Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Gode Tider for Landbruget. 125 Fedevarer kunde sælges til forholdsvis gode Priser. Det kan med god Grund gjøres gjældende, at Pris- stigningen fremmede Hoveriets Ophævelse og Ud- skiftningen. Som Følge af de gode Prisforhold steg selvfølgelig Ejendommene i Værdi. Fra den ulykkeligste Tid under Kristian 6.s Regering indtil det guldberg- ske Ministeriums sidste Dage antages Jorden at være stegen i Værdi med omtrent 280 Kr. for hver Td. Hartkorn; i de næste 20 Aar steg den med o. 560 Kr. for hver Td. Hartkorn. De, som havde spaaet, at Bondefrigjørelsen blev Landets Ruin, bleve dybt beskæmmede ved dette Forhold. Var der en mismodig Herremand, som vilde sælge sit Gods, saa var der altid Kjøbere. Adskillige drev den Forretning at slagte Herregaarde, hvad der kom til at gaa ud over Skovene. Et Bevis paa den tiltagende Velstand har man fundet i, at Land bygningernes Forsikringssum fra 1791 til 1807 steg til næsten det sexdobbelte. Et andel kan hentes fra Befolkningens Tilvæxt ved Fødsler: 1735—69 var den aarlig i Gjennemsnit 1350, 1788-94 - - - — 4037, 1800—09 - - - __ 6990. forøgelsen i Danmarks Folketal fra 840,045 i 1787 til 925,680 i 1801 falder paa Landbostanden, men navn- lig paa dens laveste Lag. Paa ]31/2 Aar forøgedes Husmandsklassen med 130,000 Personer. Naar vi komme til den, da staa vi ved det svage Punkt i hin Tids Reformarbejde. Om de ikke jordejende tandarbejdere gjælder det, at deres Kaar ikke bleve forbedrede. Arbejdslønnen steg vistnok, men kun saa meget, at den kunde dække Prisstigningen af 6*