Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

106 Landbruget i det 18. Aarhundrede. at de kunde gjøre dette, forbødes det enhver Mands- person at forlade Godset, hvor han var født, fra han var 14, til han blev 36 Aar. To Aar efter gav den samme merkantilistiske Agrarpolitik sig Udslag i en anden, i vore Øjne højst uretfærdig Lov. Toldforordningen af 16. Sep- tember 1735 forbød Indførsel af fremmed Korn til Danmark og til det søndenfjældske Norge. Over- skuddet af vor Kornavl skulde have et sikkert Marked hinsides Skagerak. Da endelig Kvægpesten kom herind Aar 1745 og paa ét Aar bortrev 91,000 Kvæghøveder paa Sjælland, 22,300 paa Fyn og 10,500 i Nørre- jylland, saa udstedtes Anordningen af 1. Juli 1746, hvorefter Forbudet skærpedes mod Udførsel af Køer og Kvier, — Toldfrihed gaves for Indførsel af Køer og Faar, — Kvægmarkeder forbødes, — og »ingen Landsoldat, rnaa sig anden Steds ned- sætte end paa det Gods, hvorfra lian er udskreven, og hvor han er pligtig Gaard at antage«. Stavns- b aand et udvidedes sluttelig 1764 til at omfatte alf. Mandkjøn af Bondestanden imellem 4 og 40 Aar. Det blev maaske især forhadt, hvor Vornedskabet før ikke havde været indført, og det kan vel være, at i Nørrejylland alle Plager, der havde trykket eller trykkede Landboerne, lige fra den sorte Død og Svenskekrigen til Hoveriet og Tiendeydelsen i Kjærven, Fællesskabet og Kvægpesten kom til at gaa ind under Forestillingen om Stavnsbaandet; de sidstnævnte Plager ophørte ogsaa omtrent paa samme Tid, som Stavnsbaandet blev hævet.