Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1894

Serie: Første Række

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
Kvægpest og Dyrlægekunst. 107 Kvægpesten vendte tilbage den ene Gang efter den anden i de 40 Aar, efter at den først havde vist sig (1762, 67, 69—72 og 77—81), og den gav Anledning til Oprettelsen af den første Undervis- ningsanstalt her til Lands, som sigtede til at ramme Landbrugets Tarv. En Veterinærskole var stiftet i Lyon af Franskmanden Bourgelat (1 712—79). Han var nogot af en Kemiker, noget af en Advokat, noget af en Militær og en stor Hestekjender. Den Læreanstalt for Dyrlægekunst, som han 1762 oprettede med en offentlig Understøttelse af 50,000 Francs om Aaret, kom da naturlig til særlig at beskæftige sig med Hesten. Men der var ingen anden Dyrlægeskole, og da Kvægpesten samme Aar vendte tilbage i Danmark, raadede Grev J. H. E. Bernstorf! til, at den danske Regering skulde sende tre unge Mænd ned til Bourgelats Anstalt, for at de mulig der kunde lære at afværge den store Fare, der truede vort Landbrug. Imellem disse Mænd var P. C. Abildgaard (1740—1801), Broder til den i vor Malerkunsts Historie bekjendte N. A. Abildgaard. 16 Aar gammel var P. C. Abildgaard bleven Lær- ling hos J. D. Cappel (1717 — 84), en tysk Farma- ceut, der 1 747 var kommen til Kjøbenhavn og nylig havde overtaget Frederiks Hospitals Apo- tek. Cappel var en ivrig Kemiker, og under Paa- virkning af ham og F. H. Müller, den senere Bestyrer af den kongelige Porcellænsfabrik, blev Abildgaard ogsaa en ivrig Dyrker af denne nye Videnskab; da lian 1760 havde taget Studenterexamen, skrev han, at faa en Grad ved Universitetet, en Afhand- hng om Kemiens Nytte. 1763 drog han til Lyon. Det var en egen Maade, hvorpaa Bourgelat under-