Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1894
Serie: Første Række
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jonas Collin.
171
Janderup Sogn ved Varde og der havde giftet sig
med Anna Kirstine Jonas-Datter af Hyllerslev Skov-
gaard; af dette Ægteskab fødtes 1705 Jonas Balt-
sersen Collin (egl. »Colding«), som tidlig kom til
Kjøbenhavn, hvor han arbejdede sig frem til In-
spektør ved de to Lotterier, der vare oprettede til
Støtte for Opfostringshuset og for Frederiks tyske
Kirke. Da Staten overtog det første af disse Lotte-
rier, blev han 1753 »kongelig Lotteriinspektør».
For øvrigt var han ogsaa Kommissionær for norske
Kjøbmænd og omsatte Vexler, havde Del i en To-
bakspibefabrik paa Kristianshavn og drev en Klæde-
fabrik paa Frederiksberg. 1744 havde han kjøbt
en Gaard i Bredgade, der oprindelig skal have
været en spansk Ministers Landsted; denne efter-
lod han ved sin Død 1770 tillige med Embedet som
Lotteriinspektør til sin Søn, Niels Collin (1736—97),
der i Ægteskab med Ingeborg Bolten kun havde
én Søn, som var opkaldt efter sin Farfar. Jonas
Collin (1776—1861) blev juridisk Kandidat 1795
og tog saa Plads paa Faderens Kontor. Men sam-
tidig udvidede han sine Kundskaber i levende Sprog,
Matematik, Naturvidenskab og Filosofi, besvarede
Prisopgaver, skrev Artikler i Tidsskrifter og var
med i »Drejers Klub«. Faderens Død bragte ham
ud af Lotteribanen. Han fik Ansættelse i Rente-
kammeret og rykkede hurtig op. 13. November
1802 ægtede han Enken efter Trykkefrihedens Tals-
mand N. G. Birchner, Henriette Christine Horne-
niann, der var Søster til den bekjendte Botaniker.
De Indstillinger, som Finansminister Schimmelmann
skrev paa Tysk, maatte Collin udarbejde paa Dansk,
saaledes da ogsaa den fra 5. Januar 1813 om
Rigsbanken og Pengesedlernes Nedsættelse i Værdi,