Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

124 Landbruget i dot 18. Aarhundrede. Reskriptet af 3. December 1790, som Golbjørnsen havde affattet, aabnede Trykkefriheden bedre Kaar; at den atter fik snævrere Grænser ved Forord- ningen af 27. September 1799, skyldes væsentlig et Tryk fra den russiske Kejser Povl. — I det hele gjaldt den dansk-norske Stat i de Tider for »Liberalismens Mønsterstat«, til hvilken frisindede Mænd i Udlandet saå hen med Beundring. Men naar de Mænds Minde, som da førte an, velsignes af os og vil blive velsignet af Slægter efter os, saa maa det ikke glemmes, at der var Forhold, de ikke raadede over, som begunstigede deres Reform virksomhed. Det sidste Aarti af forrige og det første Aarti af dette Hundredaar frembød meget gunstige B'orhold for Landbruget. Priserne for en Td. Rug, Byg og Havre vare henholdsvis: 1791—1800: Kr. 11,33, Kr. 7,72 og Kr. 5,S1; 1801—1809: Kr. 18,85, Kr. 9,66 og Kr. 6,54. Hermed sammenligne man Priserne i de Aar, da Regeringen for at redde Landbruget greb til at paalægge Bønderne Stavnsbaandet: 1730—34: Kr. 4,68, Kr. 4,00 og Kr. 2,1C. Ogsaa Priserne paa Fedevarer vare stegne betydeligt: 1 Pd. Oxekjøcl kostede 1735—44 17 Øre, men 1795 —1804 27 Øre; 1 Pd. B^læsk kostede 1735—44 13 Øre, men 1795 -1804 30,3 Øre; 1 Pd. Smør kostede 1735—44 17,2 Øre, men 1795 -1804 37,7 Øre. Man betænke blot, hvad Udskiftningen af Jorderne med Opførelsen af de ny Hegn og Bygninger kostede, for at forstaa, hvilken Betydning det har haft for Landboreformernes Gjennemførelse, at Korn og