Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Kommercekollegiet. 147 skjellige Beregninger over, hvilke Summer der er udgivet i dette Øjemed: efter en af disse var der fra 1736 til 1774 anvendt over 860,000 Rd., efter en anden i 1750 omtrent 800,000 Rd. til denne Sag. Da Grev Danneskjold-Samsøe i Kristian 7.s første Tid paa ny blev Minister, skal der engang i Kongens Nærværelse have fundet et heftigt Sammen- stød Sted imellem ham og J. H. E. Bernstorff. Denne kaldte i en god Mening Danneskjold Fader til Kommercekollegiet, men fik til Svar, at om det var hans Barn, saa var det et saa vanslægtet og fordærvet Barn, at han ikke mere kunde eller vilde kjendes ved det, at det i Steden for at svare til Hensigten, det var oprettet til, og se paa Kongens og Landets bedste, var blevet til en privilegeret Røverkule, som bestjal Kongen og plyndrede Un- dersaatterne.47 J. H. E. Bernstorff »vilde være Dannemarks Colbert«. »Hans forudfattede Mening for alt det, der var fransk, gik saa vidt, at intet var godt, som ikke blev forarbejdet af franske Hænder, hvorfor der og- saa blev forskrevet en fransk Hattemager, som fik 30,000 Rd. i Forskud og efter 3 Maaneders Forløb gik bort med, hvad han havde.«48 Der kan nævnes roange Franskmænd, som kom ind i Landet fra 1752 til 71: 2 Bagere, 1 Tobaksfabrikant, 2 Uld- varefabrikanter, 1 Klædefabrikant, 1 Silkefarver, 1 Garver, 2 Handskemagere, 1 Kammager, 1 Kniv- smed49. Men den tyske Indvandring var dog langt større. At den ældre Bernstorf! ikke blindt indlod s'g paa enhver Tanke om at indføre en udenlandsk fabrikation i Danmark, viser hans Holdning over for Porcellænstilvirkningen, om hvilken han sagde, den kostede et Land mere, end den gavnede.