Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Selskabet til unge Haandværkeres Dannelse. 165 med Styrke som den skadeligste af alle Vild- farelser, »at den, som duer til intet andet i Ver- den, kan vorde en duelig Haandværksmand«. Hans Iver for, at begavede unge Mennesker ogsaa fra saadanne Kredse, hvor man ellers satte Sønnerne i Latinskolen, skulde give sig til at lære et Haand- værk, deltes af ikke ganske faa Mænd i de Tider; imellem dem kan man nævne den reformerte Præst Dalgas i Fredericia og den falsterske Sognepræst Dalhoff; der er Sønner af disse to Mænd, som have bidraget meget til at skaffe Haandværket Ære. I øvrigt kom det Selskab, hvori Bärens var Sjælen, til at give Stødet til Oprettelsen af »Institut for Metalarbejdere«, som kom i Gang 1807, og hvis Stifter var den som »Kobbertøjs-Fabrikant« og som Borgerofficer lige ivrige Jørgen Conradt (1771—1851). En mere omfattende Betydning have dog de Søndagsskoler for kjøbenhavnske Haandværker- lærlinger og Haandværkssvende faaet, som den tyske Præst N. H. M assm a nn (1766—1816) fik i Gang i Aaret 1800. Fra først af undervistes der kun i Skrivning og Regning; men dertil kom i 1801 Sang, i 1802 Tegning, i 1805 Skibsbygningstegning, i 1809 Geografi og Fædrelandshistorie og i 1811 Geometri. De havde 1802 allerede 386, 1806 endog 553 Lærlinger. Det reiersenske Fond støttede dem. Assessor Barens fik Koncerter i Stand til Fordel for dem. Kongehuset overværede fra 1805 den højtidelige Uddeling af Præmierne, som har fundet Sted først i Frederikskirken, hvor Massmann var Præst, siden i Trinitatis Kirke og endelig i Frue Kirke. Disse Søndagsskoler bleve efterlignede ogsaa udenfor Kjøbenhavn.