Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

146 Tilvirkning af Manufakturvarer til 1807. lagde Regeringen Præsterne fra Prædikestolene at formane deres Tilhørere til paa alle optænkelige Maader at fremme de indenlandske Fabrikkers Op- komst, og i 1766 blev det paalagt Biskopperne i Danmark: »at minde Præsterne ikke blot én Gang om Aaret, hvortil Anledningen kunde tages af Evangeliet paa 23de Søndag efter Trinitatis, men endog oftere at foreholde deres Menigheder (saa- som Landet forulejliges af Kontrabanders og des- lige ildesindede Mennesker, som formedelst Egen- nytte og ringe Gevinst hindre de bedste Indret- ninger i at naa den forønskede Fuldkommenhed), hvor strafværdig denne Synd er saa vel i Henseende til Guds som Kongens Lov«46. 1765 kom Regeringen overens med Stiftsøvrig- hederne om, hvor meget enhver Kjøbstad kunde tilpligtes aarligt at modtage fra det almindelige Magasin; Byfogden maatte derefter ligne det paa de forskjellige Kjøbmænd. Paa denne Maade blev man af med Varerne; men det var svært at faa Pengene. — 1768 omdannedes det almindelige Magasin til et »General-Magasin-Kontor«, der skulde styres af en Kjøbmand. Ved Ordningen af Toldvæsenet søgte man yder- ligere at støtte Industrien. Man gik i denne Ret- ning meget vidt ved Forordningen af 17. Maj 1762, der forbød Indførselen af 50 Vareklasser, derunder indbefattet samtlige Manufakturvarer og næsten alt, hvad der paa nogen Maade kunde tænkes frem- bragt i Landet selv. 1752 havde den ældre og 1760 den yngre Bernstorf! faaet Sæde i Kommercekollegiet, og under deres Indflydelse fik Arbejdet for at fremme Fabrikfliden et nyt Opsving. Der er opstillet for-