Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Forfatter: Ludvig Schrøder

År: 1894

Serie: Første Række

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 338(489)Sch gl.

Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 332 Forrige Næste
Ulrik Green. 151 paa den mundtlige Undervisning, ikke paa Bøgerne. »De Døde taler vel godt,« mente han, »men de levende bedre. En halv levende Stemme har mere Eftertryk end 10 Døendes Raab, udført ved Bog- trykkere.»50 Ulrik Green, som havde faaet 400 Rd. af Kongen, for at Haandværkerne frit kunde benytte hans Undervisning, og som samlede en stor Del Mestere og Svende (Foredragene holdtes om Aftenen fra Kl. 7—9, og inden 6 var Salen, der kunde rumme henved 400, aldeles fuld) som Tilhørere, er bleven fremhævet som den første, der tog sig af Haandværker-Undervisningen.51 Han har ikke kunnet andet end meddele sine Tilhørere, hvilke stærke Indtryk han havde faaet af det virk- somme Liv i England og den Sans, som der var vakt for økonomiske Spørgsmaal. En Mand i en langt mere anselig Stilling, hvori han dog ikke udrettede stort, den juridiske Pro- fessor Martin Hübner, opholdt sig ogsaa en Tid i England, blev 1762 Medlem af det storartede londonske »Selskab til Opmuntring af Kunster, Manufakturer og Handel« og arbejdede for at faa et lignende oprettet i Danmark; der er allerede fortalt om det kongelige danske Landhusholdnings- selskab, at det fra først af lige saa vel gav sig af rned at fremme Industrien som Landbruget. Den dygtige Søofficer og Skibsbygmester Henrik Ger- ner, der er nævnt for sin Virksomhed i dette Selskab, rejste 4 Aar i Udlandet fra 1768 og op- holdt sig i England, da Arkwright tog Patent paa sin Spindemaskine; at han ogsaa har fulgt med Udviklingen af Kraftmaskinerne, kan skjønnes af, at han 1786 var bleven enig med den kjøbenhavnske Smed Hans Christensen Gamst (fra Byen Gamst