Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ulrik Green.
151
paa den mundtlige Undervisning, ikke paa Bøgerne.
»De Døde taler vel godt,« mente han, »men de
levende bedre. En halv levende Stemme har mere
Eftertryk end 10 Døendes Raab, udført ved Bog-
trykkere.»50 Ulrik Green, som havde faaet 400
Rd. af Kongen, for at Haandværkerne frit kunde
benytte hans Undervisning, og som samlede en
stor Del Mestere og Svende (Foredragene holdtes
om Aftenen fra Kl. 7—9, og inden 6 var Salen,
der kunde rumme henved 400, aldeles fuld) som
Tilhørere, er bleven fremhævet som den første,
der tog sig af Haandværker-Undervisningen.51 Han
har ikke kunnet andet end meddele sine Tilhørere,
hvilke stærke Indtryk han havde faaet af det virk-
somme Liv i England og den Sans, som der var
vakt for økonomiske Spørgsmaal.
En Mand i en langt mere anselig Stilling, hvori
han dog ikke udrettede stort, den juridiske Pro-
fessor Martin Hübner, opholdt sig ogsaa en
Tid i England, blev 1762 Medlem af det storartede
londonske »Selskab til Opmuntring af Kunster,
Manufakturer og Handel« og arbejdede for at faa
et lignende oprettet i Danmark; der er allerede
fortalt om det kongelige danske Landhusholdnings-
selskab, at det fra først af lige saa vel gav sig af
rned at fremme Industrien som Landbruget. Den
dygtige Søofficer og Skibsbygmester Henrik Ger-
ner, der er nævnt for sin Virksomhed i dette
Selskab, rejste 4 Aar i Udlandet fra 1768 og op-
holdt sig i England, da Arkwright tog Patent paa
sin Spindemaskine; at han ogsaa har fulgt med
Udviklingen af Kraftmaskinerne, kan skjønnes af, at
han 1786 var bleven enig med den kjøbenhavnske
Smed Hans Christensen Gamst (fra Byen Gamst