Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
Om Brugen af Sten, Rav og Ler i Hedenold.
og Limstenen, ogsaa Saltholmskalken; de bruges
alle som Bindemiddel i Murværk. Baade i Skrive-
kridtet, i Saltholmskalken og i Limstenen findes
hele Lag af Flintknolde. I den Tid, da store Is-
masser dækkede Norge og Sverrig ligesom nu det
indre Grønland, og da Isbræer derfra skød sig ned
over de danske Øer, ere forstyrrede Kridtmasser med
Flintbrokker førte mod Syd og Vest. Overalt i Landet
har man da kunnet finde Flinten, der har været særlig
brugelig for et lidet udviklet Folk, fordi den naar
Fig. 1. Stevns Klint.
a Skrivekridt, 6 Ler med Levninger af Fisk, c Faxekalk,
d Limsten, e og f Dannelser fra Istiden.
e en slaas i Stykker, i Bruddene gjærne faar skarpe
anter — Paa Bornholm har der været mindst af
dette Raaæntme. Der findes vistnok Kridtdannelser
paa Bornholm, nemlig det ældre Grønsand og Arn-
agerkalken; men det er ældre Dannelser end Skrive-
kridtet. Ved en Boring, som 1872 blev foretaget
ved Aalborg paa Bekostning af det classenske
lideicommis og de kjøbenhavnske Grosserere Suhr
og Tietgen, lykkedes det i en Dybde af 1272 Fod
at gennemtrænge Skrivekridtet, og da fandt man