Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Den store Landbokommission. 123 bjørnsen (1749—1814) var Sekretær i Kommis- sionen. Han var 1773 bleven indskrevet som Stu- dent ved Kjøbenhavns Universitet, fog to Dage efter juridisk Examen med bedste Karakter og blev 3x/2 Maaned senere Højesteretsadvokat. 1780 blev han Kammeradvokat eller »Rentekammerets« Advokat; han skulde føre de Retssager, der ved- kom Statens Pengevæsen; i denne Stilling kom han i nøje Forhold til Reventlow, der 1784 var sat i Spidsen for Rentekammeret. Golbjørnsen har Hovedfortjenesten af den Forordning af 8. Juni 1787, der sikrede Fæstebonden mod at faa en Gaard med slette Bygninger og uden tilstrækkelig Besætning og i det hele betryggede hans Retsstil- ling. Som Generalprokurør fra 1788 til 1804 havde Colbjørnsen Sæde i Kancelliet; han kunde i denne Stilling give ny Love deres Form og bidrage væsentlig til, at det Værk, der var begyndt, førtes videre. Ham skyldes Forordningen af 19. Marts 1790, ved hvilken det sloges fast, at alle Fæste- breve skulde gjælde for Bondens og hans Hustrus Levetid, og Forordningen om Hoveriets Afløsning af 6. December 1799. I de sidste 10 Aar af sit Liv var han Justitiarius i Højesteret. Det maa ikke overses, at den Erkjendelse af den personlige Friheds Betydning, der var Ner- ven i Oeders Skrift fra 1769, der levede i Mænd som Keventlow og Colbjørnsen og i A. P. Berns tor ff (1735 — 97), en af de største Statsmænd, vort Land har kjendt, og som har præget de store Landbo- reformer, ogsaa gav sig Udtryk i Toldforordningen 1. Februar 1797 — den mest frisindede, der fandtes i noget Land—og i Lavs tv an gens Ind- skrænkning ved Forordning af 21. Marts 1800.