Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

-5 162 Tilvirkning af Manufakturvarer til 1807. n lignende, og man havde forgjæves søgt den ved at oprette Landspinderier og i forskjellige Landsdele; 1787 var den til Fredericia. Bruun var godt kjendt Leder og havde derfor haft Lejlighed til Snoghøj. Kommercekollegiet rettede en Opfordring til ham om at anlægge en Klædefabrik i Fre- dericia. Regeringen havde selv en saadan Fabrik der i Byen. Den var fra først af, 1780, anlagt paa BIaagaard ved Kjøbenhavn af Tyskeren Kalck- brenner; den havde kostet mange Penge, men lige saa lidt kunnet betale sig som Pierre Gandils og andre at støtte Aflæggere da flyttet med dens at sætte sig ind i adskilligt, der kunde have Be- tydning for ham, naar han selv skulde være Klæde- fabrikant. Han kjøbte en Grund, nedrev de gamle Huse, der stod paa den, og opførte en efter den Tids Forhold anselig Bygning paa to Stokværk, og her begyndte Fabrikkens Drift i Foraaret 1804. Det var vanskeligt for ham at faa dygtige Arbejdere; 1807 maatte han indforskrive saadanne fra Neder- landene; men saa snart han kunde faa danske Arbejdere nok, holdt han sig til disse. Den engelske Krig gjorde Ende paa Indsmuglingen af fremmed Klæde. Efter at have været i Gang i 10 Aar havde Fabrikken 7 Karte- og Skrubbel-Maskiner, 12 Spinde- maskiner, 20 Væverstole og 8 Overskæremaskiner; 111 Personer havde Arbejde; i 1813 var der til- virket 424 Stk. eller 14,000 Al. Klæde af inden- landsk Uld. — Det var atter efter Regeringens Opfordring, at Bertel Bruun 1809 anlagde den Klædefabrik i Viborg, ved hvis Drift han be- nyttede Tugthusfangernes Hjælp, Han kjøbte senere Asmildkloster ved Viborg med de dertil hørende tvende Vandmøller. Til den ene af disse, Aale Mølle, »