Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Henning Schroll. 159 til sin Egn. Han indrømmer imidlertid, at Kollegiet vanskeligt kan have den nødvendige Tillid til ham som ubekjendt Person, og beder derfor om fore- løbigt at blive tagen paa Prøve. — Efter Kollegiets Indstilling bevilgedes strax 1400 Rd. til denne Prøve. Dertil blev saa indtaget 9 Td. Land, spredt beliggende paa Brahetrolleborgs Hovmarker, af for- skjellig Godhed og med forskjellig Afgrøde Aaret forud; i disse blev der saaet ll/2 Td. Hørfrø. Ud- byttet var 3444 Pd. Hør, 640 Pd. BIaar og 36 Td. Hørfrø eller i Penge, med Fradrag af alle Omkost- ninger, næsten 400 Rd. eller omtrent 45 Rd. af hver Td. Land. Da Schroll saa søgte om Hjælp fra Industrifonden til at kjøbe en Gaard paa om- trent 150 Td. Land og indrette den til Høravl, saa blev der tilstaaet ham: 1) et Laan mod første Prioritets Sikkerhed og 3 °/0 aarlig Rente paa 10,000 Rd. til Ind- kjøb af Gaarden, 2) 4000 Rd. til dens Istandsættelse, 3) 200 Rd. aarlig i Gave og 4) 20 Rd. aarlig for hver af 10 Lærlinge i 5 Aar; derimod skulde han forpligte sig til aarlig at anvende 10—12 Td. Land til Høravl og inden 3 Aar at have 10 Lærlinge, som skulde være fuldstændig udlærte paa 5 Aar; han skulde end videre udgive en Beskrivelse af, hvor- dan Høravl rettest og bedst kunde drives, og under- kaste sig Grev J. L. Reventlows Tilsyn. To Arve- fæstegaarde i Hillersløv Sogn paa Brahetrolleborg Gods bleve 1793 kjøbte og sammenlagte; de gamle Bygninger bleve nedrevne og en ny Gaard opført, som fik Navnet Lykkenssæde. Da Jorden var i en meget ringe Tilstand, tog det Tid, inden Hør- avlen kunde komme rigtig i Gang. Men der blev taget fat paa Kraft, og Hindringerne bleve over- vundne; men Kollegiet maatte øge den aarlige