terpentinagtig Balsam, dels frivilligt, dels af Indsnit, og som stivner i Luften til en hvidlig eller gullig Masse. Den kommer navn- lig i Handelen fra Algérie og udskibes over Mogador samt i ringe Mængde fra de marok- kanske Havne Casablanca og Marzagan. Den fremkommer navnlig i Form af runde Korn med en Diameter af 0,5—1,5 cm eller i Form af mere langagtige, oftest stalaktitiske Masser, som naar en Længde af 3,5 cm. De bedste, udsøgte Sorter bestaar af næsten gennem- sigtige Korn af vingul Farve, men de almin- delige Sorter har oftest en stærkere gul Farve, undertiden med en svag rødligbrun Nuance. Vandklare Stykker forekommer sjældent, men findes dog, undertiden indesluttende Insekter paa samme Maade, som dette kendes fra Rav. og Kopal. Kornenes Overflade er ofte bedæk- ket med et hvidt Støv, der ikke skyldes Af- gnidning, men en ejendommelig Forandring i Overfladens Beskaffenhed paa samme Maade, som Tilfældet er ved den i det ydre meget lignende Mastiks, fra hvilken den dog bl. a. kendes ved at være saa meget haardere, at den kan ridse den. Den friske, muslede Brud- flade er glasglinsende. Ved Tygning danner Sandarak et fint Pulver, der ikke hæfter ved Tænderne, og ogsaa herpaa kan den kendes fra Mastiks, der ved Tygning omdannes til en dejagtig Masse. Den har en yderst svag, aro- matisk Lugt og en bitter Smag, opløser sig fuldstændigt i 96 % Alkohol, i Æter, Acetone og æteriske Olier, men er næsten uopløselig i Benzol og Kloroform. Den benyttes hovedsagelig til Fremstilling at Spiritusfernisser, Lakker og Politur og giver et meget haardt og farveløst Overtræk, men ér for sprød til at kunne anvendes alene til Spiritusfernisser, hvorfor den altid anven- des sammen med Elemi og veneziansk Ter- pentin eller med Tilsætning af Ricinusolie. Navnlig anvendes den meget til Fernis for Træforgyldning, som Matlak i Fotografien og som Overtræk paa Glas i Stedet for Ætsning af dette. I fint pulveriseret Tilstand gaar den under Navn af R a d e r p u 1 v e r, der benyttes til Indgnidning af raderede Steder paa Papir, for at man igen skal kunne skrive paa disse, uden at Skriften løber ud. Som tilfældig Ind- blanding forekommer undertiden Gummi ara- bieum, som direkte Forfalskning navnlig Kolo- fonium. Under Navn af australsk Sandarak eller Pine gum kommer fra Australien en meget lignende Vare, der faas af Callitris P r e i s s i i. Sandaron, Betegnelse for Manilakopal (se K o p a 1). Sandarusi se Kopal. Sandeltræ benyttes i Handelen som Benæv- nelse for to helt forskellige Træsorter, nemlig for rødt og hvidt Sandeltræ.