Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1894

Serie: Første Række

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
132 Landbruget i det 18. Aarhundrede, maatte betale 100,000 Rd. for Frederiksværk uden at faa Tilsagn om nogen Statsleverance. Samtidig tildeltes ham Generalmajors Rang. — Han har været en mærkelig smidig Mand, var Ven af Grev A. G. Moltke, kunde færdes ved Hove i Struensees Tid og var højt anskreven hos Guldberg. 1775 fik han Titel som Generalmajor og blev hvid Ridder, 1783 Excellence. Da Classen behøvede Hovbønder til at gjøre Kjørsler for sine Fabrikker, havde han tidligt arbejdet paa at faa Nabobyerne lagte ind under Frederiksværk, og saa vidt var han kommet dermed i den guldbergske Tid, at han kunde faa Arresødal og Grønnesøgaard oprettede tilHovedgaarde. I Forvejen havde han kjøbt Korselitse og Karlsfeldt paa Falster, der hørte til de Krongodser, som man solgte for at skaffe Penge til Statskassen. 1783 giftede han sig med en Broder- datter af sin tidligere Kompagnon, Elisabeth Fa- britius (1735—86). Hun var Enke efter den i Fri- herrestanden optagne Konferensraad Reinhard Iselin (1715—91), der stammede fra Svejts og baade havde drevet en Klædefabrik, et Kattuntrykkeri og et Garveri og været Meddireklør i det asiatiske Kompagni, men som ved Salget af det vording- borgske Rytterdistrikt i 1773 havde kjøbt saa meget, at han kunde danne to Godser deraf38, og hendes Brødre havde ladet sig adle under Navnet Fabritius de Tengnagel. — Man kan komme til at tænke paa, at disse og andre adelige Forbindelser, hvori J. Fr. Clas- sen kom ved sit Ægteskab, have virket til, at Herre- mandslivet efterhaanden fik mere at betyde for ham end det travle Liv som Kjøbmand og fndustridrivende. Men naar man mindes, at R. Iselin ogsaa havde sat en stor Del af sin Formue i Jordegods, og at det samme var Tilfældet med et endnu betydeli-