Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

160 Tilvirkning af Manufakturvarer til 1807. Pengegave til »Hørbereder« Schroll først med 300 Rd. og siden yderligere, for at han ikke skulde komme i bundløs Gjæld, samt fritage hans Lærlinge for Militærtjeneste. For at de udlærte Hørberedere kunde udbrede den indvundne Kundskab i videre Kredse, skulde de efter endt Læretid have 100 Rd. til Hjælp til Anskaffelse af Redskaber og en Præ- mie af 20—30 Rd. aarlig i 8 Aar, saafremt de vedblev med Høravlen; under særegne Forhold kunde der ogsaa tilstaas dem rentefri Laan paa 300— 400 Rd. i længere Tid. Det var Aar 1800, at dette blev bestemt, og nu voxede der flere Hørberednings- anstalter frem. Ogsaa senere fik Schroll adskillige Beviser paa Regeringens Gunst, og han blev efter- haanden en velhavende Mand. Inden sin Død 1832 havde han udsendt 89 udlærte Hørberedere. Hans Søn, Georg Schroll, fortsatte Virksomheden. 1840 havde han 15 Lærlinge; de 119, der nu vare ud- gaaede fra Instituttet, havde nedsat sig rundt om- kring i Landet (36 paa Fyn, 31 i Nørrejylland, 23 paa Sjælland, 14 i Sønderjylland, 4 paa Lolland, 3 paa Langeland, 2 paa Bornholm og 1 paa Falster). Hørren fra Lykkenssæde var stadig en efterspurgt Vare, og Frøet solgtes stedse som Saafrø53. Den mærkeligste af de danske Mænd, der virkede for Opblomstringen af en indenlandsk In- dustri i Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede, er maaske Bertel Bruun i Fredericia (1767—1827). Hans Fader var Tobaks- fabrikant og Borgmester i Fredericia og gift med Maren Pagh. 1783—84 havde B. Bruun besøgt en Handelsskole i Hamborg, hvis Forstander, Büsch, var stærkt paavirket af det aandelige Røre, der i de Tider havde et Brændpunkt i den store Handels-