Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

J. Fr. Classen. 133 gere Medlem af den kjøbenhavnske Handelsstand, Konferensraad Niels Ryberg, der 1765 kjøbte Frederiksgavc ved Assens og 1774 Øbjærggaard imellem Næstved og Vordingborg, da skjønner man, at der er en Strømning i Tiden, som bærer bort fra Kjøbstadlivet og ud til Landlivet. Det er den samme, som har givet sig Udslag i Overgangen fra Merkantilsystemet til det fysiokratiske System. Med de opadgaaende Kornpriser kunde Kjøbet af Kron- godser forekomme en Mand som Classen at være en god Handelsforretning. Men at han med den samme smidige Natur, hvormed han havde kunnet finde sig til rette lige saa vel i Guldbergs som i Moltkes eller Struensees Kreds, ogsaa gjorde Svingningen med fra at lægge Hovedvægten paa Industrien til at vente alt af Landbruget, kom for Dagen ved det Testamente, han som barnløs Enkemand gjorde 1789. I Spidsen for det staar, hvad her skal anføres nøjagtigt efter Optrykket i C. Nyrops lærerige Levnedsteg- ning af ham39: »§ 1. Min Grundsætning er, at mit heele Efterladenskab skal i Fremtiden være en be- standig samlet Fond, der skal anvændes deels til at danne nyttige Mennesker til Staatens beste, til at understøtte og befordre Vindskibelighed og Arbeyd- somhed i de nødvændigste Deele for landets Ve], og til athielpe og lindre Fattigdom ogÆlendighed.« Dersom Classen paa sine gamle Dage havde regnet de indu- strielle Foretagender til dem, der havde mest Be- tydning for Landets Vel, da havde han vel særligt øn- sket, at Renterne af hans Formue skulde være anvendte til at danne nyttige Mennesker, der kunde træde i hans Spor som Fabrikant. Men det er saa langt fra Tilfældet, at han endog i et Tillæg til Testa- mentet bestemte, at Frederiksværk, med hvad dertil