Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
150
Tilvirkning af Manufaklurvarer til 1807.
land. Men de billige engelske Bomuldstøjer kunde
ikke helt holdes ude fra Markedet. Og efter Kri-
gens Ophør log den engelske og skotske Bomulds-
industri atter Fart lige saa vel som Bomuldsdyrk-
ningen i Nordamerika, hvor den, sammenkjædet med
Slavespørgsmaalet, har haft saa stor Indflydelse
paa den politiske Udvikling lige til Borgerkrigen
1861—65, at man ikke kan undre sig over, det
ofte er gjentaget, hvad der 1844 blev udtalt af en
Senator Hammond, at det var Bomulden, der rege-
rede Landet (cotton is king).
En af Banebryderne for Kjendskabet til det,
der var ved at udvikle sig i England, var Ulrik
Green (f. i Skeen 1720, d. 1772 i Kjøbenhavn).
Han havde taget teologisk Examen, været Klokker
ved Næs Jærnværk i Norge og der lagt sig efter
Naturvidenskab; han havde taget juridisk Examen
og som Hovmester for en rig Adelsmand opholdt
sig ved den patriotiske Højskole i Sorø og studeret
Naturvidenskab i tre Aar under Jens Kraft; han
havde endelig forgjæves søgt Embede i Kjøben-
havn — han var jo hverken Franskmand eller
Tysker. 1760 rejste han til England, hvor han
til Dels levede af at lave Medikamenter. Efter sin
Hjemkomst holdt han fra 7. Januar —8. Maj 1765,
hvad han kaldte »fysiske Diskurser«, men som vi
maaske kunde kalde folkelige Oplysningsforedrag
om naturvidenskabelige Æmner. Hvad der egnede
sig dertil, oplyste han ved simple Forsøg, og de
Spørgsmaal, man vilde gjøre ham, svarede han
paa enten strax eller ved næste Sammenkomst.
Der er med god Grund bemærket, at denne Ulrik
Greens frie Undervisning er en Forløber for den
grundtvigske Højskole; han lagde nemlig Vægten