Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Bertel Bruun. 163 flyttede han 1821 Fabrikken fra Fredericia og kaldte den Bruunshaab; her opstilledes for første Gang i Danmark et Sæt af de Maskiner, der ere opnævnte efter den i England fødte, men særligt i Belgien virkende, mærkelige Fabrikant John Cockerill( 1790— 1840). 1824 løstes Forbindelsen mellem Viborg Tugt- hus og Bruunshaab, og i dette Aar tilvirkedes paa Bruunshaab 2292 Al. fint og 13,200 Al. groft Klæde. Ved den anden Mølle (Søndcr-Mølle) anlagde Bruun en Hørberedningsanstalt. Han fik Nørre-Aa gjort sejl- bar fra Randers til Bruunshaab og en Dæmning lagt over Viborg Sø; Teglværket, der laa ved Asmildkloster, flyttede han til Bruunshaab. Hvordan han havde Øjnene med sig og tænkte over, hvad der kunde ophjælpe Landet, kan ogsaa ses af den lille Med- delelse om Uldbinderiet i Hedeegnene, han har ind- flettet i en Beretning fra 1814 om Fabrikdriften i Fredericia. Paa en Rejse fra Vejle til Viborg hørte han af en Gaardmand fra Engesvang, 4 Mile syd for Viborg, følgende Fortælling om, hvordan del gik til i hans By. Do vare der 4 Gaardmænd, og de samledes med deres Børn og Tjenestefolk hver Aften Vinteren igjennem, skiftevis i en af Gaardene tor al spare Ildebrændsel og Lys; baade Mand- folkene og Pigerne kartede og spandt og strikkede Strømper under den Mands Opsigt, i hvis Hus de vare samlede, og hvor de for øvrigt kun bleve op- vartede med en Drik 01; enhver maafte fuldføre sit bestemte Arbejde, før han kom til Sengs, og den sendrægtige blev til Spot for de andre. Bruun kunde ønske »Bindestuernes« Husflid indført i Vejle Amt. Men det er der vel ikke kommet noget ud af, saa lidt som det førte til noget, at Greverne Reventlow paa Kristianssæde og Holstein