Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

126 Landbruget i det 18. Aarhundrede. Levnedsmidler. Og Husmandshoveriet traadte tit i Steden for det gamle Gaardmandshoveri. Det kongelige danske Land husholdnings- selskab uddelte i 1795 og de følgende Aar ad- skillige Medaljer til Godsejere, der vare virksomme for at ophæve Fællesskabet eller for at fremme Selvejendom. 1801 uddelte det en Præmie til en Præst Faber, som fodrede sit Kvæg med Roer. I det hele spillede Præsterne en ikke lille Rolle ved den Udvikling, som i hine Aar fandt Sted med Hensyn til Landbruget. Faderen til N. F. S. Grundtvigs første Hustru, Provst Didrik Blicher i Gunslev (1746—1805), fik sin Præstegaards Jorder udskif- tede af Fællesskabet, og saa tog han fat for Alvor. »Misundelsen maatte«, har en Embedsbroder til ham skrevet, »vride Hænderne ved at se det kolde, egensindige Ler give hundrede Fold Frugt, Arki- medes’s Skrue forvandle Moradser til Agerland, raadne Sumpe til rige Tørvemoser, og Kundskab forenet med Kraft omskabe Ørkener til Paradiser. Overflødig Kløversæd og ordentlig aarlig Skifte mellem Blad- og Straasæd gjør det muligt paa et maadeligt Areal at holde en stor Mængde Kreaturer i god Stand; staldfodres der tillige paa systematisk Maade, voxer Landmandens Guldmine, som Mød- dingen med Føje kaldes, til en betydelig Højde. Ved dens rette Anvendelse kan Frugtbarhed og Rigdom i det ringeste paa alle landlige Produkter ikke udeblive. Blicher var maaske den første paa Falster, der bragte det til nogen beundringsværdig Fuldkommenhed i den fornuftige Landhusholdning. — Man saä i Aarene 1785—86 50 vælige Kvæg- stykker paa hans høje, luftige Stalde Sommeren igjennem, endskjønt han ikke havde stort over 50