Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1894

Serie: Første Række

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
150 Tilvirkning af Manufaklurvarer til 1807. land. Men de billige engelske Bomuldstøjer kunde ikke helt holdes ude fra Markedet. Og efter Kri- gens Ophør log den engelske og skotske Bomulds- industri atter Fart lige saa vel som Bomuldsdyrk- ningen i Nordamerika, hvor den, sammenkjædet med Slavespørgsmaalet, har haft saa stor Indflydelse paa den politiske Udvikling lige til Borgerkrigen 1861—65, at man ikke kan undre sig over, det ofte er gjentaget, hvad der 1844 blev udtalt af en Senator Hammond, at det var Bomulden, der rege- rede Landet (cotton is king). En af Banebryderne for Kjendskabet til det, der var ved at udvikle sig i England, var Ulrik Green (f. i Skeen 1720, d. 1772 i Kjøbenhavn). Han havde taget teologisk Examen, været Klokker ved Næs Jærnværk i Norge og der lagt sig efter Naturvidenskab; han havde taget juridisk Examen og som Hovmester for en rig Adelsmand opholdt sig ved den patriotiske Højskole i Sorø og studeret Naturvidenskab i tre Aar under Jens Kraft; han havde endelig forgjæves søgt Embede i Kjøben- havn — han var jo hverken Franskmand eller Tysker. 1760 rejste han til England, hvor han til Dels levede af at lave Medikamenter. Efter sin Hjemkomst holdt han fra 7. Januar —8. Maj 1765, hvad han kaldte »fysiske Diskurser«, men som vi maaske kunde kalde folkelige Oplysningsforedrag om naturvidenskabelige Æmner. Hvad der egnede sig dertil, oplyste han ved simple Forsøg, og de Spørgsmaal, man vilde gjøre ham, svarede han paa enten strax eller ved næste Sammenkomst. Der er med god Grund bemærket, at denne Ulrik Greens frie Undervisning er en Forløber for den grundtvigske Højskole; han lagde nemlig Vægten