Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

130 Landbruget i det 18. Aarhundrede. Erik Anker og Matias Wærn; men da disse to bleve uenige, ophørte Classen 1759 at være deres Befuldmægtigede. Classen stod ogsaa tidlig i For- retningsforhold til Andreas Bjørn*), en Bonde- søn fra Skjelskøregnen, som 1730 havde begyndt en Tømmerhandel i Kjøbenhavn, ved Opfyldning havde dannet den senere saakaldte »Wilders Plads« og der indrettet et Skibsværft, og som var virksomt Medlem af de store Handelskompagnier, der hand- lede dels paa vore nordlige Bilande, dels paa Vest- indien. Men Andreas Bjørn havde ogsaa paataget sig at levere en Del af de »Presenter«, som Rege- ringen aarlig skulde skikke til Algier for at sikre danske og norske Handelsskibe imod at blive for- trædigede af denne Røverstat. Da Bjørn døde 1750, paatog Classen sig hans Andel i disse Presenter. Han leverede først de lovede 8000 Kanonkugler, siden ogsaa de 500 Centner Krudt; endelig paa- tog han sig Leveringen af Tømmer og Tovværk og havde da fast Akkord med Regeringen som Eneleverandør af, hvad den skulde yde til Algier. — Classen havde kjøbt en, tidligere Grev Danne- skjold Laurvig tilhørende, Lystgaard og Have uden for Østerport, som han senere forøgede ved at kjøbe Hans v. Ahlefeldts tilstødende Ejendom »Fisker- huset«; disse Ejendomme kaldtes siden Classens Have«. Her anlagde han 1755 en Fabrik for Fajanceovne. — 1756 skjænkede Frederik 5. ham og Kjøbmand Just Fabritius en Mølle ved Arresøens Afløb til Issefjorden, der i de sidste Aar af Frederik 4,s Regering var indrettet til at slibe fine Sten- sager, og som derfor kaldtes »Agatmøllen«, men ‘) Fader til Tyge Rothes Hustru, Karen Bjørn.