Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

170 Erhvervslivet fra 1807 til 1848. Dreng og den ældste Pige fik ny Klæder, der saa, naar de voxede ud af dem, gik i Arv til de yngre. Knabstrup reddedes kun for Familien Lunn ved sine Skove, navnlig ved Salg af Egetømmer. Disse pinlige Forhold varede henved 30 Aar. Endnu i Fyrrerne, da Gaard og Gods gik over til Frederik Lunn, var man ikke kommen saa vidt, at der kunde anvendes noget paa Bygninger og Besætning. Stue- huset var i højeste Grad elendigt, Lofterne i to af Fløjene saa raadne, at man kun kunde passere dem ved Hjælp af løse Brædder, der vare lagte over Bjælkerne, og der var knapt et eneste Fag Hus, hvor man var helt sikker mod Regn og Sne; Dyrene vare saa kraftesløse, at fra Vintertiden, indtil Kreaturerne sattes paa Græs, begyndte Dagens Gjerning med, at Folkene hver Morgen gik Kostal- den igjennem for at stille de Køer paa Benene, som ikke kunde rejse sig selv55. Der var mange Landejendomsbesiddere, som maatte bukke under i denne Trængselstid. Det gik dog mindst ud over Bønderne. Og ser man det danske Landbrug under ét, da maa man sige, at det kom godt igjennem den haarde Prøve. Der var aaben bart ved La udbore for mer ne ud- viklet saa gode Forhold og saa megen Dyg- tighed, at Trængselen kunde t aal es. Det kgl. danske L and hushold ni ngs s els ka b skal have sin rigelige Del af Æren for, at vort Landbrug kom nogenlunde godt igjennem Krisen; men dette skyldes da navnlig Jo nas Collin. Man falder ikke let paa, at Personnavnet Collin er det samme som Bynavnet Kolding; dog har det sin Oprindelse fra Baltser Jensen af »Golding«, som fra den østjyske By var kommen vester paa til