Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

164 Tilvirkning af Manufakturvarer til 1807. paa Holsteinborg senere, ved Hjælp af den be- kjendte Landmand Fjelstrup paa Sindinggaard, fik hver en Familie fra Bindeegnen til at flytte over paa deres Godser. — Bertel Bruuns ældste Søn, Hans Brøchner Bruun, blev Kjøbmand i Assens og Leder af Færgefarten imellem denne By og Aarøsund; han var Medlem af Østifternes Stænderforsamling og af den grundlovgivende Rigsforsamling; — Jo- hannes Iver Bruun drev Fabrikken Bruunshaab i nogle Aar, men døde tidlig; — Peter Daniel Bruun til Asmildkloster, der var Medlem af Højesteret, og Mads Pagh Bruun have efter hinanden været Lands- tingets Formænd. Det er en af vore ypperste borgerlige Ætter, som kan samles under Benæv- nelsen: »de Fredericia-Bruuner«. Bertel Bruun er et fuldgyldigt Vidne om, at der kunde sættes noget betydeligt i Gang i danske Kjøbstæder paa en Tid, da Landbruget ellers øvede en særlig dragende Magt over mange Mennesker. Og Industrien fik i Slutningen af det attende Aar- hundrede sin Legatstifter, paa samme Tid som Landbruget fik sin i J. Fr. Classen. Det var den rige kjøbenhavnske Grosserer Niels Lunde Reier- sen (1742—95), som ved sit Testamente oprettede et »Fond til Manufakturvæsenets og Industriens Udvidelse i Kjøbenhavn og de sjællandske Kjøb- stæder«. Endelig var der ogsaa dem, der tog den af Nordmanden Ulrik Green paabegyndte, men hurtigt afbrudte Virksomhed op for de kjøben- havnske Haandværkeres Oplysning. 1798 blev der dannet et Selskab til unge Haandværkeres Dannelse, i hvilket navnlig Hof- og Stadsretsassessor J. H. Bärens (1761—1813) var et meget virksomt Medlem. Han bekæmpede