Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
Landbruget i det 18. Aarhundrede,
maatte betale 100,000 Rd. for Frederiksværk uden
at faa Tilsagn om nogen Statsleverance. Samtidig
tildeltes ham Generalmajors Rang. — Han har været
en mærkelig smidig Mand, var Ven af Grev A. G.
Moltke, kunde færdes ved Hove i Struensees Tid og var
højt anskreven hos Guldberg. 1775 fik han Titel som
Generalmajor og blev hvid Ridder, 1783 Excellence.
Da Classen behøvede Hovbønder til at gjøre
Kjørsler for sine Fabrikker, havde han tidligt arbejdet
paa at faa Nabobyerne lagte ind under Frederiksværk,
og saa vidt var han kommet dermed i den guldbergske
Tid, at han kunde faa Arresødal og Grønnesøgaard
oprettede tilHovedgaarde. I Forvejen havde han kjøbt
Korselitse og Karlsfeldt paa Falster, der hørte til
de Krongodser, som man solgte for at skaffe Penge
til Statskassen. 1783 giftede han sig med en Broder-
datter af sin tidligere Kompagnon, Elisabeth Fa-
britius (1735—86). Hun var Enke efter den i Fri-
herrestanden optagne Konferensraad Reinhard Iselin
(1715—91), der stammede fra Svejts og baade
havde drevet en Klædefabrik, et Kattuntrykkeri og
et Garveri og været Meddireklør i det asiatiske
Kompagni, men som ved Salget af det vording-
borgske Rytterdistrikt i 1773 havde kjøbt saa meget,
at han kunde danne to Godser deraf38, og hendes
Brødre havde ladet sig adle under Navnet Fabritius
de Tengnagel. — Man kan komme til at tænke paa, at
disse og andre adelige Forbindelser, hvori J. Fr. Clas-
sen kom ved sit Ægteskab, have virket til, at Herre-
mandslivet efterhaanden fik mere at betyde for ham
end det travle Liv som Kjøbmand og fndustridrivende.
Men naar man mindes, at R. Iselin ogsaa havde
sat en stor Del af sin Formue i Jordegods, og at
det samme var Tilfældet med et endnu betydeli-